Sh*t hvad har jeg rodet mig ud i!

Det er så småt ved at gå rigtigt op for mig at jeg er gravid..  altså sådan rigtig GRAVID! 
Tænk engang en lille baby igen! Jeg har 2 børn i forvejen i skole alder, så alt med ble skift, amning, autostole, vågne nætter osv. er jeg for mange år siden færdig med .. eller det troede jeg.. og så ups! 
En ny graviditet! 
Uden at træde nogen over tæerne, så tager jeg mig også i at tænke, at jeg er alt for gammel til det her og hvordan skal jeg og min krop kunne holde til det her? (selv om jeg kun er i starten af 30'erne . .)
og JA det her var en Upser, som jeg selvfølgelig også allerede elsker og glæder mig til at skal komme (hvis alt går godt)  

Til jer der har fået en Nøøøler, hvordan var det for jer at skulle starte for fra?
var det planlagt?
var det lettere, hårdere eller bare anderledes? 
Jeg kan endnu ikke forestille mig et liv med endnu et barn, men jeg er sikker på det bliver fantastisk... for det meste

Mor 4+3

Vi venter nr 3, en efternøler.... De store er 11 og 13 på nuværende tidspunkt. Så vi starter virkelig forfra. Vi skal ud og anskaffe os alt igen, for havde ikke tænkt os vi skulle have flere. Men tro det eller ej, det er planlagt denne gang. For lige pludselig fik vi lyst til en mere....og så var det jo bare at prøve. Tror det kommer af at børnene er så store og begynder at løsrive sig. Jeg er 37, og synes også det var lidt sent. Men på den anden side så er 37 jo ingen alder... Der er mange der først begynder at få første barn i 30'erne, og det her er vores nr 3. Så glæder mig helt vildt. 

Jeg er 33 år og er gravid (6+6) med mit andet barn. Min søn er 9 år og min kæreste har en teenager. De er begge fra tidligere forhold. Så vi starter bestemt også helt forfra, men det er vores første fælles.

Jeg føler mig så heldig over at få lov til at opleve det hele igen og jeg/vi glæder mig/os utrolig meget. Ja alt vores meget frihed forsvinder, men tænk lige på alt det vi får tilgængæld..

Alle følelser er okay, og tvivl, nervøsitet mv. Er helt normalt.. Mon ikke det bare lige skal bundfælde sig hos dig/jer..

Vi er på ups holdet her  men vores mindste var ‘kun’ 4,5 da vi fik nummer tre. Ældste var 8! Men jeg var helt færdig med at få børn … det var jeg så bare ikke, for det havde vores, nu 3,5-årige, bøf ikke hørt! 
Jeg blev slået hjem - helt omkuld - jeg synes det var hårdt. Men han sov heller ikke og den dag idag, er bare en typisk nummer 3… han skriger sig til mange ting… men altså - han er jo også pisse dejlig og jeg kunne aldrig deømme om, andet! Han fuldender familien - men nu er det HELT slut! Min mand er omdannet til vallak  

det bliver så godt for jer!!