At fortælle det på arbejdet.

Hej. Jeg er gravid - Dog kun i uge 5.

Jeg er nyuddannet SSA, har fået job på plejecenteret hvor jeg havde min sidste praktik. Jeg har været der lidt over en uge nu. Kender mine kollegaer og chef godt, da vi bor i et lille samfund. 

Mit spørgsmål er, hvornår har i fortalt på jeres arbejde at i ventede jer? Og hvornår ville i gøre det, hvis i stod i min situation? 

Jeg fortalte det vist da jeg var 6+. Men det har af to grunde: jeg arbejdede i Norge, men skulle til nakkefoldsscanning i Danmark, så jeg skulle have fri til at rejse hjem. Og så var jeg dødtræt og halvskidt, så tænkte det var smart at chefen vidste det. Det skal så siges at jeg arbejdede på en lille arbejdsplads side om side med chefen, så hun havde nok luret den hurtigt uanset

Mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig. Jeg selv bliver møg dårlig fra 5-6 uge hvor jeg intet kan, så jeg havde ikke kunne trække den længere

Jeg siger personligt ikke noget før efter NF, så jeg er sikker på at der er liv og et rask barn derinde.

Og jeg ville slet ikke gøre det som nyansat, du har jo 3 måneders prøveperiode, såh jeg ville varer min mund

Jeg var hen mod uge 19-20 stykker første gang, jeg ville gerne have misdannelsesscanningen overstået og årstiden passede med at gemme sig lidt i løse sweaters. Anden gang var jeg kun i uge 14-15 stykker da jeg ikke længere kunne skjule det, og fortalte det derfor der...

Fortvivlet skriver:

Jeg siger personligt ikke noget før efter NF, så jeg er sikker på at der er liv og et rask barn derinde.

Og jeg ville slet ikke gøre det som nyansat, du har jo 3 måneders prøveperiode, såh jeg ville varer min mund

Tænker helt modsat. Ærlighed er vejen frem lige hér. Netop fordi at lederen/kolleger efterfølgende ville kunne fremstå sure/skuffede osv. jeg kan lige høre en flok kvinder, på en kvindedominerende arbejdsplads: ‘nå, det var da snart tænkt, du først fortæller det efter prøveperioden’ og bla bla bla. 
sig det som det er - og at intentionen ikke har været, at det skulle gå så stærkt eller hvad du finder rigtigt. 
så mener jeg personligt, man har en en større værdi. 

Jeg arbejder som ufaglært i hjemmeplejen i sommerferievikariat. Var i gang med det første år som sygeplejerske da blev gravid med den ældste. Jeg var ved chefen i uge 6 da der visse ting jeg ikke skal. F.eks kontakt til visse typer medicin. Hun planlagde mine besøg så jeg ikke kom til det og sagde ikke et ord til mine kollegaer. Jeg blev dog afsløret af en borger og kollega da jeg blev lidt svimmel og måtte side og have koldt at drikke på et besøg hvor vi skulle være 2. Den kollega holdte også tæt ind til jeg var klar til at sige det højt til alle. Hvilket var efter nf.

Nr 2 var jeg færdig uddannet og arbejdet på et plejehjem. Der var en kollega bekymret for mig fordi jeg var så træt Men jeg skal uden om at fortælle ved at sige jeg havde sovet dårligt. Var omkring 5 uger henne. På den første hverdag efter var jeg ved chefen og fortælle det og jeg ikke ønskede at det kom ud til kollegaerne.De fik det ar vide da jeg omkring 10+5 henne da jeg var blevet scannet til det skulle havde nf. Jeg kom dog af sted igen i et passende tidspunkt.

Jeg ville til en hver tid anbefale at sige det til chefen da der er visse risisi i sundhedssektoren og i forhold til forståelse hvis det ikke går som ønsker. Du kan bede pågældende om at tie stille i forhold til kollegaer. Så kan du selv sige det når det passer ind.

Arbejder selv på plejecenter og sagde ikke noget før jeg var i uge 10+...  Ca. Jeg ville egentlig havde ventet til efter skanning, men dels synes jeg det bliver sværere at skjule, og i mit fag skal man jo også passe på de tunge løft. Så synes det var fint at få sagt. De havde dog ikke haft nogen som helst mistanke. Da jeg ingen symptomer har. Og jeg er lidt stor i forvejen. 

Jeg sagde det 5 + 5 til mine nærmeste chefer. Jeg ville gerne have ventet, men det var ikke muligt i situationen. 
Nu er jeg begyndt at dele det med mine nærmere kolleger (6 + 6), og så må jeg se lidt senere. 

Følg din mavefornemmelse.