7+2 levedygtig graviditet, bange for at miste

Jeg er gravid efter min spontane abort i september måned, og er i dag 7+2 henne. I mandag da jeg var 7+0 var jeg til en tidlig scanning og fik set et smukt foster med anlæg til arme og ben og med et flot hjerteblink. Jeg blev kun sat 1-2 dage tilbage.

selvom jeg er lettet er jeg alligevel nervøs for at miste, da jeg kan læse om flere som har oplevet at miste i uge 7-8-9. Jeg ville derfor høre om de som har mistet i disse uger, om I inden da fik set et levedygtigt foster?

Jeg har mistet ca 8+0. Der havde jeg blødt frisk blod i flere uger, men så hjerteblink to gange imens. 

Men hvis du har set hjerteblink så er der overhængende chance for at alt går godt, måske 95% 

Så jeg tænker at hvis du har set hjerteblink, ikke har ondt og ikke bløder, er alt som det skal være

Lillehjerte skriver:

Jeg har mistet ca 8+0. Der havde jeg blødt frisk blod i flere uger, men så hjerteblink to gange imens. 

Men hvis du har set hjerteblink så er der overhængende chance for at alt går godt, måske 95% 

Så jeg tænker at hvis du har set hjerteblink, ikke har ondt og ikke bløder, er alt som det skal være

Men kunne sonografen se om din blødning dengang lå inden i livmoderen? 

Ved min scanning 7+0  kunne hun se, at jeg ikke havde nogle tegn eller anlæg til blødning i livmoderen. Jeg har heller ingen smerter. Men jeg har meget sarte slimhinder i denne graviditet! Jeg har haft kontakt blødning nu 2 gange. Den sidste gang fra den indvendige scanning fra i mandags, hvor jeg stadig bløder lidt. Men uden smerter eller mærk farve. Det hjælper heller ikke på blødningen at jeg har hårdmave. Men blødningen plejer at aftage igen.

Du vil helt sikkert godt kunne finde eksempler på folk, der har oplevet alt har set fint ud på det tidspunkt, men hvor fosteret senere hen er gået til.

Jeg er blandt andet en af dem, men som en anden skriver, når du har set hjerteblink så er sandsynligheden jo klart stort for er positivt resultat, så hold fast i det! Og forhåbentlig er du snart ovre nakkefold og begynder at kunne mærke liv. Efter man har oplevet SA/MA så sidder det i en, det gjorde det i hvert fald med mig ved efterfølgende graviditet, men forsøgte hele tiden at tænke at der var en årsag til tidligere udfordringer, og at hvis jeg ville have en lille en så krævede det også jeg kom igennem de første 12 uger omend med nervøsitet. 

Der findes skrækhistorier over det hele, og desværre bruger man (for) meget energi på dem, end de utallige positive historier. Man kan ikke gøre noget for at undgå at miste, og der er oftest en grund til det, selvom det føles så meningsløst. I min terminsgruppe mistede en pige desværre i uge 14, hvor hjertet var holdt op med at slå. Til nakkefold var alt fint - så ja, selv efter uge 12 er der også en chance. 

Men langt de fleste graviditeter udvikler sig helt normalt og du må prøve at finde tryghed og ro i, at det selvfølgelig også vil være sådan for dig