Hvornår afløses angsten af glæde?

Jeg er gravid i uge 13, jeg har set hjerteblink senest i uge 10, hvor den lille blev tjekket til en privat scanning. Jeg har ingen smerter, eller blødning eller noget som helst andet der skulle indikere at baby i maven ikke har det godt. Alligevel så er jeg mega angst for at miste og jeg hidser mig selv op over det. 
Vi har nakkefold i starten af næste uge. Jeg ved det giver ro, for en stund. 

Vi har et barn fra 2015, der oplevede jeg kun glæde under graviditeten. Men efter et par bioer og en SA er jeg så angst. 

Nogen der kender følelsen?

havudsigt skriver:

Jeg er gravid i uge 13, jeg har set hjerteblink senest i uge 10, hvor den lille blev tjekket til en privat scanning. Jeg har ingen smerter, eller blødning eller noget som helst andet der skulle indikere at baby i maven ikke har det godt. Alligevel så er jeg mega angst for at miste og jeg hidser mig selv op over det. 
Vi har nakkefold i starten af næste uge. Jeg ved det giver ro, for en stund. 

Vi har et barn fra 2015, der oplevede jeg kun glæde under graviditeten. Men efter et par bioer og en SA er jeg så angst. 

Nogen der kender følelsen?

 

Jeg har også barn fra 2015 og venter nu mit andet barn, er i uge 21 nu. 

Det er først nu jeg kan mærke angsten for at miste er ved at være væk.

Føler lidt glæden er begyndt at tage mere og mere over efter som jeg oftere begyndte at kunne mærke lillebror bevæge sig.

Nu har jeg mærket han fast i 2 uger og kan mærke jeg slapper meget mere af nu og nyder det på en helt anden måde i dag end for 2 uger siden

Kender kender kender.

Min graviditetsangst kostede mig en privat scanning en gang i ugen nærmest.

Til mit "forsvar" mærkede jeg dog først baby i uge 30, fordi jeg havde en højt foranliggende moderkage.

Jeg slappede endelig af og begyndte at nyde graviditeten ca 1 uge før jeg fødte.

Mit råd: se om du kan lægge det lidt bag dig, især hvis fagfolk siger alt er ok. Jeg skal ikke have flere børn og er ked af at jeg føler jeg har misset så meget glæde fordi jeg var så angst (uden grund).

Jeg har også lyst til at booke en masse scanninger hele tiden, men den er dobbelt for mig. For op til scanningen bliver endnu mere nervøs og roen efter scanning vare ikke længe. 
Puha, det er simpelthen så hårdt. Jeg håber at roen sænker sig når jeg kan mærke baby sparke 

havudsigt skriver:

Jeg er gravid i uge 13, jeg har set hjerteblink senest i uge 10, hvor den lille blev tjekket til en privat scanning. Jeg har ingen smerter, eller blødning eller noget som helst andet der skulle indikere at baby i maven ikke har det godt. Alligevel så er jeg mega angst for at miste og jeg hidser mig selv op over det. 
Vi har nakkefold i starten af næste uge. Jeg ved det giver ro, for en stund. 

Vi har et barn fra 2015, der oplevede jeg kun glæde under graviditeten. Men efter et par bioer og en SA er jeg så angst. 

Nogen der kender følelsen?

 

Kender bestemt godt følelsen, og kan godt forstå dig. Første gang mærkede jeg kun primært glæde, men selvfølgelig nervøs for at miste. De efterfølgende to graviditeter har jeg ingen glæde haft (mistede alle 3, dog tidligt). 
Ved ikke om jeg kommer til at føle glæde hvis jeg bliver gravid igen, men det håber jeg at jeg gør.

Håber næste scanning også går godt for dig/jer!

Jeg havde en god og tryg graviditet i 2018, og mistede en graviditet i foråret i år. Blev gravid igen og de første fire måneder var præget af angst. Jeg overfortolkede alle niv og jag og symptomer, tjekkede dagligt “miscarriage odds reassurer” og købte en enkelt tryghedsscanning. For mig var det vigtigt at have et dagligt mantra “jeg er gravid nu, jeg kan ikke gøre noget fra eller til, hvis graviditeten går galt, så jeg må nyde at jeg er gravid netop nu!”. Sådan en dag-til-dag agtig tilgang. Og pludselig var der gået 20 uger og jeg er nu i uge 23 og mærker dagligt liv, og angsten er væsentligt mindre og jeg tager mig selv i at nyde det!

Tillykke med din graviditet!

Her sluttede den aldrig!

havudsigt skriver:

Jeg har også lyst til at booke en masse scanninger hele tiden, men den er dobbelt for mig. For op til scanningen bliver endnu mere nervøs og roen efter scanning vare ikke længe. 
Puha, det er simpelthen så hårdt. Jeg håber at roen sænker sig når jeg kan mærke baby sparke 

 

Det tænker jeg, for så har du selv føling med det, og giver en lidt anden sikkerhed.

Men som en anden skriver, hav tillid, du kan alligevel hverken gøre fra eller til - men du kan nyde den lille baby. Og hvis det er nogen to, så er risikoen når an først har set hjerteblink, for at noget går galt meget lille.

Følte bestemt også angst for at miste. Mindfulness meditation hjalp mig. At vide at man intet kan gøre. Det er uden for dine hænder. Enjoy the ride. Taknemmelig for livet som er i dig lige nu. Især dit eget liv og det, der vokser inde i dig nu. En taknemmelig og glædelig dag af gangen.
Jeg føler med dig, og ville selv ønske, at jeg havde tilladt mig selv at give mig mere hen til bare at glæde mig. Over at være gravid. Og over det vidunderlige væsen jeg slet ikke kendte dengang, som jeg fik lov at nære og bringe til verden. Wow, ville gøre alting igen. 

Jeg er stadig lidt nervøs (er kun 7+6), men her hjælper det at sige til mig selv, at det er fuldstændigt ude af mine hænder. Jeg kan INTET gøre, jeg kan intet kontrollere i det her. Og jeg har jo ikke fået mens endnu, og så har jeg en styg omgang kvalme, så alt er jo egentligt godt. Men jeg kan sagtens følge det. Var helt anderledes afslappet med storesøster. Efter tab er det sværere at stole på kroppen.