Jeg har været med til at arrangere et par stykker og vil sige at det væsentlige er at tænke på, hvad bruden vil synes er sjovt.
Er hun typen der ville elske toiletræs eller vil hun hellere på flødebollekursus? Nogle af de aktiviteter jeg har været med til at arrangere, har bestemt ikke været mig, men bruden elskede det og det er jo egentlig det væsentlige.
Derudover, vær realistisk med tidsplanen og sørg for at have nogle elementer, I kan flytte rundt på, hvis I bliver forsinkede eller kommer foran tiden. Her er quizzer oplagte, fx plejer det at være meget sjovt med en quiz, hvor gommen er blevet bedt om at svare på hvad han tror bruden vil svare og så kan man sammenligne resultater. Gommens svar kan evt optages, så man ser det som video (fx hvilken huslig opgave hader bruden mest, hvad er brudens livret, hvad ville bruden gøre hvis hun vandt 1 mio).
Er der nogle nybagte mødre/højgravide der mon gerne vil deltage til evt brunch /frokost? Skal svigermor /mor /tanter med?
Hvordan bliver vejret? Og hvad er backup planen, hvis det øsregner og man har planlagt frokost i en park?
Derudover kan jeg anbefale at aftale ca budget ret hurtigt. I min vennegruppe er 1000 kr en meget normal pris for en polterabend og pludselig havde en med som bestemt mente at en hel dag inkl al mad da ikke kunne koste mere end 200 kr
Jeg har været med til følgende aktiviteter: lattercoach, indspil sang med musikvideo, cocktailkursus, sejltur, ølsmagning, spa, skydning, croquistegning, levende bordfodbold, fægtning, klatring og pole og burlesque dans (ja, vi har været til en god portion bryllupper og polterabender de senere år
).
Må, det blev lidt langt og kom måske til at handle om lidt mere end det du spurgte om, men håber at det kan bruges 