Hjælp til at smide bleen

Hej

Jeg har en datter på 3,5 år. Hun har en medfødt hjertefejl, som bl.a gør at hun skal på hospitalet hvis hendes temperatur kommer på 38,5 grader eller derover. Min datter er meget bange for læger og sygeplejersker, har nåleskræk og er generelt bare meget utryg når vi er på hospitalet. Der er afprøvet adskilluge metoder som skulle gøre hende mere tryg, og vi taler meget om det osv, men lige lidt hjælper det. Efter hver indlæggelse eller hospitalsbesøg, tager det hende en uges tid, at komme til sig selv, og falder ligesom lidt tilbage i udviklingen. Hun bruger også stadig både ble og sut, og viser ikke på den måde tegn til at smide nogle af delene. Inden sidste indlæggelse var hun begyndt på, at sige til når hun havde lavet lort i bleen, men det gør hun ikke længere. Jeg er meget fortaler for, at man skal tage tingene i børnenes tempo, og det har min kæreste og jeg også gjort med vores to ældre børn. Vores læge på hospitalet siger, at det er helt normalt for børn der kronisk syge, at de har har brug for ekstra tryghed ved sutten fx, og at de kan være længere tid om at stoppe med ble. Jeg tænker bare dog, at min datter jo vil blive ved med at skulle på hospitalet ofte, så hun vil jo altid have brug for ekstra tryghed. Jeg er begyndt at blive utålmodig kunne helt vildt godt tænke mig at skubbe/hjælpe hende lidt på vej til at smide bleen, så er der nogle gode råd, eller nogle der har stået/står i samme båd?

Synes ærlig talt, at det er vigtigt at lytte til din datter og lægen, og så tage det i hendes tempo.. Hun skal nok smide det på et tidspunkt, og så erstatte dén tryghed med en anden.. Men hun er så lille endnu og har brug for det, så jeg synes, at du skal fjerne dit fokus på det ..

Hvorfor er du egentlig utålmodig med det, når du er fortaler for at tage det i barnets tempo? 

Nu er det snart sommer, så ville jeg tage bleen af og lade hende løbe rundt med bar numse og se hvad der skete. 

Anonym skriver:

Hej

Jeg har en datter på 3,5 år. Hun har en medfødt hjertefejl, som bl.a gør at hun skal på hospitalet hvis hendes temperatur kommer på 38,5 grader eller derover. Min datter er meget bange for læger og sygeplejersker, har nåleskræk og er generelt bare meget utryg når vi er på hospitalet. Der er afprøvet adskilluge metoder som skulle gøre hende mere tryg, og vi taler meget om det osv, men lige lidt hjælper det. Efter hver indlæggelse eller hospitalsbesøg, tager det hende en uges tid, at komme til sig selv, og falder ligesom lidt tilbage i udviklingen. Hun bruger også stadig både ble og sut, og viser ikke på den måde tegn til at smide nogle af delene. Inden sidste indlæggelse var hun begyndt på, at sige til når hun havde lavet lort i bleen, men det gør hun ikke længere. Jeg er meget fortaler for, at man skal tage tingene i børnenes tempo, og det har min kæreste og jeg også gjort med vores to ældre børn. Vores læge på hospitalet siger, at det er helt normalt for børn der kronisk syge, at de har har brug for ekstra tryghed ved sutten fx, og at de kan være længere tid om at stoppe med ble. Jeg tænker bare dog, at min datter jo vil blive ved med at skulle på hospitalet ofte, så hun vil jo altid have brug for ekstra tryghed. Jeg er begyndt at blive utålmodig kunne helt vildt godt tænke mig at skubbe/hjælpe hende lidt på vej til at smide bleen, så er der nogle gode råd, eller nogle der har stået/står i samme båd?

Hun har brug for trygheden, hun er 3,5.. Hun har tid endnu. Hvis det er, så tag hende med på toilettet eller her til sommer lad hende løeb rundt uden ble og så hav en potte stående.

Hun er ikke helt klar endnu, og det er ok. Jeg kender en der først blev blefri sent, fordi det er barnets tempo, når de har andre ting at kæmpe med. 

