Frygt for det går galt! Andre?

Halløjsa derude. Jeg er 4+3 og helt lykkelig. Jeg har dog svært ved at føle mig tryg i min egen lykke, fordi det er gået galt to gange tidligere. Første gang i efteråret 20, med en graviditet uden for livmoderen og anden gang i februar 21 ved en missed abortion. Så nu når jeg endelig igen står med en positiv test, så er jeg bange for at lade mig selv være glad af frygt for at det skal gå galt igen. Er der andre som oplever denne følelse? 

Tror desværre det er meget normalt, har selv mistet i uge 9 for 5 år siden og da jeg stod med en positiv test i februar måned i år, turde jeg heller ikke tro på det og selvom jeg nu er tæt på termin, føler jeg ikke at jeg kan glæde mig rigtig endnu før baby er ude og i mine arme.

Sandsynligheden for at det går godt er stor. 
Risikoen for at noget går galt er større når de er født. De får skrammer, skal cykle alene osv. og til at starte med er man bange for at de bliver for varme eller kvæles i maden.  Godt råd : forsøg at lægge worst case billeder væk. Fokuser på andet end din graviditet. Gå i svømmehal, biograf, mød veninder osv.  Mal maleri. .  Hvad der virker for dig .

r3b3cca skriver:

Halløjsa derude. Jeg er 4+3 og helt lykkelig. Jeg har dog svært ved at føle mig tryg i min egen lykke, fordi det er gået galt to gange tidligere. Første gang i efteråret 20, med en graviditet uden for livmoderen og anden gang i februar 21 ved en missed abortion. Så nu når jeg endelig igen står med en positiv test, så er jeg bange for at lade mig selv være glad af frygt for at det skal gå galt igen. Er der andre som oplever denne følelse? 

Uf hvor jeg kender det. Min historie er meget lig din. 

Jeg havde en graviditet uden for livmoderen i marts i år. Jeg blev gravid stort set lige efter operationen, men det fik konstateret en missed abortion i maj.  

Jeg skulle gerne være i uge 7 nu, men jeg er rystende nervøs og skifter mellem at tro på at alt er godt, og gå i panik over at det sikkert er dødt igen. Så du er ikke alene!!

Du er absolut ikke alene. Jeg er 8+1 og har haft en bio 5+4 inden jeg blev gravid nu her. Jeg frygter hver dag for blod på papiret og at det nu er slut  jeg overanalyserer hver eneste ting jeg mærker og det er jo bare så åndsvagt i stedet for at nyde det.

Nenime skriver:

Uf hvor jeg kender det. Min historie er meget lig din. 

Jeg havde en graviditet uden for livmoderen i marts i år. Jeg blev gravid stort set lige efter operationen, men det fik konstateret en missed abortion i maj.  

Jeg skulle gerne være i uge 7 nu, men jeg er rystende nervøs og skifter mellem at tro på at alt er godt, og gå i panik over at det sikkert er dødt igen. Så du er ikke alene!!

Min missed abortion var også lige efter operationen. Der nåede ikke engang at være en cyklus imellem. Og ingen af de to andre gange har min krop skilt sig af med det af sig selv, så selvom jeg ikke bløder eller har smerter er jeg stadig nervøs. Så på den ene side siger jeg til mig selv, at det da for pokker ikke kan gå galt 3 gange i træk, men noget i mig vil ikke overgive sig til lykken alligevel. 

Ønsker dig også lige alt held og lykke og tillykke

Enmere20 skriver:

Du er absolut ikke alene. Jeg er 8+1 og har haft en bio 5+4 inden jeg blev gravid nu her. Jeg frygter hver dag for blod på papiret og at det nu er slut  jeg overanalyserer hver eneste ting jeg mærker og det er jo bare så åndsvagt i stedet for at nyde det.

Må også indrømme, at hver toiletbesøg tjekker jeg også papiret for en antydning af blod, for at sikre mig den blir derinde hvor den høre til. Og det samme med alle symptomerne i kroppen. Jeg overtænker desværre det meste. Jeg er feks kun øm i det ene bryst og det bekymret mig om det er unormalt. 

Ja jeg kender det alt for godt - vi mistede 3 gange før min nuværende graviditet. Her var det kun tiden der hjalp, jo længere jeg var kommet jo mere tryg og sikker blev jeg  

men gør noget godt for dig selv, og arrangere ting, få besøg osv der kan abstrahere lidt  Held og Lykke. 

Ja, det kender jeg også alt til. Før denne graviditet har jeg haft en graviditet uden for livmoder, et vindæg fundet sent og en fundet i uge 10 efter hjerteblink. Men har konkluderet med mig selv at hvis jeg ønsker at få en baby, så er der ingen ud vej uden om og alternativet med ikke at have en positiv test ville være værre. Men frygten sidder helt klart i en, men som en skriver, synes jeg også det bliver bedre, jo længere man kommer. Håber alt det bedste for dig og du kan slappe lidt af i det.

Ja, tænker helt klar også at tiden vil gøre mig mere trygt. Lige nu tror jeg også frygten er lidt styret af min første oplevelse med GUL. Når man tidligere har haft en GUL er sandsynligheden større for at få en igen. Og da jeg allerede har fået fjernet min Venstre æggeledere er jeg bange for det sker igen i min højre og i værste tilfælde fjerner mine chancer for at blive gravid naturligt ��