Ingen separationsangst ingen mor syge.

Hey alle.
baby her på 9 måneder har ingen seperationsangst, ingen mor-syge og er ikke rigtig bange for fremmede.
synes ikke han søger mig sådan generelt. Ved ikke om det bare er mig.
Men hvis jeg fx. Giver ham til min svigermor eller søster eller en anden han ikke ser hverdag så er han egentlig lidt ligeglad. Han ved måske godt det ikke er mor/far, men det er som om det ikke betyder så meget for ham hvem der holder ham.

Er jo bare en total nervøs førstegangsmor, der hør og ser at babyer i denne alder bare er mor-syge og tag mig op og det skal kun være mor, og ikke kan lide fremmede. Og vil hen til mor igen hvis han fx bliver givet til en anden. Gråd eller et eller andet..

Det eneste jeg har lagt mærke til er, at han ikke griner/smiler så meget til andre end han gør til mor og far. Det er så også det eneste.

han er ellers en skøn dreng der har det meget godt og er glad og er motorisk god ❤️

skal jeg være nervøs??? Eller kommer det senere ? Om 1 måned? Senere? 1 års alderen?
hvornår oplevede i denne fase. Seperationsangstfasen og mor syge fasen.

helpppppp.

føler mig bare som en dårlig mor hvis søn ikke har brug for hende.. helt igennem uduelig. 

nogle der har oplevet det samme? 

Sådan var min søn også. Han har aldrig haft separationsangst, aldrig været mor/far syg. Han smilede til alle og søgte alles opmærksomhed. Han kunne gå hen til fremmede på vejen eller i supermarkedet og give en krammer. Han har aldrig haft hjemve og har altid elsket at blive passet hos fx bedsteforældre. Selv som helt lille kunne vi bare ikke komme ud af døren hurtigt nok så han kunne være alene med dem. 

I dag er han 6 år og ekstremt social og udadvendt. Så det er bare som han er, og ikke fordi der er noget galt med hans tilknytning til os. 

Så nyd bare at I har en sød og glad dreng der måske får det nemt socialt

Hejsa..

Min søn er 14 mdr og har ikke været i den fase, hvilket kun har været lækkert..

Børn er jo forskellige og gennemgår ikke alle faserne.. 

Momforlife09 skriver:

Hey alle.
baby her på 9 måneder har ingen seperationsangst, ingen mor-syge og er ikke rigtig bange for fremmede.
synes ikke han søger mig sådan generelt. Ved ikke om det bare er mig.
Men hvis jeg fx. Giver ham til min svigermor eller søster eller en anden han ikke ser hverdag så er han egentlig lidt ligeglad. Han ved måske godt det ikke er mor/far, men det er som om det ikke betyder så meget for ham hvem der holder ham.

Er jo bare en total nervøs førstegangsmor, der hør og ser at babyer i denne alder bare er mor-syge og tag mig op og det skal kun være mor, og ikke kan lide fremmede. Og vil hen til mor igen hvis han fx bliver givet til en anden. Gråd eller et eller andet..

Det eneste jeg har lagt mærke til er, at han ikke griner/smiler så meget til andre end han gør til mor og far. Det er så også det eneste.

han er ellers en skøn dreng der har det meget godt og er glad og er motorisk god ❤️

skal jeg være nervøs??? Eller kommer det senere ? Om 1 måned? Senere? 1 års alderen?
hvornår oplevede i denne fase. Seperationsangstfasen og mor syge fasen.

helpppppp.

føler mig bare som en dårlig mor hvis søn ikke har brug for hende.. helt igennem uduelig. 

 

nogle der har oplevet det samme? 

Begge mine børn har været omkring et år før de begyndte at reagere negativt når de skulle afleveres til en ny voksen i vuggestuen. Ingen af dem har reageret overfor familie de er vant til at se. Lillesøster er 22 mdr nu og er meget obs på hvor jeg er, følger mig rundt i lejligheden og kan blive ked af det hvis jeg går. Men hun bliver også ked af det hvis mormor går. Hun er absolut en mor-glad pige men jeg har aldrig oplevet den er angste fase.

