Verdens dårligste mor!

Hej piger

Jeg er så ulykkelig og ked af det! Jeg var til nf scanning i sidste uge og fik nogle fine billeder med hjem. Nubben på billedet lignede først for mig en dreng og var så lykkelig fordi jeg havde et brændende ønske om en lillebror til min datter. Hun har faktisk gået rundt og sagt lillebror før jeg overhovedet var gravid, bare ud i det blå.  

Men jo mere jeg studere billederne kan jeg godt se det ligner en pige! Og jeg er så ked af det, som om min verden er brudt sammen! 

Kan nubben nå at rejse sig? Eller er den færdigudviklet 13+3? Nogen andre som har fået modsatte køn selv om nubben viste noget andet? 

Samtidig føler jeg mig som så dårlig en mor hvorfor kan jeg ikke bare være glad, hvorfor kan jeg ikke bare nyde min graviditet. Jeg bør bare være glad for jeg har fået børn og forstå mig ret det er jeg også, virkelig. Men alligevel ked af det. 

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er så ulykkelig og ked af det! Jeg var til nf scanning i sidste uge og fik nogle fine billeder med hjem. Nubben på billedet lignede først for mig en dreng og var så lykkelig fordi jeg havde et brændende ønske om en lillebror til min datter. Hun har faktisk gået rundt og sagt lillebror før jeg overhovedet var gravid, bare ud i det blå.  

Men jo mere jeg studere billederne kan jeg godt se det ligner en pige! Og jeg er så ked af det, som om min verden er brudt sammen! 

Kan nubben nå at rejse sig? Eller er den færdigudviklet 13+3? Nogen andre som har fået modsatte køn selv om nubben viste noget andet? 

Samtidig føler jeg mig som så dårlig en mor hvorfor kan jeg ikke bare være glad, hvorfor kan jeg ikke bare nyde min graviditet. Jeg bør bare være glad for jeg har fået børn og forstå mig ret det er jeg også, virkelig. Men alligevel ked af det. 

 

Det er ok at blive trist, når man tror/ønsker noget.. Det gør dig bestemt ikke til en dårlig mor, overhovedet ikke. Du siger jo ikke at du ikke vil elske en lille pige, men i et kort øjeblik troede du noget(og nok også fordi din datter ønsker sig en lillebror, så måske dine tanker er at du svigter hende).. 

Du må ikke kalde dig den dårligste mor

Ja, det er sket, at der er sker fejl.. 

Men sæt dig ned, træk vejret dybt og lige få ro på dig selv. 
Du er lige i øjeblikket.. 

Jeg blev også ked af det da vi fik at vide vi skal have en pige - jeg havde inderst inde håbet på en dreng mere. Det tog mig altså noget tid at vende mig til tanken. Men det kom altså, og nu er jeg super glad for at give min søn en lillesøster! Det er altså helt ok følelser, og for de fleste går de væk igen - det tror jeg også du vil opleve

Hvor er det dejligt at høre jeg ikke er den eneste. Og jo jeg ved at det jo ikke fordi jeg ikke kommer til at elske mit barn, men nøj hvor er jeg ked af det, uden på at få det bekræftet. 

Jeg har egentlig bestilt en kønsscanning i næste uge, men ved ikke om jeg bør aflyse den fordi jeg nu er 99% på det er en pige. Men et eller andet sted har jeg et håb om at tappen har løftet sig. 

Det var meget svært at få baby til at ligge stille. Hver gang vi forsøgte at tage billeder gemte baby sig længere og længere væk. Og en gang efter damen havde prøvet at banke på min mave flere gange sagde hun han er godt nok stædig, så jeg blev nærmest 95% sikker på det var en dreng. Men når jeg studere billederne mere og mere og ser ændres og sammenligner så er jeg blevet så trist

Hvad synes I skal jeg betale for en kønsscanning eller er det dumt? 

Er ked af at høre om dine frustrationer, men det er helt okay at have det sådan! 

Har du evt et billede du kan sætte ind? Da jeg lagde et nf billede op, gættede alle også på pige, men der ligger altså en lille dreng og venter på at ville ud

Man siger det først er efter 14+0 man kan være sikker på om den har rejst sig eller ej.

Prøv at lægge billedet op. Der er intet i vejen med at ønske et bestemt køn, og lige gyldigt om udfaldet skal du nok ende med at være en perfekt mor for barnet.

Jeg har selv en søn og da jeg var gravid med ham havde jeg et brændende ønske om at det blev en pige. Idag er jeg jo selvfølgelig lykkelig over at det blev ligepræcis ham og ville aldrig være ham foruden. Nu er jeg gravid igen og håber da lidt på det denne gang er en lillesøster. Selvom jeg alligevel tror at det vil være lidt ‘sjovere’ for min søn hvis det bliver en dreng jeg tror det er vigtigt at man ikke kaster alt muligt i hovedet på sig selv om at man er en forfærdelig mor fordi man har et håb eller ønske om et bestemt køn. Man elsker jo sine børn uendeligt ligegyldigt køn når ‘chokket’ først har lagt sig

I er så søde, det er et ømt emne og ikke noget man kan snakke med alle om. Så det rart man herinde kan skrive uden at blive dømt. 

Jeg lægger billede ind, ud fra nubben virker den vandret, men hovedet virker kantet. Er så meget i tvivl.