Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er galt med min datter på 2 år.
Hun har i sidste uge været lidt forkølet, men ikke noget slemt.
de sidste 3 dage har hun været sur og tvær. Har ikke gået rundt selv, kun hængt hos mig. Hun sover fint - MEN hun spiser og drikker intet!
på 2 dage har hun drukket 2 små kakaomælk og 1 figenstang. Har prøvet alt! Is, saft alt det hun godt kan lide. Hun siger “ja tak” men så snart hun får det hen til sig kaster hun med det og skriger helt vildt. Hun har flere “perioder” i løbet af dagen her hvor hun bare skriger og ingenting vil. Må knap nok røre ved hende!! Synes hun lugter en smule ud af munden, men kan ingenting se.
hvad kan det være? Hun er ikke som sådan sløv... men hun gider ikke rigtig noget. Smiler og griner lidt når hun har min fulde opmærksomhed.
Kan bare ikke forstå hun spiser så lidt.
hun havde 2 dage her onsdag og torsdags med hård afføring og fredag med en ordentlig omgang ildelugtende blød afføring. Siden da har hun ikke haft afføring eller tisset særlig meget.
Hun er mit barn nr. 3 så synes alligevel jeg har prøvet lidt af hvert, men aldrig som det her!
Anmeld
Citér