Hjælp, min lille dreng slår sit hovede i gulvet

Jeg håber sådan nogle kan hjælpe en fortvivlet, bekymret og meget ked af det mor med videndeling eller erfaringer. Føler min lille søns adfærd er helt ualmindelig og helt gal. Føler mig så alene i verden med det her og jeg vil bare hjælpe mit barn og vide om nogle har oplevet lignende?

Jeg har en dejlig dreng på 13 mdr. Hans temperament er stort, ligeså hans glæde, nysgerrighed og humor. Han kan mosle rundt i sofaen og sidde stille og kigge på bog eller fumle med biler eller klodser. Derudover er han utrolig opmærksom på alt omkring sig.
Han fik lagt dræn i begge ører her for to dage siden grundet meget væske, som jeg faktisk ikke mistænkte han havde til at starte med, da hans søvn ikke er et særligt problem. Hans indkøring i vuggestue da han var 9 mdr gammel gik perfekt og han trives. I forbindelse med tænder i overmunden+første forkølelse, da han var ca 10-11 mdr., begyndte han og slå hovedet i gulvet, væggen eller hvad der nu var ham nærmest.
Jeg gør hvad jeg kan for og sætte ord på hans følelser/situationen og tager ham op og krammer ham. Det hjalp i starten og han gik fra og gøre det ca hver dag til kun 2x i løbet af to uger. Så blev han forkølet igen, og gør det igen hyppigere. Det sker på forskellige tidspunkter, han gør det ikke så hårdt så det fremprovokerer gråd, for han er ligesom bevidst om grænsen ser det ud til. Han gør det når han er træt, sur, frustreret, hvis han falder ned på numsen nogle gange, hvis han får et nej og få gange sker det lidt tilfældigt, men hvor han er træt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller om det er normalt og bare sådan han nu engang håndterer/kommunikerer svære følelser og behov i situationer hvor han kan have svært ved og rumme verden. Han har ikke noget sprog endnu, men pludrer meget, og er med på alle andre områder.

Min datter har nok været lidt ældre, men kunne også godt finde på at slå hovedet ned i gulvet i forbindelse med raserianfald (hvis hun fik et nej, eller hvis noget ikke lige passede/drillede hende). Det er fuldstændig forsvundet i takt med, at hun har fået et sprog (hun er nu 2,5 år). Så jeg har tolket det som frustration over manglende evne til at udtrykke hvad hun ville. Men jeg var godt nok også bekymret over det dengang, og googlede på livet løs, og blev endnu mere bekymret. 

Anonym skriver:

Min datter har nok været lidt ældre, men kunne også godt finde på at slå hovedet ned i gulvet i forbindelse med raserianfald (hvis hun fik et nej, eller hvis noget ikke lige passede/drillede hende). Det er fuldstændig forsvundet i takt med, at hun har fået et sprog (hun er nu 2,5 år). Så jeg har tolket det som frustration over manglende evne til at udtrykke hvad hun ville. Men jeg var godt nok også bekymret over det dengang, og googlede på livet løs, og blev endnu mere bekymret. 

Tak for du deler. Jeg er nemlig voldsomt bekymret. Og det fylder helt vildt meget

Min bekymring går især på, at han ikke kun gør det når han er mega sur/frustreret. Jeg håber virkelig han vokser fra det og det “bare” er en fase.

Anonym skriver:

Tak for du deler. Jeg er nemlig voldsomt bekymret. Og det fylder helt vildt meget

Min bekymring går især på, at han ikke kun gør det når han er mega sur/frustreret. Jeg håber virkelig han vokser fra det og det “bare” er en fase.

Jeg forstår 100 % din bekymring, var også selv ved at gå til af bekymring.

Jeg synes ikke vi oplevede vores datter gjorde det, medmindre hun var frustreret, men lunten kan selvfølgelig være kortere nogen dage end andre (fx i forbindelse med sygdom?). 

