Hej!
Gør klar til en lang og indviklet historie:
Jeg har en gammel veninde, som jeg ikke har talt med i 10 år. Ikke pga uvenskab, det løb bare ud i sandet. Lad os kalde hende Bente.
Så har jeg en tæt veninde, lad os kalde hende Pia.
Bente er kæreste med Pia's eks, lad os kalde ham Børge (det er nok 15 år siden, de var sammen Og han var Pia utro)
Bente og Pia er begge en del af en stor vennekreds, men er ikke selv veninder.
Børge er et rigtigt svin og sidder uopfordret og sender billeder af sin p*k til alle mulige (også piger i vennekredsen) samt sexuelle beskeder.
Det er derfor kendt i vennekredsen, at han gør det, men ingen synes åbenbart at mene at Bente behøver at få det at vide.
Jeg ved det, fordi jeg har fået det at vide af min veninde, Pia, da han også er begyndt at sende det til hende og en af hendes andre veninder. Pia's veninde, konfronterede Børge med det for nogle år siden og sagde til ham at hun ville fortælle det til Bente, hvis ikke han stoppede. Det gjorde han så i et par år (i hvertfald inden for vennegruppen) men nu er han begyndt igen.
Bente og Børge har købt hus sammen og står og skal giftes.
Mit dilemma er så: bør jeg finde en måde at give Bente besked om hvad der foregår? Jeg kan ikke fortælle hende det direkte, da det så vil gå ud over min veninde, da hun er den eneste jeg er ven med i den vennekreds, ergo vil de vide hvor jeg har det fra.
Omvendt synes jeg måske heller ikke det er mig der burde sige det, men hendes såkaldte "veninder" der ved det.
Det skal siges at Pia har været igennem helvede de sidste par år.
Jeg har det bare skidt med at gå med den viden og ikke sige noget. Synes hun bør vide det inden hun bliver gift med krybet. Men igen- jeg har ikke kontakt med hende og hun har flere veninder som ved det og bør sige det. I princippet kan det være hun er klar over det, men tvivler på hun ville blive hos ham, hvis hun gjorde.
Hvad havde i gjort?