6 årlig tisser i protest

Jeg er simpelthen så frustreret og aner ikke hvad jeg skal stille op. 

Vores søn på 6 år tisser i bukserne når vi sætter grænser eller der bliver sagt nej. Fx. tog han en leggemadras som hans lillesøster lige havde sagt hun skulle lege med. Jeg siger så til ham at den skal han ikke tage. Han tager den alligevel og da jeg tager den fra ham siger han: “jeg tisser i bukserne” og så gør han det.

Dette er bare et ud af mange eksempler og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op, for jeg bliver voldsomt provokeret og på samme tid er det virkelig frustrerende. 

Måske nogen der har oplevet noget lignende eller har en idé til hvordan man lige håndtere situationen? 

Hvad sker der så, når han har tisset i bukserne efter at han har gjort det i protest? Hvordan reagerer I på det?

KmLarsen1 skriver:

Hvad sker der så, når han har tisset i bukserne efter at han har gjort det i protest? Hvordan reagerer I på det?

I starten havde jeg rigtig svært ved det og skældte ham ud og sagde, at jeg synes det var ulækkert. Det er jeg selvfølgelig godt klar over ikke hjælper og ikke gør noget godt for ham, jeg blev bare så frustreret.
Så nu får han bare besked på at gå ud i bad og så får jeg tørret op. Når han så har været i bad, er det som om han har glemt hele situationen.

Anonym skriver:

I starten havde jeg rigtig svært ved det og skældte ham ud og sagde, at jeg synes det var ulækkert. Det er jeg selvfølgelig godt klar over ikke hjælper og ikke gør noget godt for ham, jeg blev bare så frustreret.
Så nu får han bare besked på at gå ud i bad og så får jeg tørret op. Når han så har været i bad, er det som om han har glemt hele situationen.

Hvad med at lade ham selv tørre op? (for lige nu sker der jo ikke andet end at du klare det og han går i bad) 

Og har I snakket med ham om hvorfor han gør det? Og det kun overfor jer han gør det? 
Har det stået på længe? 

BAE skriver:

Hvad med at lade ham selv tørre op? (for lige nu sker der jo ikke andet end at du klare det og han går i bad) 

Og har I snakket med ham om hvorfor han gør det? Og det kun overfor jer han gør det? 
Har det stået på længe? 

Vi har faktisk prøvet at sige, at han selv skulle tørre op. Det kommer der dog bare yderligere konflikt ud af, hvilket jeg ikke ønsker. 

Det har stået på i ca. 1,5 år men på det seneste er det bare blevet flere gange om ugen.

Når jeg spørger hvorfor han gør det er han svar, at det er fordi han bliver sur. 

Anonym skriver:

Vi har faktisk prøvet at sige, at han selv skulle tørre op. Det kommer der dog bare yderligere konflikt ud af, hvilket jeg ikke ønsker. 

Det har stået på i ca. 1,5 år men på det seneste er det bare blevet flere gange om ugen.

Når jeg spørger hvorfor han gør det er han svar, at det er fordi han bliver sur. 

Hvilket slags konflikt? 

Har I snakket med nogen, for 1,5 er da lang tid, synes jeg.. 

BAE skriver:

Hvilket slags konflikt? 

Har I snakket med nogen, for 1,5 er da lang tid, synes jeg.. 

Konflikt som i at han enten nægter eller også tvære det ud over hele gulvet. 

Ja det er lang tid, men som jeg skriver har det taget til på det sidste. Synes det er svært hvem jeg skal snakke med om det, for i skolen er han stille som en mus, og de oplever ham slet ikke på den måde. 

Anonym skriver:

Konflikt som i at han enten nægter eller også tvære det ud over hele gulvet. 

Ja det er lang tid, men som jeg skriver har det taget til på det sidste. Synes det er svært hvem jeg skal snakke med om det, for i skolen er han stille som en mus, og de oplever ham slet ikke på den måde. 

"Stille som en mus" er bestemt ikke nødvendigvis en god ting... Søg dog hjælp via. skolen/kommunen. Det er synd, I ikke har gjort noget langt tidligere..

Der ligger noget bag, og hvis du ikke selv kan komme på, hvad det kunne være, ja, så har I virkelig grund til at søge hjælp. Og husk- det er tiltænkt som hjælp. Og nogen udefra vil højst sansynligt kunne se, hvad problemet er, via nogle samtaler med jer, og snart har jeres søn fået den hjælp, han har brug for. 

Held og lykke

Jeg tænker også, at det må være på tide at komme bagom hvad adfærden er udtryk for - for det er jo heller ikke rart for et barn at opleve så stor afmagt og frustration, at det at tisse i bukserne bliver eneste svar.

Med en 6-årig ville jeg tage en snak med - i fredstid - og forsøge og få sat flere ord på, hvad der er på spil. Og så ville jeg fuldkommen rolig, kærligt og bestemt insistere på at gøre det så kedeligt og bøvlet for barnet at bruge den tilgang - det vil sige at han/hun selvfølgelig selv hjælper med at tørre op, gå i bad og tage rent tøj på. Og ikke 17-vilde heste eller 6-årige aggressioner ville få mig til at bøje af for det krav.

Sidst men ikke mindst, hvis ikke situationen hurtigt ændrede sig, ville jeg søge råd og vejledning ved fx skole eller lignende.

Anonym skriver:

Konflikt som i at han enten nægter eller også tvære det ud over hele gulvet. 

Ja det er lang tid, men som jeg skriver har det taget til på det sidste. Synes det er svært hvem jeg skal snakke med om det, for i skolen er han stille som en mus, og de oplever ham slet ikke på den måde. 

Men er det ikke fordi han ved at I gør det, hvis han ikke gør?? Hvor mange gange afprøvede I at han selv skulle gøre det rent? 
Og hvor længe fik han lov til at sidde og nægte?  

Så han afreagerer derhjemme, men han skal jo ikke gå og tisse i bukserne.. Der må være noget der gør at han gør lige det og ikke skriger/råber, smider ting eller andet, han har valgt at tisse i bukserne... Det kan da heller ikke være rart for ham at skulle skifte tøj og i bad ofte. 

Hvem man kan snakke med? Prøv at undersøg om der er psykologer til børn omkring jer. 
Der er noget afreagering han har brug for at komme af med, og det kan hjælpe at snakke med en neutral person. Og hjælp til at finde ud af hvorfor han bliver så gal.