Jeg kan ikke få tingene til at passe sammen og er ved at blive lidt nervøs for GUL.
Jeg har de sidste 14 dage mærket ømhed i underlivet og niv og jag fra lysken. I sidste uge fik jeg kraftige menssmerter og intense jag i højre side. De gjorde så ondt at jeg blev helt forskrækket og tænkte der var noget helt galt. Siden da har det føltes udspilet, som om min livmoder er dobbelt så stor som den plejer at være. Det spænder helt vildt nederst i maven helt ude mod maveskindet. Når jeg mærker med hænderne kan jeg mærke en rund, hård bold, der er lidt øm og stikker lidt op over trussekanten. I dag var jeg ude at gå en tur på 3 km og måtte sætte mig på en bænk fordi det blev for ømt. Jeg har også fået vanvittigt ømme bryster de sidste dage, meget mere end op til mens, og blodårerne er blevet ulækkert tydelige. Føler jeg skal tisse hele tiden.
Jeg føler mig meget gravid, men jeg får kun negative tests (valmed). Det er en måneds tid siden jeg sidst havde mens. Pga de voldsomme smerter i sidste uge og lave hcg mængder (hvis der er tale om graviditet) begynder jeg at blive nervøs for om det er en GUL...
Er det normalt? Jeg tænker at se det an en uge mere inden jeg kontakter lægen, men skal lige have ro i hovedet.. 
Anmeld
Citér