Jer, der har haft efterfødselsdepression...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

533 visninger
2 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
2. april

Anonym trådstarter


Godaften.

Hvordan har I andre, som har haft efterfødselsdepressioner det bagefter?


Jeg synes godt nok stadig at mine de af og til fylder en del. Det er især, når andre omkring mig får børn. Både mine venner, men også bekendtskaber - eller nogle gange bare dem, jeg møder i supermarkedet som er højgravide eller har en barnevogn med lift i... Så bliver jeg altid ret ked af det.
    Jeg er mor til 2 og har to fødselstraumer og 2 efterfødselsdepressioner i bagagen. Den første depression var ikke så slem sammenlignet med den, jeg fik med Lillebror. Ved den første var det mest fordi, det var sådan en omvæltning - jeg elskede ham ubetinget, selvom jeg fortrød beslutningen om et barn. Lillebror derimod, ham elskede jeg ikke, ikke engang, da han boede i min mave og det forfølger mig. De fik også begge to kolik, især Lillebror. Hvor han dog skreg. Samtidig var han skæv efter tiden i maven og havde børneeksem, måske refluks osv - vi rendte til alle mulige for at finde årsagen til gråden og hans utilpashed. Jeg troede ikke, at han kunne lide mig særlig godt og at han også ville ønske, at han ikke var blevet født. Det virkede ikke som om, han kunne lide at leve. Og samtidig var der flere, der antydede, at jeg var årsagen til hans gråd, pga. min sindstilstand. Så - det var sgu en hård omgang.

Heldigvis gik det aldrig ud over vores relation og jeg fik en smule hjælp. Sundhedsplejersken var meget opmærksom.

Jeg har glædet mig hele livet til at få børn og jeg havde haft mange drømme om en baby, især da jeg så var ufrivilligt barnløs i 2 år, inden jeg blev gravid med den første.

Og på grund af ovenstående skal jeg ikke have flere. Men jeg føler bare en uendelig sorg over det - over at jeg aldrig nød det. At det hele gik op i gråd og desperation. Jeg er så ked af det over det - og det er ikke blevet bedre her 2 år efter den sidste.

Lige i starten var jeg bare så lykkelig over, at de blev større og jeg tænkte bare "aldrig baby igen!!!", men nu har det hele bare bundfældet sig og jeg kan græde over, at jeg aldrig skal have en baby igen... (Bliver man nogensinde tilfreds? )

Hvordan har I andre, som har oplevet efterfødselsdepressioner det bagefter? Når I kigger babybilleder? Hører om andres drømmefødsler og vidunderlige babyer, der kun græder, når de er sultne?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. april

Tulletullen

Profilbillede for Tulletullen

Jeg har kun haft en efterfødselsreaktion efter andet barn, som nu er 5 år.

Jeg kan godt genkende det, du skriver. Jeg kan også få lyst til at få et barn mere, for at indhente det forsømte (eller noget).

Men når jeg er sammen med andres små børn, synes jeg de er skønne! Men jeg får ikke lyst til flere selv

Anmeld Citér

4. april

Kontrast

Profilbillede for Kontrast

Min dreng bliver 11 år lige rundt om hjørnet og jeg har (desværre) lidt af depressioner og psykoser lige siden jeg fik ham.

Jeg bliver glad på mine veninders vegne, når de får børn og endnu mere glad for, at det går dem godt, og at de ikke skal slås med de ting, jeg gør. Jeg ville da ønske, at jeg kunne have givet min søn en bror eller søster (jeg prøvede faktisk på at få nummer to for et par år siden. Det endte i to aborter - med ca 10 måneders mellemrum. Hvilket jeg faktisk er lettet over i dag, for overskuddet er der ikke) 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.