Mine graviditeter har været vildt forskellige. Med den første havde jeg ''mild'' hyperemesis hvor jeg kastede op 5-10 gange dagligt i samtlige 9 måneder, men jeg blev heldigvis aldrig så dårlig at det blev nødvendigt med indlæggelser. Til slut nåede jeg også lidt at få svangerskabsforgiftning, men gik heldigvis i fødsel af mig selv. Ventede en lille dreng. 
Anden gang fik jeg hyperemesis igen, men denne gang var det værre end første gang. Var indlagt on and off og fik drop regelmæssigt indtil uge 20. Derefter fik jeg for højt blodtryk, men slap da for svangerskabsforgiftning. Det blev en lille dreng mere. 
Her tredje gang (jeg er 37 uger henne i morgen) har jeg haft lidt morgenkvalme fra uge 7-11, men ellers ingen kvalme overhovedet. Andet trimester gik så nemt, at jeg ofte næsten kunne ''glemme'' at jeg var gravid. Dog har jeg bøvlet med bækkenløsning her i tredje trimester, hvilket har været en udfordring i hverdagen med to små børn. Til gengæld er blodtrykket super fint denne her gang. Alt i alt har dette været langt den letteste af mine graviditeter! Denne her gang skal vi have en lille pige. 
Fælles for dem alle tre har været ømme bryster og halsbrand.
Anmeld
Citér