Erfaringer ivf

Anonym skriver:

1)Jeg har været igennem to ægudtagninger. Første gang fik jeg 20 æg ud, anden gang 18 æg

2) Man vænner sig til sprøjterne, men orgalutran er en bitch Tyk og sløv nål. Men det er jo heldigvis normalt få dage man skal tage den. Første gang fik jeg beroligende medicin, men blev så ør at jeg syntes det var meget ubehageligt. Anden gang gjorde jeg det uden og altså kun med lokalbedøvelse. For mig gik det helt uden smerter, men det er forskelligt hvad folk mærker 

3) Første gang blev de fleste befrugtede, men med tre kerner og derfor ikke levedygtige. Er enkelt overlevede en dag ekstra men ikke godt nok til oplægning. Anden gang lavet om til icsi og her gik det meget bedre. Mener der var 10 der udviklede sig

4) Første gang 0 til oplægning, anden gang 4 blastocyster, som er det eneste de dyrker til på 'min' klinik.  Det ene blev til lillebror i første oplægning

5) 3 til frys

6) Det tog 2,5 år. Først et år hjemme, så 7 omgange iui, 1 ivf og 1 icsi. 

7) Jeg ville gerne have vidst at det kom til at tage flere år, men det er der jo ingen der kan fortælle på forhånd

Nej, man regner da lidt med, at det så lykkedes, hvis man først tager kontakt. I havde også et barn i forvejen, som kom naturligt?

Anonym skriver:

Nej, man regner da lidt med, at det så lykkedes, hvis man først tager kontakt. I havde også et barn i forvejen, som kom naturligt?

Ja, blev gravid i første forsøg (dog sa), derefter gravid i første forsøg efter, som blev til vores store søn. Vi gik igang med at prøve igen da han blev et år, så det var jo ikke fordi jeg var så meget ældre. Så det var vildt frustrerende at det bare ikke lykkedes når vi nu kort inden kunne blive gravid uden problemer

Anonym skriver:

Ja, blev gravid i første forsøg (dog sa), derefter gravid i første forsøg efter, som blev til vores store søn. Vi gik igang med at prøve igen da han blev et år, så det var jo ikke fordi jeg var så meget ældre. Så det var vildt frustrerende at det bare ikke lykkedes når vi nu kort inden kunne blive gravid uden problemer

Ej, det var da også underligt. Så behøver man ikke have så dårlig samvittighed, når man først begynder i 2-års alderen :/ Jeg er lidt presset over, at hun når at blive 4, inden der kommer en lillebror eller søster... eller potentielt mere jo

Anonym skriver:

Ej, det var da også underligt. Så behøver man ikke have så dårlig samvittighed, når man først begynder i 2-års alderen :/ Jeg er lidt presset over, at hun når at blive 4, inden der kommer en lillebror eller søster... eller potentielt mere jo

Sådan havde jeg det bestemt også. Det stressede mig faktisk at han måned for måned blev det ældre når han skulle blive storebror. Men det viste sig jo helt ubegrundet. Der endte med at være 4 år imellem dem, og det var så fint. Det var rart at den store var så selvhjulpen, for lillebror viste sig at være noget af en mundfuld i starten. Og de har det stadig rigtig sjovt sammen trods aldersforskellen. Men jeg tror alle aldre har sine fordele og ulemper, så jeg synes ikke det skal fylde meget i dine tanker