Krævende Svigermor

Min svigermor og jeg, kan ikke sammen,  desværre efter 14 år bliver det ikke bedre da hun kun bliver “værre” i hendes personlighed - Meget passiv aggressive og meget egocenteret - det er virkelig hårdt at være omkring.

- Hun har tre børn, men to er skilt, og min mand og jeg er sammen på 14 år 

- Nu er det også hun vild altid være hos os  om der er noget som helst hvert jul alle helligedage - Min mand bliver også “træt” ( såret )  af hende og han orker ikke hun skal være her hele tiden - men to andre er skilt og har børnene på skifte og har nye partner med børn, så de siger de kan ikke ha hun kommer hos dem

Jeg er så ked af det  - Hun og jeg bliver aldrig gode venner og jeg kan desværre ikke lide hende, hun formodet altid at snakke negative til mig og nej jeg finde mig ikke i det - Jeg gider ikke et liv hvor jeg skal være den der “bare” skal ignorer hende og hun skal ha sin trælse opførelse - Og JO! Har sagt det til hende men hvergang jeg siger fra siger hun det ikke passer - Man kan blive vanvittigt når hun siger noget og man svarer det var ikke pænt sagt, og hun siger hvad var ikke pænt sagt? 
det du sagde? Hvad sagde jeg? Så forklarer man - Så siger hun meget bestemt det har jeg ALDRIG sagt 

- Jeg synes virkelig det er uretfærdigt at jeg skal til alle hellige dage / osv.  - Ha det “træls” fordi det er synd for hende - Dette er også mit liv -

men om vi ikke har hende har hun ingen steder at tage hende  og hun manipulere min mand så han får ondt af hende 

Er dette fair? Når hun har to andre børn? 

jeg er så ked af det  

Jeg kan læse din mand også er træt af det og især dig fordi du ligger mærke til meget mere fordi du ikke er hendes datter pyhh kan kun sige jeg kender det og her har vi fået delvis styr på det fordi her er det også min svigermor der er mega dygtig til hendes spil. Manden min valgte og gå til psykolog for at få styr på hvad skal jeg gøre og hvad skal jeg sige. Og det har virker rigtig meget men som psykologen selv sagde hun er møg dygtig til det hun kan vi bor dog 2 1/2 time væk fra dem men det hele handler om fortid og hvor meget hun kan nå at sige på en lille samtale. 

Lang svar kort. Nej det er ik rimeligt!

Fremad rettet fortæller du hende, at hun kan komme på besøg, hvornår hun er velkommen fra og til, og holder derefter fast i at det er sådan det er.

Nu skriver du ik noget om, hvordan din side af familien ser ud, men hos os holder vi feks jul med min side af familien det ene år, året efter, holder vi med kærestens side af familien.

Den side af familien, vi ik er sammen med, lægger self deres egne planer, og ingen har brokket sig, i de 19 år vi har været sammen. Vh Stine 

Lang svar kort. Nej det er ik rimeligt!

Fremad rettet fortæller du hende, at hun kan komme på besøg, hvornår hun er velkommen fra og til, og holder derefter fast i at det er sådan det er.

Nu skriver du ik noget om, hvordan din side af familien ser ud, men hos os holder vi feks jul med min side af familien det ene år, året efter, holder vi med kærestens side af familien.

Den side af familien, vi ik er sammen med, lægger self deres egne planer, og ingen har brokket sig, i de 19 år vi har været sammen. Vh Stine 

Kære du. 

Jeg har selv sådan en mor (min svigermor er heldigvis fantastisk).

Min mor er ekstremt passiv aggressiv og med hjælp fra psykoterapeuter er vi efterhånden også nået frem til, at hun bestemt ikke tror, hun siger det, hun siger. Hun mener det i hvert fald ikke så hårdt og direkte, som det kommer ud. Hun er bare kommet af en stor søskendeflok, hvor man skulle kæmpe lidt for at få taletid og opmærksomhed. Psykoterapeuten har virkeligt hjulpet os til at takle hende. Prøv eventuelt at søge hjælp, du og din mand. Det er GULD der gives ud.

Hos os hjalp følgende: I stedet for at få et mund-huggeri omkring hvad der blev sagt og ment, så vend den indad og gør det indiskutabelt. I stedet for at sige "av den sad" eller "det var hårdt sagt", så sig i stedet mere direkte "jeg bliver ked af det, når du siger sådan her. Forstår jeg dig forkert, eller mener du....?"