Momforlife09 skriver:

Hey alle.
baby her på 9 måneder har ingen seperationsangst, ingen mor-syge og er ikke rigtig bange for fremmede.
synes ikke han søger mig sådan generelt. Ved ikke om det bare er mig.
Men hvis jeg fx. Giver ham til min svigermor eller søster eller en anden han ikke ser hverdag så er han egentlig lidt ligeglad. Han ved måske godt det ikke er mor/far, men det er som om det ikke betyder så meget for ham hvem der holder ham.

Er jo bare en total nervøs førstegangsmor, der hør og ser at babyer i denne alder bare er mor-syge og tag mig op og det skal kun være mor, og ikke kan lide fremmede. Og vil hen til mor igen hvis han fx bliver givet til en anden. Gråd eller et eller andet..

Det eneste jeg har lagt mærke til er, at han ikke griner/smiler så meget til andre end han gør til mor og far. Det er så også det eneste.

han er ellers en skøn dreng der har det meget godt og er glad og er motorisk god ❤️

skal jeg være nervøs??? Eller kommer det senere ? Om 1 måned? Senere? 1 års alderen?
hvornår oplevede i denne fase. Seperationsangstfasen og mor syge fasen.

helpppppp.

føler mig bare som en dårlig mor hvis søn ikke har brug for hende.. helt igennem uduelig. 

 

nogle der har oplevet det samme? 

Sådan har mine børn også til dels været. Den lille har dog visse personer hun bare ikke vil op til. 
Min sundhedsplejerske har fortalt mig at hvis baby er tilpas og får den omsorg og tryghed det har behov for, vil den have nemmere ved at søge ud i verden. Så det vil ofte ikke være på grund af det modsatte. Altså at barnet ikke har tilknytning osv. 

Ingen af mine har være bange for andre eller haft separationsangst. Jeg fik at vide af flere fagfolk at det skyldes en tryg base. De udforsker og ved at man har deres ryg. Og andre er bare mere forsigtige i deres væsen.

Tror man skal springe op og falde ned på de der ting og faser børn "skal" igennem. Børn er forskellige og følger ikke en manual selvfølgelig er der ting man skal være obs på, men det dér lyder helt normalt. Min egen søn er mere forbeholden og skal lige se folk an, også folk han kender. Ved ikke om det er pga vi har været isoleret eller om det bare er hans personlighed, men sådan er det bare. Men jeg var da bekymret først over om jeg har "skadet" ham ved at vi ikke har set særlig mange mennesker. Som mor kan man bekymre sig om alt muligt, ofte uden grund. Så tænker du bare skal nyde at han er udadvendt og åben, og så husk at selvfølgelig er du og hans far nr 1 i hans liv. I har et helt særligt bånd, uanset hvor glad han er for andre  

Nyd du bare, at du har en baby som ikke græder og KUN vil være hos dig. Det er der intet unormalt i. Børn er forskellige

Har 2 børn som har elsket, at være hos andre og det har bare været dejligt, at man ikke skulle have dem på skødet hele tiden.

Min store dreng har aldrig været nervøs for fremmede - nu er han 2,5 er kan godt være lidt genert, men det går hurtigt over! Som baby kunne han være ved alle, han viste at han ikke ville mere ved at råbe, ikke græde. Han er kun morsyg når han har feber, ellers kan alle tætte familiemedlemmer bruges; far, farmor, farfar, farmor, fætrene, morbror... Nyd det, din dreng lyder helt som han skal være, og så længe han udtrykker sine behov (træt, sulten, snaksagelig osv), så er alt godt! Min lille pige er 2 måneder, og har indtil videre heller ingen problemer med at sidde ved andre, også "fremmede". Sådan må hun da gerne blive ved med at have det

Det er helt normalt. Om man vil bruge det udtryk. 

Min nevø var også totalt ligeglad det første år. Det kom så for fuld udblæsning da han var halvandet. 

Begge mine har været mor syge altid. Det er lidt hårdt arbejde. Især også fordi familien var kede af ikke at kunne holde, især min første. Han var helt umulig med det. Så hvis jeg var dig så ville jeg bare nyde det så længe det er sådan ��