Planlagt hjemmefødsel af lillesøster

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.955 visninger
4 svar
5 synes godt om
28. oktober 2021

Skovrup

Profilbillede for Skovrup
Read the baby, not the books.

Lillesøsters fødsel søndag den 19/9-21 kl 05.20

Min datter og 2. Barn kom til verden tidlig morgen kl 05.20 herhjemme i vores stue i fødekar. 

Fredag den 17. September, på terminsdagen, får jeg tegnblødning om morgenen inden min førstefødte bliver sendt i skole, resten af dagen har jeg en lettere murren i maven.

Fredag aften/nat begyndte jeg at få uregelmæssige små kontraktioner on/off som var svære at sove fra, lørdag eftermiddag kom fantastiske jordemoder forbi og tjekkede status, med lidt god vilje var jeg 1,5cm åben men endnu ikke i aktiv fødsel.

Søndag nat kl 02.09 ringer jeg til jordemoder, da veerne nu er regelmæssige og gør tilpas ondt til at jeg ikke kan gøre så meget andet end at koncentrere mig om veen når den er der.

Mens hun er på vej, tager jeg mine veer som kun tager til i styrke, på min yogabold, hver gang der kommer en ve, trækker jeg vejret dybt ind gennem næsen og puster ud gennem munden, sidder og køre rundt på bolden i cirkler og koncentrere mig om at visualisere cirklerne for mig. Dette hjælper meget på måden jeg håndtere veerne. Havde ellers læst smertefri fødsel denne gang, men teknikkerne duede ikke for mig.

Kl 02.45 ankommer jordemoder og jeg kan mærke jeg får en indre ro og tillid til at give kroppen lov til at føde og være mere i det, hun undersøger mig og jeg er nu 4,5cm åben og i aktiv fødsel og så synes jeg ellers det går stærkt. Manden min når at fylde fødekarret op og tilpasse temperaturen og jeg kommer i kl 04.25, verdens bedste følelse! Befriende og smertelindrende! Indtil næste ve kommer og vandet går og jeg får begyndende pressestrang.

Kl 05.20 kommer lillesøster til verden, med den ene arm med ude ved kinden, hvor jeg selv tager i mod hende i vandet, med jordemoders opmuntring til at det kan jeg sagtens, 4.400g fordelt på skønne 55cm. Fik ikke en skramme men blødte lige lidt rigeligt, så kom ret hurtig op af vandet så jordemoder kunne få et overblik over blødningens mængde, jordemoder skønnede blodtab til 700ml. 

Denne fødsel var noget helt specielt og jeg er så ovenud lykkelig for at få lov til at opleve en fødsel på denne måde.

Min førstefødte kom til verden i 2011 vha. en igangsættelse 41+6 med stikpiller, vandet der blev taget, ve-drop, CTG monitor, elektrode på hovedet og en masse mennesker på fødestuen da han så endelig kommer ud 4.500g fordelt på 56cm, til trods for denne oplevelse har jeg altid set tilbage på hans fødsel og tænkt at det var en super god fødsel, alt til trods, så jeg glædede mig sådan til denne fødsel.

Jeg er lykkelig for denne gang at have haft verdens bedste og mest fantastiske jordemoder som havde en ro omkring sig og sørgede for at give mig tilliden til at jeg kan det her! Min krop kan godt! Og det var virkelig en oplevelse for livet og en verdens bedste start på livet for lillesøster og jeg. Jeg havde slet ikke forestillet mig at dette var en mulighed for mig og ikke i min vildeste fantasi set for mig at det kunne være sådan her, til trods for jeg havde planlagt denne hjemmefødsel fra jeg stod med en positiv graviditetstest, var det som om jeg havde forberedt mig på det ikke kunne lade sig gøre. 

Jeg vil virkelig anbefale hjemmefødselsordningen Sjælland, det er jordemødre som virkelig brænder for deres arbejde og det er en empowering oplevelse på så mange måder!

