Vurdering speciel pædagogisk/børnepsykolog

Min guldklump som er 2 år og 9 måneder, skal vurderes af en inden for special pædagogik, som skal tage stilling til om han også skal vurderes af en børnepsykolog.

Hans udfordringer i dagplejen er; svært ved at komme ind i legen med de andre børn, bagud sprogligt, kan virke uinteresseret i de andre børn, og alligevel oplever de at han viser interesse i de andre børn, men gør sig ikke tydelig nok, og gør sig ikke nok opmærksom på sig selv, dårlig øjenkontakt.

Kender ikke den dreng de beskriver i dagplejen og jeg er pisse bange for hvad dette betyder, er alenemor og har ikke rigtig nogen at tale med dem om, synes det er mega hårdt at navigere i, og jeg føler jeg bliver stemplet som dårlig mor 

Med de ting du har nævnt, tænker jeg, at de mistænker autisme. 

Min søn blev diagnosticeret med autisme tilbage i januar i år som 2,5 årig. 

Vi havde både special pædagog, talepædagog, 2 psykologer og ergoterapeut til at observere ham. Der blev også lavet nogle tests af ham. 

Jeg følte også at alle ville stemple mig som dårlig mor. Men alle var virkelig søde og sagde at de kunne se hvor godt han havde det pga. mig. Ikke én eneste gang har de hentydet til at jeg skulle have gjort noget forkert.

Hvis det er autisme, så forsøg at se på det sådan her. Det er medfødt, og derfor kunne du ikke havde undgået det. Hvis I får diagnosen nu, kan din søn få hjælpen allerede nu, og det vil kunne gøre hans liv meget nemmere end at finde ud af det senere.

Jeg vil dog lige sige, at det jo ikke er sikkert at det er autisme. 

Du skriver også, at du ikke kan kende den dreng de beskriver. Hvordan er han sammen med dig? Det kan jo være fordi han er tryg ved dig, og derfor tør mere.

Autisme mor skriver:

Med de ting du har nævnt, tænker jeg, at de mistænker autisme. 

Min søn blev diagnosticeret med autisme tilbage i januar i år som 2,5 årig. 

Vi havde både special pædagog, talepædagog, 2 psykologer og ergoterapeut til at observere ham. Der blev også lavet nogle tests af ham. 

Jeg følte også at alle ville stemple mig som dårlig mor. Men alle var virkelig søde og sagde at de kunne se hvor godt han havde det pga. mig. Ikke én eneste gang har de hentydet til at jeg skulle have gjort noget forkert.

Hvis det er autisme, så forsøg at se på det sådan her. Det er medfødt, og derfor kunne du ikke havde undgået det. Hvis I får diagnosen nu, kan din søn få hjælpen allerede nu, og det vil kunne gøre hans liv meget nemmere end at finde ud af det senere.

Jeg vil dog lige sige, at det jo ikke er sikkert at det er autisme. 

Du skriver også, at du ikke kan kende den dreng de beskriver. Hvordan er han sammen med dig? Det kan jo være fordi han er tryg ved dig, og derfor tør mere.

Han har meget mere sprog herhjemme, han går gerne hen og siger hej til andre når vi er ude og handle, og viser interesse i andre også børn, han er en fræk nysgerrig temperamentsfuld bandit herhjemme, god i øjenkontakt.

De siger til mig, at han er for lille til at tænke i diagnoser så hvordan fik du din guldklump  udredt så tidligt?

Anonym skriver:

Han har meget mere sprog herhjemme, han går gerne hen og siger hej til andre når vi er ude og handle, og viser interesse i andre også børn, han er en fræk nysgerrig temperamentsfuld bandit herhjemme, god i øjenkontakt.

De siger til mig, at han er for lille til at tænke i diagnoser så hvordan fik du din guldklump  udredt så tidligt?

Man er ikke en dårlig mor, fordi ens barn har en diagnose. Sådan hænger det ikke sammen - og slet ikke for fagpersoner. 

Hvis de mistænker autisme, så er der enormt meget hjælp at hente. Og jo før i får hjælp, desto bedre udsigter for et liv fuld af muligheder på lige med andre jævnaldrende.

