Alder og overvejelser

Hvor gamle var I da I begyndte at overveje om I skulle gå donor vejen?

Jeg er i midt trediverne og single så føler mig lidt presset for tid men samtidig kan jeg ikke finde ud af om det er fair overfor et barn at sætte dem i verdenen på den måde

... hvad tænker I? 

Jeg satte er aldersgrænse for hvornår jeg ville tage stilling til det. For mig var det ved 36 år. Jeg nåede at møde min kæreste inden så det blev aldrig aktuelt, men jeg synes det var rart at have et holdepunkt

Det er et svært valgt 

Jeg har donorbarn, dog ikke alene, men jeg havde også en grænse som ovenstående også skriver. Havde jeg ikke haft mon kæreste var jeg også blevet solomor. 

Der er mange overvejelser i det, men hvis du har hjerterum og indforstået med at stå alene med opgaven, så hvorfor ikke. Dit barn vil være et ønskebarn på trods af at familiekonstellation ikke er som normen og majoriteten diktere den.

Ps: to i min mødregruppe er selvvalgte solomødre (og +40) og de kunne ikke have været lykkeligere for deres beslutning. 

Anonym skriver:

Hvor gamle var I da I begyndte at overveje om I skulle gå donor vejen?

Jeg er i midt trediverne og single så føler mig lidt presset for tid men samtidig kan jeg ikke finde ud af om det er fair overfor et barn at sætte dem i verdenen på den måde

... hvad tænker I? 

Jeg var 23 da jeg kontaktede lægen for at få en henvisning til en fertilitetsklinik.  24 da jeg blev gravid og 25 da jeg fødte mit donorbarn. 
Jeg tror jeg har været 22 da jeg begyndte at overveje om det var den vej jeg skulle. 

Jeg havde først en aftale med min ældstes far (hun er født da jeg var 19) om at lave nr 2 sammen, men han sprang fra lige inden vi havde aftalt at gå i gang. Og det var da jeg besluttede at gå videre på egen hånd.

Jeg var 23 da jeg kontaktede lægen for at få en henvisning til en fertilitetsklinik.  24 da jeg blev gravid og 25 da jeg fødte mit donorbarn. 
Jeg tror jeg har været 22 da jeg begyndte at overveje om det var den vej jeg skulle. 

Jeg havde først en aftale med min ældstes far (hun er født da jeg var 19) om at lave nr 2 sammen, men han sprang fra lige inden vi havde aftalt at gå i gang. Og det var da jeg besluttede at gå videre på egen hånd.

 

Det var godt nok tidligt. Var det fordi du gerne ville have børn tæt på hinanden? 

Anonym skriver:

Det var godt nok tidligt. Var det fordi du gerne ville have børn tæt på hinanden? 

Ja det var både fordi jeg ikke ville have alt for langt mellem mine børn (ældste nåede at blive 5 før lillesøster kom til), men også fordi jeg virkelig længe havde ønsket mig et barn mere. 
Jeg datede ikke længere for at finde en kæreste, jeg ville bare finde en der kunne gøre mig gravid. Og sådan skulle det selvsagt ikke være. 
Så ja jeg fik et donorbarn ret tidligt, men jeg startede jo også meget tidligt med at få børn.

Nu har jeg ikke donor børn, men har 2 veninder der har. 

Den ene fik den første da hun var 39, i første hug. Hun har lige fået nr for et par mdr siden, lige efter hun er blevet 42. 

Min anden veninde gik igang da hun blev 35. Kom igennem hele den offentlig mølle, uden resultat. Gik igang privat, uden held. Det vidste sige hun er gået i overgangsalderen, for flere år siden, så hun til sidst kun havde dårlige æg tilbage, og kun meget få æg, der ikke rigtig blev til noget. Hun er så endt med både donor æg og donor sød, hvilket heldigvis er endt ud en fantastisk lille pige, der snart bliver 2 år. Hun kan ikke nå at få flere og har da fortrudt, at hun ikke gik i gang før. 

Så mit råd, som jeg også gav dem var: Hvis du virklig ønsker at få børn, og du allerede har en vis alder, så er det bare med at komme igang.