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. oktober 2021

Klartilnummer2

Tak for at fortælle din oplevelse! ❤️ Hvor er jeg glad for, at det gik så godt. 

Hilsen en, som selv overvejer hjemmefødsel af nummer 2 (bor dog i Nordjylland)

Anmeld Citér

28. oktober 2021

Skovrup

Profilbillede for Skovrup
Read the baby, not the books.


Tak for at fortælle din oplevelse! ❤️ Hvor er jeg glad for, at det gik så godt. 

Hilsen en, som selv overvejer hjemmefødsel af nummer 2 (bor dog i Nordjylland)



Velbekomme

Vil helt klart anbefale dig at læse bogen “jordemoderens guide til din hjemmefødsel” af Anne Ruby, den kan også høres super godt læst op på fx. Mofibo. 

Den kan faktisk anbefales til alle som skal føde og ikke kun til hjemmefødsel

Du har i danmark ret til fødselshjælp hjemme med en jordemoder, tænker du kan tale med din nuværende jordemoder om det? Jeg ved ikke hvordan ordningen er der hvor du bor  Hjemmefødselsjordemødrene er super gode til at snakke med om ens tanker og bekymringer og jeg er så glad for det forløb jeg havde op til fødslen, hvor de kom hjem til mig til konsultationer og jeg mødtes med dem i konsultationer sammen med en gruppe andre kvinder som også planlagde hjemmefødsel. 

Anmeld Citér

28. oktober 2021

Kir

Ej hvor dejligt, stort tillykke

Er virkelig glad for du deler din oplevelse! Siden jeg fødte min første har jeg hemmeligt gået og håbet at nr 2 ville blive en mere naturlig oplevelse, også selvom der ikke er udsigt til nr 2 lige foreløbig.

Min fødsel var som din første, gik over tid og blev sat i gang 42+1 med piller, fik taget vandet, ve-drop, epidural og til sidst semi akut kejsersnit. Og jeg skulle oprindeligt have født på fødeklinik uden medicin. Så det var stortset alt det jeg ikke ville.

Men din historie giver mig et håb om at jeg kan være heldig og få den fødselsoplevelse jeg drømte om. Selvfølgelig er der ingen garantier, men dejligt at høre at det ikke er umuligt

Anmeld Citér

28. oktober 2021

Skovrup

Profilbillede for Skovrup
Read the baby, not the books.
Kir skriver:

Ej hvor dejligt, stort tillykke

Er virkelig glad for du deler din oplevelse! Siden jeg fødte min første har jeg hemmeligt gået og håbet at nr 2 ville blive en mere naturlig oplevelse, også selvom der ikke er udsigt til nr 2 lige foreløbig.

Min fødsel var som din første, gik over tid og blev sat i gang 42+1 med piller, fik taget vandet, ve-drop, epidural og til sidst semi akut kejsersnit. Og jeg skulle oprindeligt have født på fødeklinik uden medicin. Så det var stortset alt det jeg ikke ville.

Men din historie giver mig et håb om at jeg kan være heldig og få den fødselsoplevelse jeg drømte om. Selvfølgelig er der ingen garantier, men dejligt at høre at det ikke er umuligt



Med min førstefødte ønskede jeg en så naturlig fødsel som mulig, uden indgreb og kun smertelindring i form af varmt vand og vejrtrækningsøvelser. 

Men da jeg gik over tid blev jeg sat i gang med hele pivtøjet og jeg var så usikker på at denne 2. Fødsel ville gå igang selv, om min krop overhovedet var i stand til at lave egne veer og gøre alt arbejdet selv. 

Men det kunne den! Og jeg er så mega lykkelig for at se min krop den kan, og jordemoder hjalp mig virkelig meget til at stole på min krop og lade den gøre sit arbejde.

Så forstår dig så godt!

Tror vi kvinder skal blive bedre til at fortælle vores fødselsberetninger, og ikke kun de dårlige men også de gode  for når man er gravid finder man styrke i andres beretninger.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.