Er det en fejl, at lægerne overser moderkagerest?

Nå, jeg er splittet. Egentlig havde jeg tænkt, at det jo bare er mennesker og at man ikke kan styre alting, men nogle opfordrer mig til at klage over lægefejl..

Min første fødsel endte i styrtblødning hvor lægerne måtte fjerne moderkagen under fuld narkose. De får ikke det hele med, og må efterfølgende atter under fuld narkose en uge senere for at få resten fjernet.

Situationen har nu gentaget sig. Styrtblødning efter fødsel og de fjerner moderkage under narkose. Herefter forbliver jeg indlagt grundet høje infektionstal. Dagen efter bliver jeg scannet udvendigt og lægen finder ikke nogen rester af moderkagen der. Den efterfølgende dag vil en anden læge lige dobbelttjekke og finder en rest af moderkagen ved indvendig scanning, som de så fjerner under fuld narkose. 

Er der nogle, der har prøvet lignende situationer? Har erfaringer med klagesager? Og ellers bare en holdning? Jeg havde nok aldrig fået ideen til en klagesag/erstatningssag, hvis ikke jeg var blevet gjort opmærksom på det. Alt personalet var jo venlige og rare og jeg har det egentlig lidt mærkeligt med at skulle klage.

Anonym skriver:

Nå, jeg er splittet. Egentlig havde jeg tænkt, at det jo bare er mennesker og at man ikke kan styre alting, men nogle opfordrer mig til at klage over lægefejl..

Min første fødsel endte i styrtblødning hvor lægerne måtte fjerne moderkagen under fuld narkose. De får ikke det hele med, og må efterfølgende atter under fuld narkose en uge senere for at få resten fjernet.

Situationen har nu gentaget sig. Styrtblødning efter fødsel og de fjerner moderkage under narkose. Herefter forbliver jeg indlagt grundet høje infektionstal. Dagen efter bliver jeg scannet udvendigt og lægen finder ikke nogen rester af moderkagen der. Den efterfølgende dag vil en anden læge lige dobbelttjekke og finder en rest af moderkagen ved indvendig scanning, som de så fjerner under fuld narkose. 

Er der nogle, der har prøvet lignende situationer? Har erfaringer med klagesager? Og ellers bare en holdning? Jeg havde nok aldrig fået ideen til en klagesag/erstatningssag, hvis ikke jeg var blevet gjort opmærksom på det. Alt personalet var jo venlige og rare og jeg har det egentlig lidt mærkeligt med at skulle klage.

Jeg synes ikke det lyder som om der er lavet nogen fejl. Jeg synes nærmere det lyder som om lægerne har reddet dit liv… 

Selvfølgelig ville det have været bedre og rarere for dig, hvis de havde fået alt med ved første operation, men de reagerede meningsfuldt på dine høje infektionstal og fandt problemet og løste det. 

Jeg ville bestemt ikke klage hvis jeg var dig..

Anonym skriver:

Nå, jeg er splittet. Egentlig havde jeg tænkt, at det jo bare er mennesker og at man ikke kan styre alting, men nogle opfordrer mig til at klage over lægefejl..

Min første fødsel endte i styrtblødning hvor lægerne måtte fjerne moderkagen under fuld narkose. De får ikke det hele med, og må efterfølgende atter under fuld narkose en uge senere for at få resten fjernet.

Situationen har nu gentaget sig. Styrtblødning efter fødsel og de fjerner moderkage under narkose. Herefter forbliver jeg indlagt grundet høje infektionstal. Dagen efter bliver jeg scannet udvendigt og lægen finder ikke nogen rester af moderkagen der. Den efterfølgende dag vil en anden læge lige dobbelttjekke og finder en rest af moderkagen ved indvendig scanning, som de så fjerner under fuld narkose. 