Her var det i hvert fald bare en fase, og hun er helt med i udviklingen og får ros fra vuggestuen.

Anonym skriver:

Jeg forstår 100 % din bekymring, var også selv ved at gå til af bekymring.

Jeg synes ikke vi oplevede vores datter gjorde det, medmindre hun var frustreret, men lunten kan selvfølgelig være kortere nogen dage end andre (fx i forbindelse med sygdom?). 

Her var det i hvert fald bare en fase, og hun er helt med i udviklingen og får ros fra vuggestuen.

Ja, det kan du selvfølgelig have ret i. Tak for du tog dig tid til og svare jeg håber det også bare er en fase for min dreng.

Min ene datter gjorde det - og ikke kun i forbindelse med vrede osv.

Fandt ud af at det var smerter/ trykken i øret der gjorde det.

Hun havde også dræn - men ørelægen opdagede voldsom betændelse og væske især bag trommehinden. 

Der  både gav smerter, men også osteklokkefornemmelse. Og i frustration slog hun hovedet ind i ting for at få det væk.

Så prøv at kontakte ørelægen igen.

Carina:-) skriver:

Min ene datter gjorde det - og ikke kun i forbindelse med vrede osv.

Fandt ud af at det var smerter/ trykken i øret der gjorde det.

Hun havde også dræn - men ørelægen opdagede voldsom betændelse og væske især bag trommehinden. 

Der  både gav smerter, men også osteklokkefornemmelse. Og i frustration slog hun hovedet ind i ting for at få det væk.

Så prøv at kontakte ørelægen igen.

TAK for du deler. Han skal til tjek her snart ift dræn, så vil jeg klart vende det med dem. Umiddelbart tolker jeg det også som om der er noget i hans hovede det generer eller noget i den stil, når han ikke kun gør det i totalt tilspidsede situationer.

Min ældste gjorde det også flere gange om dagen, både når han var sur og når han ikke var. I børnehaven gjorde han det også og de sagde at det var for at få opmærksomhed. I starten var jeg lidt sur over den kommentar, men med tiden kunne jeg godt se at hun havde ret  jeg har altid været en totalt pyllermor  og der havde været et par gange hvor han havde slået hovedet hvor at jeg havde været lidt for overdrevet i måden jeg trøstede ham på. Børn er jo kvikke nok, så den lurede han åbentbart, selvom at han var yngre end dit barn  det bedste man kan gøre er, at sidde sammen med dem og ae dem roligt på ryggen uden at sige noget, så han kan mærke at man er der for ham, men uden at “overdrive” måden man trøster på

Der skulle ha stået vuggestuen ovenover  han gjorde det ikke i børnehaven heldigvis

det med at slå hovedet ned i gulvet stoppede efter 2 uger ca.

Anonym skriver:

Min ældste gjorde det også flere gange om dagen, både når han var sur og når han ikke var. I børnehaven gjorde han det også og de sagde at det var for at få opmærksomhed. I starten var jeg lidt sur over den kommentar, men med tiden kunne jeg godt se at hun havde ret  jeg har altid været en totalt pyllermor  og der havde været et par gange hvor han havde slået hovedet hvor at jeg havde været lidt for overdrevet i måden jeg trøstede ham på. Børn er jo kvikke nok, så den lurede han åbentbart, selvom at han var yngre end dit barn  det bedste man kan gøre er, at sidde sammen med dem og ae dem roligt på ryggen uden at sige noget, så han kan mærke at man er der for ham, men uden at “overdrive” måden man trøster på

Tak for du deler din erfaring med din dreng.

Jeg håber det er noget ala det samme her. De fleste gange kigger han også efter en reaktion, så det giver god mening det du skriver. Og jeg er også MEGA pylret omkring mange ting med ham. Og jeg har jo de første mange gange reageret ved og blive forskrækket og skyndt mig og tage ham op til mig og krammet ham tæt til mig. Så nok også en overreaktion.