Lære du dit barn om kroppen/kropsforme?

Jeg er ret nysgerrig på om i som forældre lære jeres børn(gerne i børnehavealderen) om at der findes forskellige kropsforme, tyk, tynd, høj, lav osv? 

Jeg er nu selv 3 gange blevet spurgt af de andre børn når jeg henter min søn i børnehaven  " hvorfor har du en stor numse?" " hvorfor er din mave tyk" osv. Ja jeg er ret overvægtig, men det gør mig ærligt lidt ked at ikke alle forældre måske tager den opgave på sig og lære deres børn at alle er forskellige, så man måske ikke skulle høre på de ting fra andre børn når man henter sit eget barn.

Det er vist begrænset, hvor meget du kan intellektualisere et børnehavebarn. Jeg satte i hvert fald ikke min 3-årige ned og forklarede om kropsforme, hudfarver, religioner, økonomi og alle de andre “upassende” ting, en lille purk kan spørge om. Der var vi stadig på stadiet om at kende forskel på et får og en ged..

Altså det er ikke noget vi direkte har snakket om, men børn er jo bare umiddelbare og spørger om det der falder dem ind, det er jo den eneste måde de lærer på. Så længe de ikke siger "fede svin" er det jo ikke et udtryk for ikke at acceptere andres kropsformer, men blot at være nyskerrig

Jeg bliver altid mødt med "er du en voksen?" "Hvorfor er du ikke så stor?" "du skal spise din rugbrød' osv.

Jo, vi snakker enormt meget om kroppe herhjemme - både med barn på 5 og barn på 3. De er ekstremt nysgerrige - vi snakker om piger, drenge, at kroppe er forskellige, at mor er lav og far er høj, nogle store og runde, andre tynde, at vi har forskellige farver, osv. Lige nu ser vi Paraolympiske Lege, så det sætter fut under snakken.

Men ... børn kommenterer jo umiddelbart og uden fordømmelse på det de konstaterer som anderledes end normalen. Om det er personen med ekstremt langt hår, manden i kjole eller den tykke dame ... jeg hører ofte børn spørge for at forstå, uden at værdisætte det som vi voksne gør.

Når det så er sagt, så forsøger jeg i vores snakke at lære mine unger, at ikke alle bryder sig om at blive kommenteret på eller udspurgt, at ikke alt vedkommer dem, at man kan synes at noget er privat, osv. Men ... jeg tror stadig de kunne komme til at spørge højlydt i køen i Netto, hvis nogen stak meget ud ... 

Jeg tænker det måske netop er dem som snakker meget om kropsformer derhjemme som spørger, og de spørger sikkert andre forældre om små bryster, tynde ben eller højde, alt efter hvordan deres forældre nu ser ud.

så længe det er uden fordømmelse må de da gerne være nysgerrige og hvis man selv omfavner sin store numser, små bryster eller korte arme, så lærer man dem jo netop at alle kropsformer er ok - fremfor at lære dem at man f.eks. Ikke må spørge folk der er tykke/runde om det, da det jo så signalerer at det er noget at skamme sig over som man ikke må spørge til.

jeg er selv til den runde side og er blevet spurgt lige så ofte til læbestift, neglelak eller sandaler, som min store numse eller bløde mave. Og har hørt lige så mange spørge til det omvendte, og jeg svarer som oftest bare fordi sådan er min krop nu engang.

Ja det kan du tro vi gør her hjemme hele hans opvækst 

nogle er tykke nogle her tynde

nogle er høje og lave

lys og mørk

nogle har et handikap nogle ikke

nogle er hjemløse og nogle er ikke

Nogle mobber og nogle ikke

vores dreng ser ens på alle ind til han selv har dannet sig et indtryk og vi elsker ham for det han har ingen fordomme om nogle før de viser det modsatte.

og ja man kan ikke lære børn alt men gennem tiden kan man og han har da også peget og spurgt højlydt hvorfor man er tyk eller hvorfor sidder den pige i en kørestol eller hvorfor sidder den man på en stol og ser grim ud. Men børn er åben og de bliver kun lukket omkring andre snakker grimt om andre hvis man selv gør det. 

