Græder meget i legestuen :(

Min søn på 2½ kan ikke holde ud af være i legestuen. De er der cirka en gang om ugen i en lille gruppe á 3 dagplejere med 4 børn hver et par timer om formiddagen.

Min søn græder simpelthen så meget. I dag fik han også ondt i maven og jeg måtte hente ham hjem, han var utrøstelig, selv for mig. Og da han så havde fået ro på og vi efterfølgende snakkede med ham om det, begyndte han næsten at græde igen, mens han sagde, at han ikke kunne lide de andre børn. Og jeg tror virkelig, at han havde ondt i maven af angst for han fik ondt i maven igen, da vi snakkede om det. (Det fik jeg også selv som barn)

Han er jo et "coronabarn", der er indkørt under krisen og først nu er de begyndt at kunne se andre, så han er slet ikke vant til det.
Han storebror var heller aldrig fan af de der legestuer, men han blev slet ikke så ulykkelig.

Dagplejeren kan ikke trøste ham - han er fuldstændig ude af den. De har så mange små, sjove arrangementer sammen henover efteråret, men de kan jo slet ikke gøre det, fordi min søn græder så urolig meget. 
Nogen der har prøvet noget lignende?

(Vi indkalder nok også til møde med dagplejepædagogen)

Ja. Min dreng som fylder 3 år til januar. 
han går også i dagpleje, og de er så småt begyndt på legestue igen. Det går slet ikke for min søn, han trives overhovedet ikke i det miljø, og derfor bliver dagplejer hjemme fra legestue med ham. 

med til historien hører også, at min søn tæller for 2 i dagplejen grundet mulig autisme.

Nu ved jeg godt en 2,5 årig kan have svært ved at formulere sig - men tænker det kunne være interessant at undersøge om det er mængden af børn eller det at det er fremmede børn. Eller om det er skiftet han har svært ved.

For det kunne gå hen og blive en stor mundfuld for ham at komme i børnehave, hvor der jo nemt kan være 20-30 børn i en stue.

Ja, for jeg tager ham dagligt med hen og hente storebror i børnehaven, hvor der er masser af børn. Her virker han meget interesseret i dem, slet ikke skræmt.

Og til arrangementer er han altid med og går gerne hen til rn aktivitet, selvom der står mange fremmede børn der.

Det er underligt at lige legestuen gør ham ulykkelig. Og selv da jeg kom derhen kunne jeg ikke trøste ham! Det er sjældent. 

Det skal tilføjes at første gang han var i legestuen var det sammen med sin far, fordi faren stod for et lille projekt derhenne. Og så græd han i over 40 minutter, selvom hans far var der! Som om han blev forvirret over at både dagplejer og far var det nye sted.

Siden da har han grædt, når de skulle derhen.