Mange børn med autisme taler netop kun i trygge miljøer. Nogle børn udvikler selektiv mutisme. Og det betyder, at de KUN taler med få eller ingen andre. Men at de har et fuld ordforråd og forstår alt. Det er simpelthen et forsvar mod en kompleks verden. De fleste fuldstændig normalbegavede eller rigtig god begavede, men skal have hjælp til at afkode verden. Præcis som en ordblind skal lære ar læse lidt anderledes. 

Psykiske handicap er sidestillet med fysiske i kommunen. Ingen ser skævt til dig som mor, om dit barn så er blind eller autist. 

Får dit barn en diagnose, så får man også “pengene” fra kommunen til at få tilført særlige ressourcer - som er virkelig vigtigt, for at give jer og din søn de allerbedste muligheder. 

Anonym skriver:

Han har meget mere sprog herhjemme, han går gerne hen og siger hej til andre når vi er ude og handle, og viser interesse i andre også børn, han er en fræk nysgerrig temperamentsfuld bandit herhjemme, god i øjenkontakt.

De siger til mig, at han er for lille til at tænke i diagnoser så hvordan fik du din guldklump  udredt så tidligt?

Ja okay. Det lyder slet ikke som vores søn. Han er mere ligeglad med folk, medmindre han har brug for hjælp, så tager han hvem som helst. Børn er mere bare i vejen. �� Vi har også meget svært ved øjenkontakt, eller bare kontakt. Han kan lukke sig helt ude af verden og slet ikke opdage noget.

Han var egentlig også for lille, men de sagde at han var så tydelig, at det ikke bare var forsinket udvikling. Vi skal dog have lavet endnu en undersøgelse for at se hvor han ligger henne nu. De andre forældre jeg har snakket med har alle fået meget uddybende svar, hvor vi bare fik diagnosen. 

Min guldklump som er 2 år og 9 måneder, skal vurderes af en inden for special pædagogik, som skal tage stilling til om han også skal vurderes af en børnepsykolog.

Hans udfordringer i dagplejen er; svært ved at komme ind i legen med de andre børn, bagud sprogligt, kan virke uinteresseret i de andre børn, og alligevel oplever de at han viser interesse i de andre børn, men gør sig ikke tydelig nok, og gør sig ikke nok opmærksom på sig selv, dårlig øjenkontakt.

Kender ikke den dreng de beskriver i dagplejen og jeg er pisse bange for hvad dette betyder, er alenemor og har ikke rigtig nogen at tale med dem om, synes det er mega hårdt at navigere i, og jeg føler jeg bliver stemplet som dårlig mor 

Har du ikke skrevet om din søn op til 2 gange før..? Det var i hvert fald også en dreng på 2,9 og en enlig mor.

Jeg tror de mistænker autisme. Og jeg kender ikke nogen med diagnosebørn som helt kan genkende billede fra institutionen. Det er andre rammer og man har en tendens til at tilpasse sig barnets behov. Autistiske børn kan have svært ved samlinger og fælles beskeder. Det er ikke noget man ser hjemme.

Anonym skriver:

Min guldklump som er 2 år og 9 måneder, skal vurderes af en inden for special pædagogik, som skal tage stilling til om han også skal vurderes af en børnepsykolog.

Hans udfordringer i dagplejen er; svært ved at komme ind i legen med de andre børn, bagud sprogligt, kan virke uinteresseret i de andre børn, og alligevel oplever de at han viser interesse i de andre børn, men gør sig ikke tydelig nok, og gør sig ikke nok opmærksom på sig selv, dårlig øjenkontakt.

Kender ikke den dreng de beskriver i dagplejen og jeg er pisse bange for hvad dette betyder, er alenemor og har ikke rigtig nogen at tale med dem om, synes det er mega hårdt at navigere i, og jeg føler jeg bliver stemplet som dårlig mor 

Har du ikke også skrevet dette:

”Min skønne mansedreng er 2.9 år, han er kærlig, mor glad (er alenemor), smilende, let til grin, spurter rundt på sin gravko eller politi motorcykle, eller lægger puslespil, leger med sit værktøj m.m, han vil helst mor leger med, men kan også selv herhjemme.

I dagplejen er de bekymret, udover han får hjælp til sprog, skal ligesom guides til at lege med de andre, og går nemt i stå, nogle dage viser han ingen interesse i børnene, dårlig øjenkontakt (Opleves ikke hjemme), han er glad nok siger de, ergoterapeut har set ham en enkelt gang, og nu mener de også børnepsykolog skal vurdere ham, jeg føler mig som den værste mor i verdenen, tænker de omsorgssvigt eller hvad tænker de?”

