Frygt for en fødsel

Hej med jer

Føler simpelhen for at vende det her med nogen som ikke kender mig. 
sagen er den at for 2,5 år siden fødte jeg vores dejlige søn. For at gøre en historie kort så var min fødsel meget lang havde konstante veer i 21 timer inden vores søn kom, og kunne ikke tåle nogen for for smertelindrende . Noah lå skævt med hovedet men rettede sig op 2 min inden jeg fødte.

jeg kan mærke på mig selv , at jeg er begyndt at være klar på en baby mere også dog, kan mærke at jeg gerne vil , men frygten for en lang fødsel og den bliver som sidste fylder og overskygger min lyst. 
når min kæreste og jeg har haft sex så kan jeg mærke at jeg tænker “nå nu håber jeg ikke at jeg er gravid” men alligevel er der noget i mig som virkelig ønsker det ��

Er jeg unormal ?

Om det er unormalt ved jeg ikke.. Men jeg kan fortælle at jeg har det på samme måde. Jeg fødte for 2.5 år siden og det var ikke en god fødsel. Før fødslen var jeg ret cool omkring det og det skulle jo nok gå fint og alt det der. Men pyh! Jeg har et par gange forsøgt at læse journalen fra fødslen men jeg får hjertebanken og tårer i øjnene...

Så jeg har faktisk bestilt en efterfødselssamtale med en privat jordemoder. Hun var selvfølgelig ikke til stede til fødslen, men den jordemoder der var der, kan jo heller ikke huske noget her 2.5 år efter. Og jeg har heller ikke lyst til at snakke med hende om det.. Så nu prøver jeg og så får jeg forhåbentlig ro i maven - enten med mod på at prøve igen og ellers ro med beslutningen om at vores barn bliver enebarn... 

Ved ikke om du kan bruge min fortælling, men jeg ville bare skrive at du ikke var den eneste