Reagerer på skilsmisse

Hej, jeg skriver herinde for at få sat ord på følelser og for at få nogle god råd. 
Min søn er skilsmisse barn, jeg og faderen er gode venner og samarbejder godt.  Det er nu et stykke tid siden bruddet og en ny hverdag med to forskellige hjem. Det kan mærkes på min søn, som reagerer ved at være meget ked af det om aftenen og ikke vil have børstet sine tænder.

Det skal lige siges, at han reagerer mest udadtil hjemme hos mig, og stort set ikke hos sin far.

Jeg synes det er lidt svært at være i, da han nogle gange også slår ud efter mig. Jeg vil jo ikke skælde en masse ud på ham, men samtidigt skal jeg sætte grænser. Og det gør jeg også. Men jeg får en følelse af ikke at have gjort det godt nok bagefter   Hvis jeg hæver stemmen. Hvordan kan jeg på bedste vis hjælpe min søn igennem? Er der noget man skal være ekstra opmærksom på hos skilsmisse børn.  Jeg har aldrig prøvet at stå i sådan en situation før..

Anonym skriver:

Hej, jeg skriver herinde for at få sat ord på følelser og for at få nogle god råd. 
Min søn er skilsmisse barn, jeg og faderen er gode venner og samarbejder godt.  Det er nu et stykke tid siden bruddet og en ny hverdag med to forskellige hjem. Det kan mærkes på min søn, som reagerer ved at være meget ked af det om aftenen og ikke vil have børstet sine tænder.

Det skal lige siges, at han reagerer mest udadtil hjemme hos mig, og stort set ikke hos sin far.

 

Jeg synes det er lidt svært at være i, da han nogle gange også slår ud efter mig. Jeg vil jo ikke skælde en masse ud på ham, men samtidigt skal jeg sætte grænser. Og det gør jeg også. Men jeg får en følelse af ikke at have gjort det godt nok bagefter   Hvis jeg hæver stemmen. Hvordan kan jeg på bedste vis hjælpe min søn igennem? Er der noget man skal være ekstra opmærksom på hos skilsmisse børn.  Jeg har aldrig prøvet at stå i sådan en situation før..

 

 

Kære du

Jeg tænker ikke, at du skal gøre så meget andet end du gør - nemlig dit bedste. Og vedblive at reflektere over hvordan du bedst muligt håndterer de udfordringer der hører med til ar have børn, skilsmisse eller ej. Det kan sagtens være en reaktion, det kan også være alt muligt andet helt almindeligt - og uanset hvad skal ungerne jo rummes, guides og møde grænser - og nogle gange kammer vi voksne over, hæver stemmen... og prøver at gøre det bedre i morgen. 
Træk vejret mor. Du gør det formentlig rigtig fint!

sender dig lige en kæmpe krammer og hvor er det skønt i kan enes som forældre. Og ja ved nogle børn regere de nogle stedet en andre min søn går i klasse med en og det er ikke ved forældre han gør nåede men i skolen. Alle i klasse har heldigvis snakket om det hvorfor det sker og han ind imellem bliver ekstra ked og sårbar og der skete i 4 klasse .

men kommer lige med en lille og håber det bare kunne være det :  Kan det være der er mere aktivitet hjemme ved dig og han muligvis vare er mere træt og skal lidt tidligere i seng?

sender dig lige en kæmpe krammer og hvor er det skønt i kan enes som forældre. Og ja ved nogle børn regere de nogle stedet en andre min søn går i klasse med en og det er ikke ved forældre han gør nåede men i skolen. Alle i klasse har heldigvis snakket om det hvorfor det sker og han ind imellem bliver ekstra ked og sårbar og der skete i 4 klasse .

men kommer lige med en lille og håber det bare kunne være det :  Kan det være der er mere aktivitet hjemme ved dig og han muligvis vare er mere træt og skal lidt tidligere i seng?

 

Det kunne det godt være, vi bor pt hos mine forældre så det kan jo sagtens være fordi vi er lidt flere end han er vant til.

Anonym skriver:

Det kunne det godt være, vi bor pt hos mine forældre så det kan jo sagtens være fordi vi er lidt flere end han er vant til.

Sagtens børn bruger bare en helt anden energi så

Sådan var/er min datter også når hun har været på weekend ved sin far. Hendes far siger hun er rolig og dejligt at være sammen med når hun er der, men de to første dage efter hun er kommet hjem, reagere hun ved at blive vred og synes alt er uretfærdig. Vi er lidt kommet frem til at hun har et stort behov for at finde grænserne når hun kommer hjem, så jeg sætter grænserne fuldstændig som jeg plejer som da hendes far boede her. Og efter de 2 dage er hun den rolige dejlige pige som hun plejer. 
fik afvide af en pædagog i hendes skole da det var på sit værste at det er helt normalt hun reagere og at “ mor er min bedste uven” så jeg skal se det som at hun reagere fordi hun er tryg og bare vil sikre hvor hun har mig henne. 

Min søn er rigtig ked af det når han skal hjem til sin far igen, og han siger han ikke vil hjem.  Bliver det nogensinde nemmere at skulle aflevere til den anden forældre? Sidder med en helt vildt dårlig  samvittighed