Hvordan gør I?

Du er da godt nok heldig, at du har sådan en mand som er helt utopisk og perfekt på alle områder. Hele 9.000 kr. (ironi kan forekomme). Jeg synes faktisk, at du er en anelse hård ved trådstarters dømmekraft i forhold til valg af mand på et rimeligt tyndt grundlag

Til ts: 

Vi har total fællesøkonomi og en madkonto, hvor vi overfører penge til hver måned. 
Vi har ikke altid været enige om hvad der skal prioriteres at købe. Jeg vil også godt indrømme at jeg kan bruge pengene lidt mere løst end ham.

Her er nogle forslag til at komme videre på en konstruktiv måde:

- Lav madpakkeplan og madplan 

- Bliv sammen enige om hvad der skal på indkøbsedlen inden I handler 

- Handel sammen i en periode 

- Gem kvittinger og lav et overblik over, hvad der egentlig bliver købt ind. Er der noget der overrasker, hvor er I uenige osv

Jeg tror det handler om at få et fællesskab omkring det i stedet for at kaste med mudder mod den anden part. 

Vi havde en periode, hvor madpengene slap op. Det viste sig, at jeg handlede frugt for næsten 2000 kr. om måneden

 

 

Du behøver da ikke nedgøre 9000 kr... personligt er 9000kr på tøj meget for mig på en måned. Men måske er du superrig. 

Ved større beløb ville jeg tale med ham. Det synes jeg da er meget normalt. Til gengæld er det da ikke normalt at man brokker sig over ting til en madpakke. Og er man en familie synes jeg godt nok han er smålig i sin tilgang. Det ville være grund til en alvorssnak for mig. Min mand er da lang fra perfekt ... men smålighed og min og din tankegang er et no go for mig og ville skulle justeres. 

Du behøver da ikke nedgøre 9000 kr... personligt er 9000kr på tøj meget for mig på en måned. Men måske er du superrig. 

Ved større beløb ville jeg tale med ham. Det synes jeg da er meget normalt. Til gengæld er det da ikke normalt at man brokker sig over ting til en madpakke. Og er man en familie synes jeg godt nok han er smålig i sin tilgang. Det ville være grund til en alvorssnak for mig. Min mand er da lang fra perfekt ... men smålighed og min og din tankegang er et no go for mig og ville skulle justeres. 

Men du ved jo rent faktisk ikke om han er smålig. Du kender hverken omfanget af deres madbudget, hvor meget det egentlig er ts køber til madpakkerne, om det tager overhånd, om de har forskellig forståelse af madvaner eller andet.

Det var ikke min intention at nedgøre de 9.000 kr. Jeg er enig i, at det er mange penge. Det er da dejligt I har et forhold, hvor I er enige om økonomien. Jeg reagerede på dit indlæg, fordi jeg synes du var hurtig til at dømme. Han kan da være en god mand på mange andre områder.

Hvis man har fælles penge, så er det vel vigtigt at være enige om, hvordan de bruges. Uanset om det er til mad eller tøj. 

Ps og dejligt du giver dig til kende ��

Da vi var unge og ikke havde købt hus og børn osv. havde vi en fælles madkonto, som vi indbetalte et beløb til. Det var vidst 2.000 kr fra os hver. Det betalte for alle indkøbsudgifter. I dag bruger vi ca. 4.000-6.000 kr om måneden med 2 voksene, 1 barn og 1 hund.

Men nu kører vi fælles økonomi og så ser situationen omvendt ud. Vi indbetaler alt løn til én konto og får så hver 2.500 kr i lommepenge hver måned, som er vores egne penge, den anden ikke kan blande sig i.

Jeg ved ikke om vi har fælles økonomi. Men det kalder vi det her hjemme. 

Min mand har regnet ud at han tjener merer end jeg gør. Så alt fordeles sådan 70%min mand og 30 %mig.

Vi får løn også overfør til budget. og derfra betales alt. Også til huslån og blilån. Mobil. El. Varme. Forsikring. Ovs. 

Vi har en madkonto på 4500 som vi overfør til. Nogle mdr bruger vi merer. Min mand og jeg er heldigvis enig og meget glade for at lave mad. 

Han overfør 1000kr til pigerne (konto til tøj og det de mangler)Jeg overfører 500kr (den har vi li lavet, da jeg ønsker at shoppe til dem her til januar udsalg) 

Også har en konto der hedder gaver

Så har feriekonto som vi også overfør til. Kan ikke huske hvor meget. Men Ca. 1000

Jeg har Ca. 2500kr tilbage i min lønkonto. Som jeg kan bruge som jeg ønsker. Dog bruger jeg dem tit på noget mad. Biograf med pigerne ellers overfør dem til opsparing dem jeg ikke bruger. 

