Vi har en Beemo fra jollyroom, fordi vi ikke havde så mange penge at købe for.
Den er faktisk rigtig god til prisen! MEN! Vi har brugt den rigtig meget og håndtaget er blevet helt løst oppe i det, hvor man indstiller højden. Den er 2 år gammel og brugt meget i alt terræn.
Så jeg synes grundlæggende, at den er okay og det eneste, der er galt med den, er håndtaget og hvis man selv kunne fikse det, så var den fin. Den har mange funktioner. Da lillebror var lille, lå han i en lift, der nemt kunne klikkes af og nu er der sat et klapvognssæde i. Klapvognen er pæn, den ser ikke billig ud og den har mange brugbare funktioner. Sæderne kan ligges ned, der er kalecher og lommer samt en stor kurv nedenunder (der dog er lidt svær at komme til).
Jeg har været glad for at klapvognen vender imod mig, så jeg kan snakke med børnene. Jeg ved egentlig ikke, om man kan vende sæderne om, men det kan man egentlig nok godt.
Men hvis vi havde haft flere penge, havde jeg godt nok drømt om en anden, der var lidt mere robust. Men hvis man kun kører pæn bykørsel, så er den her nok god nok. Vi har kørt rigtig meget i skoven med den.
Anmeld
Citér