Er der nogle, der har prøvet lignende situationer? Har erfaringer med klagesager? Og ellers bare en holdning? Jeg havde nok aldrig fået ideen til en klagesag/erstatningssag, hvis ikke jeg var blevet gjort opmærksom på det. Alt personalet var jo venlige og rare og jeg har det egentlig lidt mærkeligt med at skulle klage.

Puha! Det lyder som en utrolig uheldig oplevelse  og kan 100% forstå at du er frustreret over det hele. Men det lyder også som om at der er blevet lyttet til dig og taget hånd om dig. At det så har endt ud i så lange forløb er drøn ærgerligt. Men som du selv siger, så er vi blot mennesker. 

i mit hovede burde man kun klage over en læge hvis de ikke lytter eller laver en decideret fejl. Så  udfra det du skriver, ville jeg ikke klage. 

i min første graviditet blødte jeg voldsomt efter fødslen, jordemoderen overså derfor at min moderkage var gået i stykker. Det var en menneskelig fejl og derfor følte jeg ikke at der kunne/skulle klages over det. MEN at sygehuset og egen læge slog mig hen utallige gange med “det er normalt at bløde og have ondt 8 uger efter fødsel” det burde jeg have klaget over. For 8 uger efter fødsel kommer resten af moderkagen ud i et ordentligt blodbad. Heldigvis var der ikke gået infektion i, men min egen læge og sygehuset burde have tjekket mig da jeg gentagende gange klagede over smerter og voldsomme blødninger. 

jeg klagede ikke, for dengang havde jeg hverken energi, kræfter eller viden om at man burde være det. Så accepterede hele oplevelsen og har taget det med mig som en god viden omkring min krops signaler og at man skal stå fast hvis man føler der er noget galt.

Jeg var ude for det samme efter en missed abortion, og der blev jeg stærkt anbefalet at lave en UTH af en sygeplejerske på afdelingen. https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/#

Tillykke med at du er blevet mor igen!

Jeg er meget enig med de andre ift. ikke at klage. Det er virkelig uheldigt at du har oplevet dette to gange og jeg føler med dig, men som de andre skriver, så har de lyttet, undersøgt og været opmærksomme. 

Jeg blev opfordret i sin tid til at klage over mit fødselsforløb af afdelingen selv, pga. de simpelthen havde for travlt og ikke lyttede overhovedet ikke til mig. Havde ingen jordemoder og de endte med at give mig morfin lige inden jeg fødte til risiko for min nyfødte. Jeg endte dog ikke med at klage, men derimod fokusere alt min energi på min lille familie. Jeg ville ikke bruge mit overskud på det. Tilgengæld snakkede jeg forløbet mange gange igennem da det var vigtig for min bearbejdning af det. Det var psykisk hårdt for mig at de blev ved med at sige det jeg følte ikke var rigtigt, nej du har ikke ordentlige veer, nu skal du altså slappe af, læg dig ned og sov mv. og det væreste var de ikke engang tog sig tid til at undersøge om jeg udvidede mig, fordi de var så overbeviste om de havde ret. Dog var jeg dog på hospitalet men det havde jeg kun fået lov til pga. for højt blodtryk, ellers havde de haft sendt mig hjem. 

Jeg ville som fehår anbefaler skrive en UTH, da det mest af alt lyder at være det. En UTH er nogen andet end klage og hvis afdelingen bruger dem rigtigt, så er det godt læringsredskab. Jeg skriver jævnligt UTH på diverse ting fra min hverdag på job i sundhedssektoren. Så er det meget nemmere at se om der er et generalt mønster i afdeling, så vi skal ændre eller stramme på vores procedurer.

Tusind tak for jeres kommentarer   Jeg synes, det giver rigtig meget mening og har egentlig hjulpet mig til at fastholde min mavefornemmelse - så ingen klager. Vil dog kigge på på det UTH, som et par stykker nævner. Hvis mine oplevelser på den måde kan være en hjælp for sygehuset, er det jo super