Mener min mand har 3000kr tilbage. Han gør det samme 

My1234 skriver:

Men du ved jo rent faktisk ikke om han er smålig. Du kender hverken omfanget af deres madbudget, hvor meget det egentlig er ts køber til madpakkerne, om det tager overhånd, om de har forskellig forståelse af madvaner eller andet.

Det var ikke min intention at nedgøre de 9.000 kr. Jeg er enig i, at det er mange penge. Det er da dejligt I har et forhold, hvor I er enige om økonomien. Jeg reagerede på dit indlæg, fordi jeg synes du var hurtig til at dømme. Han kan da være en god mand på mange andre områder.

Hvis man har fælles penge, så er det vel vigtigt at være enige om, hvordan de bruges. Uanset om det er til mad eller tøj. 

Ps og dejligt du giver dig til kende ��

Vi kan også tale om at noget tager overhånd - take away, for mange sko osv . Så det er da rigtigt, at man skal drøfte økonomi. Men det der nok irriterer mig, er tilgangen til kommunikation. Han siger ikke “skat går det og det ikke liiige for vidt”. Det bliver et skænderi og han forlanger kvitteringer. Det er en lidt barnlig tilgang synes jeg. Måske bidrager ts også til at det bliver et skænderi?. Men deres kommunikation kunne være bedre, lader det til.

Måske trykker det på en knap hos mig - jeg kan virkelig ikke tåle millimeter opmåling af ting. Det giver ikke et godt klima - derfor blev jeg lidt spids. Vi taler tit om økonomi men har hånden på hjertet aldrig haft et skænderi om det. Som voksne er man nødt il at kunne tage konstruktive snakke om det ... ellers er det lidt håbløst.

Frizzy skriver:

Vi kan også tale om at noget tager overhånd - take away, for mange sko osv . Så det er da rigtigt, at man skal drøfte økonomi. Men det der nok irriterer mig, er tilgangen til kommunikation. Han siger ikke “skat går det og det ikke liiige for vidt”. Det bliver et skænderi og han forlanger kvitteringer. Det er en lidt barnlig tilgang synes jeg. Måske bidrager ts også til at det bliver et skænderi?. Men deres kommunikation kunne være bedre, lader det til.

Måske trykker det på en knap hos mig - jeg kan virkelig ikke tåle millimeter opmåling af ting. Det giver ikke et godt klima - derfor blev jeg lidt spids. Vi taler tit om økonomi men har hånden på hjertet aldrig haft et skænderi om det. Som voksne er man nødt il at kunne tage konstruktive snakke om det ... ellers er det lidt håbløst.

 

Jeg er enig med dig. Der er bare så mange ubekendte faktorer, at jeg hverken synes man kan anfægte ts eller manden 

Alt er fælles. Vores løn går ind på samme konto og derfra fordeles de til vores andre fælles konti. Fx mad, budget osv. Min mand har altid tjent mere end mig, og det er ham der ønskede alt skulle være fælles i sin tid. For vi er en familie og her deles vi bare om det hele :-) 

Jeg synes der er en   masse ubekendte faktorer, i denne tråd vi har kun henses side og ved i bunden og grund ikke om tingene har mange let   ved at falde ned i hendes kurv når hun er ude og handle og manden dermed har ret i at hun køber en masse unødvendigt eller om hun kun køber hvad der står på listen men en ting er sikker   hvis du vil have fælles økonomi må du   også være indforstået med at i er to om at bestemme hvad der skal i kurven

Vi overfører et fast beløb hver måned der dækker alle faste udgifter 

Mad bliver betalt af den der handler. 
 Jeg er fuldstændig ligeglad med om jeg betaler mere eller mindre end min mand

Vi har været sammen i 2 år, og har fra dag 1 haft total fællesøkonomi. Vi bruger bare hinandens kort/penge. Skal vi på ferie eller andet som er dyrt, have ny bil, indskud til lejlighed osv, så bruger vi igen også bare begge dele, og skulle en løbe tør for penge, så bruger vi det andet. Vi tjener ikke lige meget, jeg tjener mest, og har i det lange løb betalt laangt mere end han, men det går vi ikke op i, for det hele skal bare løbe rundt