Humør efter negativ test

Jeg har i dag taget en fuldstændig negativ test og forventer min menstruation i morgen efter jeg har indset, at mine symptomer nok mere sad i hovedet end var reelle. 

Jeg er bare slået fuldstændig ud efter den negative test, og synes der er så urealistisk længe til næste testdag. Jeg vil bare være gravid nuuu. Det er bare ekstra hårdt når flere venner og familiemedlemmer venter barn.

Jeg vil derfor høre, hvad I plejer at tænke på af opløftende ting, hvis/når I har været slået ud af en negativ test? 

Anonym2300 skriver:

Jeg har i dag taget en fuldstændig negativ test og forventer min menstruation i morgen efter jeg har indset, at mine symptomer nok mere sad i hovedet end var reelle. 

Jeg er bare slået fuldstændig ud efter den negative test, og synes der er så urealistisk længe til næste testdag. Jeg vil bare være gravid nuuu. Det er bare ekstra hårdt når flere venner og familiemedlemmer venter barn.

Jeg vil derfor høre, hvad I plejer at tænke på af opløftende ting, hvis/når I har været slået ud af en negativ test? 

Øv øv  jeg har det på samme måde. Jeg holder ikke mine følelser tilbage, da det er helt normalt når der er noget man ønsker sig SÅ meget! Efter noget tid, en lille snak med kæresten, og et dejligt langt kram fra ham, har jeg det allerede meget bedre. 
Sidste gang testede jeg slet ikke før tid som jeg ellers har gjort før, og testede heller ikke på dagen for forventet mens. Derfor følte jeg heller ikke at skuffelsen og frustrationen var nær så stor som de andre gange. Samme strategi vil jeg prøve fremover

Jeg har fået min menstruation i dag og tager nu hul på vores 11. cyklus siden vi startede med at prøve at få vores første barn.

Jeg er simpelt hen holdt op med at teste, for jeg bliver sindssyg i hovedet af det. I stedet venter jeg bare på min menstration. Jeg har accepteret at første mens dag altid kommer med dårligt humør, og det er okay. Min mand og jeg krammer og der er plads til at fælde en tåre, og vi taler om hvor uretfærdigt det er hvor irriterende alle dem med babyer er. Jeg gør lige præcis det jeg har lyst til den dag. Går en lang tur, køber bland-selv slik, tager et glas vin eller ses med en veninde. Og så glæder jeg mig over at vi har et nyt forsøg foran os. 

Det er pissehårdt at lave en baby. Kæmpe kram til dig

Åh jeg har det på samme måde. Med den første ramte det mig ikke så hårdt og jeg var ikke jealoux. Hun kom 6 måneder efter p-pille stop og 4 måneder efter vi tog os sammen og satte os ind i tingene, så det var heller ikke så slemt. Nu har vi forsøgt sådan aktivt 6 måneder (7 hvis man tæller et halvhjertet forsøg med) og skal i gang med 7. cyklus. Jeg havde måske troet, at jeg havde bedre styr på det denne gang, og at det derfor ville gå hurtigere (eller som minimum lige så hurtigt), så denne gang er jeg misundelig på alle de gravide. En enkelt kollega gider jeg slet ikke snakke med, fordi hun er højgravid med nr. 2 og jeg fik den første samme tid med hendes første Øv øv øv altså....

qwerty91 skriver:

Jeg har fået min menstruation i dag og tager nu hul på vores 11. cyklus siden vi startede med at prøve at få vores første barn.

Jeg er simpelt hen holdt op med at teste, for jeg bliver sindssyg i hovedet af det. I stedet venter jeg bare på min menstration. Jeg har accepteret at første mens dag altid kommer med dårligt humør, og det er okay. Min mand og jeg krammer og der er plads til at fælde en tåre, og vi taler om hvor uretfærdigt det er hvor irriterende alle dem med babyer er. Jeg gør lige præcis det jeg har lyst til den dag. Går en lang tur, køber bland-selv slik, tager et glas vin eller ses med en veninde. Og så glæder jeg mig over at vi har et nyt forsøg foran os. 

Det er pissehårdt at lave en baby. Kæmpe kram til dig

Vi startede i Jan. 2020, og har det faktisk mere eller mindre som du beskriver det SÅ godt