Du har jo fået fine svar før - der er vitterlig ikke nogen der kan sige om din dreng er autist på en debatside. Men det virker som om st det er det de kunne mistænke. Men det gør dig ikke til en dårlig mor og det er ikke noget man tvangsfjerne børn for eller stempler forældre for.

Du gør ikke noget forkert .. og du hsr ikke haft indflydelse på autisme - hvis han er autist. Og det er heller ikke verdens undergang at ens barn er autist. Det tænker blot specielt om verdenen.

Anonym skriver:

Min guldklump som er 2 år og 9 måneder, skal vurderes af en inden for special pædagogik, som skal tage stilling til om han også skal vurderes af en børnepsykolog.

Hans udfordringer i dagplejen er; svært ved at komme ind i legen med de andre børn, bagud sprogligt, kan virke uinteresseret i de andre børn, og alligevel oplever de at han viser interesse i de andre børn, men gør sig ikke tydelig nok, og gør sig ikke nok opmærksom på sig selv, dårlig øjenkontakt.

Kender ikke den dreng de beskriver i dagplejen og jeg er pisse bange for hvad dette betyder, er alenemor og har ikke rigtig nogen at tale med dem om, synes det er mega hårdt at navigere i, og jeg føler jeg bliver stemplet som dårlig mor 

Kan du ikke præcisere, hvad du ønsker, vi skal kommentere på dine indlæg? Det er skrevet til dig mange gange, at du ikke stemples som dårlig mor. Stempler du andre sådan, fordi deres børn har udfordringer? 
Det er også blevet nævnt flere gange, at det er helt almindeligt, barnet agerer anderledes ude end hjemme. 

Det er helt fint at bruge debatten til at “læsse af” i, men så tag og skriv, at det er formålet. 

Mor og meget mere skriver:

Kan du ikke præcisere, hvad du ønsker, vi skal kommentere på dine indlæg? Det er skrevet til dig mange gange, at du ikke stemples som dårlig mor. Stempler du andre sådan, fordi deres børn har udfordringer? 
Det er også blevet nævnt flere gange, at det er helt almindeligt, barnet agerer anderledes ude end hjemme. 

Det er helt fint at bruge debatten til at “læsse af” i, men så tag og skriv, at det er formålet. 

Jeg synes da faktisk også, at det er det hun skriver. Hun skriver at hun er bange og har ingen andre at tale med det om. Så har hun nok bare brug for at vende det, få lidt støtte men ingen konkrete råd.

Frizzy skriver:

Har du ikke også skrevet dette:

”Min skønne mansedreng er 2.9 år, han er kærlig, mor glad (er alenemor), smilende, let til grin, spurter rundt på sin gravko eller politi motorcykle, eller lægger puslespil, leger med sit værktøj m.m, han vil helst mor leger med, men kan også selv herhjemme.

I dagplejen er de bekymret, udover han får hjælp til sprog, skal ligesom guides til at lege med de andre, og går nemt i stå, nogle dage viser han ingen interesse i børnene, dårlig øjenkontakt (Opleves ikke hjemme), han er glad nok siger de, ergoterapeut har set ham en enkelt gang, og nu mener de også børnepsykolog skal vurdere ham, jeg føler mig som den værste mor i verdenen, tænker de omsorgssvigt eller hvad tænker de?”

Du har jo fået fine svar før - der er vitterlig ikke nogen der kan sige om din dreng er autist på en debatside. Men det virker som om st det er det de kunne mistænke. Men det gør dig ikke til en dårlig mor og det er ikke noget man tvangsfjerne børn for eller stempler forældre for.

Du gør ikke noget forkert .. og du hsr ikke haft indflydelse på autisme - hvis han er autist. Og det er heller ikke verdens undergang at ens barn er autist. Det tænker blot specielt om verdenen.

Ved da godt ingen kan fortælle mig om det er autisme, var interesseret i at høre fra andre der var blevet vurderet inden for special pædagogik/børnepsykolog, det fik jeg måske ikke gjort tydeligt nok, og som jeg skrev, så synes jeg det er virkelig hårdt at navigere i alene, derfor søger jeg sparring herinde, og ja jeg har haft skrevet før, men det er vel ikke forbudt at søge råd/sparring når der kommer nye ting til