Tænker sådan er børn i den alder. De shamer ikke, de er umildbare og spørger om det de ser.

Jeg bliver spurgt: 

Hvorfor har du sådan noget hår? 

Er din mor fra Danmark? 

Hvorfor har du en ørering i næsen? 

Hvorfor bor du ikke i dit land? 

Hvem skal du hente? Hvorfor hedder han det? 

Skal jeg så konkludere at børnehave børn er små racister og de synes mit barns navn er grimt?

Hop op og fald ned på det, de spørger ikke for at være onde. 

Tror mere det handler om at lære børn at man ikke spørger ind til andres udseende eller kommenterer det. Hvis man er meget lille eller meget stor/ høj eller andet.. eller har en gigantisk næse vil børn registrere det.. også voksne. Som voksen har man bare mere pli. 
Jeg har altid været lav (149 cm). Jeg var ikke et drilleoffer i skolen fordi jeg faktisk altid bare har tænkt - tja sådan er jeg. Men hvis folk skal beskrive mig på arbejde overfor nogen er det noget i retningen “du ved hende med det lange krøllede hår der ikke er så høj”. Men der er jo aldrig nogen der kommenterer det overfor mig. Og de har jo ret - objektivt set er jeg lav. 

Generer det dig fordi din overvægt irriterer dig..? Rammer det et ømt punkt eller er du ok med det. Jeg er ligeglad når børn spørger om jeg ikke har spist nok som barn. Men måske er det lettere at ryste på skuldrene når det rent fysisk ikke er en mulighed at ændre på.. på nogen måde. Jeg kan ikke vokse 20 cm. Det er jo ikke altid man selv vejer det man ville ønske.

Anonym skriver:

Jeg er ret nysgerrig på om i som forældre lære jeres børn(gerne i børnehavealderen) om at der findes forskellige kropsforme, tyk, tynd, høj, lav osv? 

Jeg er nu selv 3 gange blevet spurgt af de andre børn når jeg henter min søn i børnehaven  " hvorfor har du en stor numse?" " hvorfor er din mave tyk" osv. Ja jeg er ret overvægtig, men det gør mig ærligt lidt ked at ikke alle forældre måske tager den opgave på sig og lære deres børn at alle er forskellige, så man måske ikke skulle høre på de ting fra andre børn når man henter sit eget barn.

Børn spørg, men tænker ikke jeg ville sætte mig ned og snakke om hvordan kroppe ser ud. Men hvis de spørg, så svarer jeg.

Det gør jeg da også hvis børn spørg: hvorfor har du tyk mave? For sådan ser jeg ud, og du ser anderledes ud. Hvorfor er du lav? Fordi nogen er lave og nogen er høje.

De spørg jo ikke for at være onde, men fordi de præcis ser en der ser anderledes ud.. 

Jeg bliver næsten spurgt om et eller andet hver dag, og ja jeg svarer bare. (ja jeg har også nogle ekstra kilo) Jeg forventer ikke at børn kender til ALLE kropsformer eller andet omkring kroppen. 

Vi ser alle forskellige ud, og børn er nysgerrige. 

Hanspige skriver:

Tænker sådan er børn i den alder. De shamer ikke, de er umildbare og spørger om det de ser.

Jeg bliver spurgt: 

Hvorfor har du sådan noget hår? 

Er din mor fra Danmark? 

Hvorfor har du en ørering i næsen? 

Hvorfor bor du ikke i dit land? 

Hvem skal du hente? Hvorfor hedder han det? 

Skal jeg så konkludere at børnehave børn er små racister og de synes mit barns navn er grimt?

Hop op og fald ned på det, de spørger ikke for at være onde. 

Præcis. De er nysgerrige..

Jeg bliver også spurgt om alt muligt.. Og får kommentarer.. De er børn..

Jeg svarer bare, længere er den ikke.

Jeg er heller ikke bleg for at sige jeg har en tyk mave, for det har jeg.