Jeg håber sådan nogle kan hjælpe en fortvivlet, bekymret og meget ked af det mor med videndeling eller erfaringer. Føler min lille søns adfærd er helt ualmindelig og helt gal. Føler mig så alene i verden med det her og jeg vil bare hjælpe mit barn og vide om nogle har oplevet lignende?
Jeg har en dejlig dreng på 13 mdr. Hans temperament er stort, ligeså hans glæde, nysgerrighed og humor. Han kan mosle rundt i sofaen og sidde stille og kigge på bog eller fumle med biler eller klodser. Derudover er han utrolig opmærksom på alt omkring sig.
Han fik lagt dræn i begge ører her for to dage siden grundet meget væske, som jeg faktisk ikke mistænkte han havde til at starte med, da hans søvn ikke er et særligt problem. Hans indkøring i vuggestue da han var 9 mdr gammel gik perfekt og han trives. I forbindelse med tænder i overmunden+første forkølelse, da han var ca 10-11 mdr., begyndte han og slå hovedet i gulvet, væggen eller hvad der nu var ham nærmest.
Jeg gør hvad jeg kan for og sætte ord på hans følelser/situationen og tager ham op og krammer ham. Det hjalp i starten og han gik fra og gøre det ca hver dag til kun 2x i løbet af to uger. Så blev han forkølet igen, og gør det igen hyppigere. Det sker på forskellige tidspunkter, han gør det ikke så hårdt så det fremprovokerer gråd, for han er ligesom bevidst om grænsen ser det ud til. Han gør det når han er træt, sur, frustreret, hvis han falder ned på numsen nogle gange, hvis han får et nej og få gange sker det lidt tilfældigt, men hvor han er træt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller om det er normalt og bare sådan han nu engang håndterer/kommunikerer svære følelser og behov i situationer hvor han kan have svært ved og rumme verden. Han har ikke noget sprog endnu, men pludrer meget, og er med på alle andre områder.
Anmeld
Citér