følelses rutsjeture

Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid ! Men ved ikke, hvor langt jeg er henne, for jeg har haft menseslignende blødninger, så det kom faktisk bag på mig. Sandsynligvis er jeg 1½-2½ md henne allerede. Skal til 1. graviditetstest på fredag.

Trods min alder, 41 år, så er det mit første barn. Fik en abort for 10 år siden og har ikke haft lejligheden siden, før nu.

Men udover udfordringen på grund af min høje alder, så er jeg også i den situation, at jeg ikke har kendt faderen særlig længe og er rigtig meget i tvivl, om jeg har lyst til at fortsætte i et forhold med ham i længden. Vi er enige om, at være forældre sammen og er afklaret med, at vi ikke er forelskede. Så det ku såmænd blive rigtig godt. Men siden jeg igår morges fandt ud af, at jeg er gravid, så er følelserne bare væltet rundt. Det er som om det sætter vores forhold lidt på spidsen følelsesmæssigt, fordi jeg går og er lidt ked af længslen efter at få barnet med en, jeg føler er mr. right i stedet. Min tvivl er blevet forstærket og jeg har en trang til at trække mig fra ham. Og det er jeg egentlig lidt ked af, fordi vi har rigtig mange gode ting sammen.

Og når jeg så tænker over det, så havde jeg det faktisk også sådan sidste gang jeg var gravid for 10 år. På en måde var det samme situation. Jeg havde kun været sammen med fyren i 4-5 md og var meget i tvivl om forholdets fremtid, fordi han for det første var 11 år yngre end mig og vi var meget forskellige. Men jeg var drønforelsket. Ikke desto mindre, da jeg så blev gravid ved et uheld, så ku jeg næsten ikke klare synet, OG lugten, af ham. Jeg ku slet ikke klare at ha ham i nærheden.

Er der andre, der har prøvet dette ?

Hej hej

Jeg blev gravid med mit barn nr. 2 ved et uheld, med en kæreste jeg havde haft få måneder. Jeg havde allerede et barn i forvejen, så det var meget svært for mig at skulle tage stilling til hvorvidt jeg skulle sætte endnu et barn i verden, i et forhold som måske ikke ville holde.

Men jeg valgte at beholde barnet og vi er stadig sammen og venter nu vores 2. barn (mit 3.)....

Jeg synes bare du skal omfavne den glæde det er at du er blevet gravid og tage tingene som de kommer. Man fortryder ALDRIG at man har fået sine børn, men man kan sagtens fortryde dem man aldrig fik

Held og lykke

Først vil jeg ønske dig tillykke med graviditeten.... Det er en rigtig dejlig ting!

Forstår godt du syntes det er rigtig svært... Men uanset hvad så skal du nok klare det, du lyder som en rigtig fornuftig kvinde, som vil dig selv og barnet det bedste!

Håber ikke jeg fornærmer dig ved at sige at du jo pga din alder har et ur der tikker hvis du gerne vil have børn. Det her er måske ikke lige måden man drømmer om, men jeg kan love dig for at du hurtig vil vende dig til tanken og begynde at glædes ved graviditeten...

Jeg har selv en søn hvis far ikke vil kendes ved ham, så det var heller ikke lige drømmen. Men det blev det da jeg lærte at affinde mig med at sådan var det! Og jeg fortryder aldrig mit valg...

Idag venter jeg barn nr to, med min dejlige kæreste. Uanset hvor dejlig han så end er, så kender jeg godt det der med at man kan væmmes ved dem, for det kan jeg også ved min kæreste. Jeg syntes han lugter, og har meget svært ved at kyysse ham. Det er smadder synd for ham, og rigtig hårdt for ham. Men jeg har valgt at være ærlig overfor ham, så han ikke tror der er andet galt... Tror det er homonerne der spiller ind!

Held og lykke med det hele, og håber du finder en god løsning....

Stort kram

Dejligt at høre fra andre, der også oplever irrationelle følelser og rutsjeture. Så er jeg jo ikke helt forstyrret :-)

Hvad skyldes det mon, at man kan få sådan en lede ved sin elskede kæreste pludselig ?

Min ex for 10 år siden blev meget stødt over det, følte sig afvist og kunne slet ikke rumme det. Men jeg vidste heller ikke, hvad problemet var, så jeg kunne heller ikke forklare ham, hvorfor jeg havde det sådan. Jeg havde bare lyst til at skubbe ham til Rusland og aldrig se ham igen :-D

tilledjurs skriver:

Dejligt at høre fra andre, der også oplever irrationelle følelser og rutsjeture. Så er jeg jo ikke helt forstyrret :-)

Hvad skyldes det mon, at man kan få sådan en lede ved sin elskede kæreste pludselig ?

Min ex for 10 år siden blev meget stødt over det, følte sig afvist og kunne slet ikke rumme det. Men jeg vidste heller ikke, hvad problemet var, så jeg kunne heller ikke forklare ham, hvorfor jeg havde det sådan. Jeg havde bare lyst til at skubbe ham til Rusland og aldrig se ham igen :-D

Jeg tror det er homonerne der spiller ind og tankerne om pludselig at skulle "dele" et barn og livet som forældre sammen og ikke bare det at være kærester....

Jeg har det fx med sex. Bare tanken om sex med min kæreste giver mig myrekryb. Jeg kan slet ikke magte det. Det at se ham uden tøj på syntes jeg pludselig er noget af det grimmeste... Gør meget ud af at fortælle ham at jeg elsker ham, og at det ik er hans skyld jeg pludselig har det sådan. På andre tidspunkter kan jeg blive ked af han tager afstand fra mig, selvom jeg jo godt forstår han ikke vil komme til mig når han ved jeg helt kan væmmes ved det!

tror det hele er meget normalt.....