Så får du sagt, hvordan du har det (holder den på egen boldbane) og du giver hende muligheden for at rette op, hvis hun måske har været lidt for hård i tonen...

BabyIgen2022 skriver:

Kære du. 

Jeg har selv sådan en mor (min svigermor er heldigvis fantastisk).

Min mor er ekstremt passiv aggressiv og med hjælp fra psykoterapeuter er vi efterhånden også nået frem til, at hun bestemt ikke tror, hun siger det, hun siger. Hun mener det i hvert fald ikke så hårdt og direkte, som det kommer ud. Hun er bare kommet af en stor søskendeflok, hvor man skulle kæmpe lidt for at få taletid og opmærksomhed. Psykoterapeuten har virkeligt hjulpet os til at takle hende. Prøv eventuelt at søge hjælp, du og din mand. Det er GULD der gives ud.

Hos os hjalp følgende: I stedet for at få et mund-huggeri omkring hvad der blev sagt og ment, så vend den indad og gør det indiskutabelt. I stedet for at sige "av den sad" eller "det var hårdt sagt", så sig i stedet mere direkte "jeg bliver ked af det, når du siger sådan her. Forstår jeg dig forkert, eller mener du....?"

Så får du sagt, hvordan du har det (holder den på egen boldbane) og du giver hende muligheden for at rette op, hvis hun måske har været lidt for hård i tonen...

Det har jeg også gjort - Holdt det på min boldtbane -

vi var til parterapi engang Hvor vi snakke om hende lidt ( Hun var ikke grunden til selve terapien ) 

det gøre ingen forskel - Psykologen sagde bare : Hun lyder til at ha modenheds niveau som på en 12 årig, og med hende skal jeg kun snakke om vejret med - Alt andet skal hun ikke “vide” fordi hun passer ikke “på det”. 

Hun har brugt sårbare emner imod mig på en mærkelig og ubehagelig måde - 

Du har lige beskrevet min svigermor.  

Det som Babyigen2022 skriver om at holde det på egen banehalvdel, har hjulpet os. 

Min mand er også trådt mere i karakter og blander sig, når hun bl.a. kommer med sine stikpiller. Så siger han “mor, det er vores hjem og vi bestemmer. Det skal du acceptere når du er her”. 

Jeg har også arbejdet på ikke at tage tingene så nært. Det handler om hende, ikke om mig. Så når hun stikker til mig, så øver jeg mig at møde hende anderledes end jeg plejer. Det virker nogle gange at være lidt humoristisk absurd, for hun bliver helt paf og kan næsten ikke gøre andet end at grine tilbage. Det har ændret dynamikken hos os. 
Et eksempel: hun kom med en svada til mig, om at hun synes min mand laver for meget husligt arbejde derhjemme, og det ikke er sådan man holder på en mand. Til det fik jeg svaret med et smil, at det er hendes fortjeneste, at han er opdraget så godt, og så skulle hun bare vide, hvor meget han arbejdede i soveværelset. Hun har aldrig kommenteret på det igen 

Uden at være psykolog så lyder hun lidt som en narcissist. Og hvis det forholder sig sådan, så kan I nok ikke ændre hendes adfærd. Men jeg synes for jeres skyld at I skal sætte tydelige grænser. I slider jer selv op hvis I konstant føjer hende og lader hende manipulere med jer. Jeg synes I skal gøre op med jer selv hvor langt I er villige til at gå for at lære hende jeres grænser. Vil I være ok med at holde en pause fra hende? For det kan blive yderste konsekvens hvis hun nægter at indse hendes opførsel er problematisk.

Synes ideen om noget professionel hjælp er rigtig god. For tror det ville være godt med nogle konkrete redskaber når hun begynder at lægge røgslør ud. For jeg køber altså ikke at hun ikke er bevidst om hvad hun siger. Når hun står og benægter at have sagt en konkret sætning for 5 min siden. Det ville være noget andet hvis hun benægtede meningen med det hun sagde.

Og husk at det ikke er jeres ansvar om hun er glad. Hun er et voksent menneske og har selv et ansvar. Og det er ikke fair at I skal hænge på hende fordi de andre børn har fundet gode undskyldninger for ikke at se hende   og det er ikke synd for hende at I sætter grænser og ser hende mindre, det har hun selv skabt med sin opførsel. 

SLETTET AF MODERATOR