Har I prøvet at tage en af tingene og set hvad der sker?

Det er langt fra alle børn der selv giver tegn. Kronisk syg eller ej.

Min første var det os der tog begge ting. Nr 2 tog vi også valget om at tage bleen (han valgte selv at afleverer sutterne til girafferne, men det var jo selvfølgelig noget jo havde snakket om mange gange forinden

Jeg er mor et til et alvorligt sygt barn med en genfejl. Lige nu er hun i kemobehandling. 
Så vi er meget indlagte osv. 

Her er vores barn heldigvis ikke bange. Hun er 6 år. 
men da vi startede kemo var hun knap 4. 
vi valgte at lade hende beholde sutten til de voksne tænder kom (det startede ved 5 år). 

Jeg kan kun anbefale at lade din datter blive lidt ældre. For så kan du tale mere med hende. 
vi kunne sagtens tale mere med vores datter som 4-årig end som 3.5 år. 

i øvrigt - sker der ting, som din datter ikke bryder sig om, så få lægen/sygeplejersken til at sige undskyld! Så din datter føler sig forstået og hørt. Det har gjort en kæmpe forskel her. Lad bamser blive undersøgt før hende osv. du kender helt sikkert godt alle trick. Men ville ikke forlade tråden uden at sige det for eb sikkerheds skyld.

Masser af tanker til jer! 

Unicorn1 skriver:

Synes ærlig talt, at det er vigtigt at lytte til din datter og lægen, og så tage det i hendes tempo.. Hun skal nok smide det på et tidspunkt, og så erstatte dén tryghed med en anden.. Men hun er så lille endnu og har brug for det, så jeg synes, at du skal fjerne dit fokus på det ..

Hvorfor er du egentlig utålmodig med det, når du er fortaler for at tage det i barnets tempo? 

Er mest utålmodig fordi mine andre børn blev blefrie inden de vat 3 år, men man skal samtidig ikke sammenligne børn. tror bare det må tage den tid det tager

Meyer skriver:

Nu er det snart sommer, så ville jeg tage bleen af og lade hende løbe rundt med bar numse og se hvad der skete. 

Det var faktisk en god ide, hun har dog indtil videre bedt om at få ble på hurtigt igen ved bleskift og ved bad, men det er måske noget andet når det er udenfor

Fortvivlet skriver:

Har I prøvet at tage en af tingene og set hvad der sker?

Det er langt fra alle børn der selv giver tegn. Kronisk syg eller ej.

Min første var det os der tog begge ting. Nr 2 tog vi også valget om at tage bleen (han valgte selv at afleverer sutterne til girafferne, men det var jo selvfølgelig noget jo havde snakket om mange gange forinden

Vi har gerne villet skære ned for sutten, men det er en stor tryghed for hende, men hun bruger den kun når hun sover og når hun er ked af det, men når vi er på hospitalet, er der langt større behov for den, så der er der frit brug af den. 

Anonym skriver:

Jeg er mor et til et alvorligt sygt barn med en genfejl. Lige nu er hun i kemobehandling. 
Så vi er meget indlagte osv. 

Her er vores barn heldigvis ikke bange. Hun er 6 år. 
men da vi startede kemo var hun knap 4. 
vi valgte at lade hende beholde sutten til de voksne tænder kom (det startede ved 5 år). 

Jeg kan kun anbefale at lade din datter blive lidt ældre. For så kan du tale mere med hende. 
vi kunne sagtens tale mere med vores datter som 4-årig end som 3.5 år. 

i øvrigt - sker der ting, som din datter ikke bryder sig om, så få lægen/sygeplejersken til at sige undskyld! Så din datter føler sig forstået og hørt. Det har gjort en kæmpe forskel her. Lad bamser blive undersøgt før hende osv. du kender helt sikkert godt alle trick. Men ville ikke forlade tråden uden at sige det for eb sikkerheds skyld.

Masser af tanker til jer! 

Uh det lyder også hårdt med din datter.. Håber hun har det godt trods omstændighederne? Vi bruger tricket med bamser, men vi har faktisk ikke prøvet det med at læger/sygeplejersker siger undskyld bagefter, så det er noget vi må afprøve! Tak for tippet