Personlige erfaringer og tips til familieadoption

Hej

Lidt forhistorie. Min mand og jeg har taget min niece og nevø i pleje. Deres far begik selvmord for tre år siden og deres mor (min søster) har et stofmisbrug, og har paranoid skizofreni. Jeg har længe kunnet se, at det ikke gik godt, og kunne tydligt se min nevø og niece i mistrivsel, så jeg prøvede at hjælpe hende, og har skrevet to underretninger, som kommunen ikke gjorde noget ved.

For en måned siden flyttede min nevø og niece ind til min familie og mig, efter aftale med min søster og kommunen. Vi har talt med en socialrådgiver, og så har vi selv taget kontakt til en børnepsykolog, men han har en måneds ventetid. 

Min mand og jeg har selv to sønner på otte og 10 år, og min nevø og niece er hhv. seks og tre år. Vi har selvfølgelig fået at vide, at de kan have reagere på skiftet og deres opvækst, og vi har fået et ark med på hvilken måde de kan reagere ift. deres aldre. Min nevø har ofte ondt i maven, er meget "overtilpasset" og tager sig meget af sin lillesøster. Det arbejder vi mest på for tiden, for vi fik at vide af en socialrådgiver, at alt det ansvar han før har haft for sin lillesøster, skal vi sørge for at han ikke skal have længere. Min niece har reageret i form af, at hun er meget tryghedssøgende og vil helst have enten min mand eller mig i overskuelig rækkevidde, og har mange uheld. Vi kan godt have lidt svært ved, at finde ud af på hvilken måde vi skal "irettesætte" børnene, da vi synes, at de lige nu skal skånes mest muligt. Lige nu er der ikke rigtig noget der giver anledning til irettesættelse, da det jo fx i min nevøs tilfælde mest er "jeg passer på ...., du kan bare gå ind og lege med drengene", men på et tidspunkt tænker vi, at de falder mere til og er trygge nok eller hvad man skal sige, til at kunne sætte sig på tværs, eller blive lidt frækkere fx

Jeg har taget et halvt års orlov, og hvis der stadig er behov til den tid, tager min mand så orlov om et halvt år. 

Min mand og jeg kunne rigtig godt tænke os personlige erfaringer til det at have et barn/børn i pleje, og tips fra andre der står eller har stået i samme situation. Vi har fået en masse oplysninger fra kommunen, så det er mere de personlige erfaringer vi søger.

Vi håber, at I kan hjælpe!

Hvor er det dejligt at I har overskud til at træde til.

Jeg kan kun tale ud fra erfaringer som tidligere anbragt i familiepleje. 

Min mor var meget syg (psykisk) så min bror og jeg kom i pleje hos vores mormor og morfar. Allerede dengang i 90'erne var det meget unormalt, at en ældre generation fik lov at tage børn i pleje, men jeg tror faktisk det er en stor del af forklaringen på hvorfor vi begge har klaret os så godt som voksne. 

Min mormor og morfar var af den gamle skole med ro, renlighed og regelmæssighed. Der var en helt fast struktur, regler for sengetider, spisetider påklædning, pligter osv. Selvom de var meget "strengere" end mine jævaldrendes forældre, så var det den struktur og forudsigelighed som min bror og jeg trængte til, også selv om vi tit bandede den langt væk, når vores klassekammerater måtte få lov til ting om aftenen f.eks. men vi skulle passe vores sengetid Kontrasten til det kaos vi havde oplevet hos vores mor, var det vi havde brug for. Det er jeg sikker på i dag. Jeg kan forestille mig, at din niece og nevø også har brug for trygge rammer og en tydelig struktur med deres begage. 

Hvor er det dejligt, at I gør det

... og selvfølgelig en masse kærlighed

Jeg har ikke selv nogle erfaringer at komme med.

Jeg vil bare give jer et kæmpe klap på skulderen, at I har taget denne opgave på jer, så børnene bliver i familien og altså hos mennesker de i forvejen kender og er trygge ved. Det gør det hele lidt nemmere, tror jeg. Det er SÅ fantastisk, at I har plads, mod og overskud til opgaven, begge to. I gør det allerede godt

Hvis i er godkendt som netværksplejefamile, så skal i også have en konsulent i anbringelses teamet der skal stå til rådighed med supervision til jer.

et godt bud vil være at kontakte Ppr og få en samtale med den psykolog der rådgiver børnenes institutioner, eller evt en Familiebehandler ved Ppr der kan hjælpe med værktøjer, så i kan skabe et trygt fundament for børnene.