Rutiner eller forsøg på..?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

943 visninger
1 svar
1 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
21. januar 2021

Anonym trådstarter

Min baby er 8 uger gammel og er flaskebarn. Om dagen har jeg flere gange formået at få ham til at falde i søvn i babyliften og han kan sove i den 1-2 timer, men hvis han får lov til at sove på mig på maven kan han sove op til 3 timer. Vågentid er ca. 1,5-2 timer pr gang, når han vågner fra en lur. Barnevognstur går vi 1 time daglig (men har ikke gjort det de sidste 2 dage pga regn). Og han får bad hver aften kl 20.

Om natten, den første gang han bliver puttet kl. 23 har han kunnet sove mellem 3-5 timer og derefter vågnet hver 3 timer (han spiste mere om natten for 2 uger siden). 

Nu spiser han mindre om natten af en eller anden grund og spiser mindre om natten. Han får flasker på 100 ml, men får måske kun spist mellem 40-60 ml af de 100 og sover kun 2 timer af gangen.

Kan ikke huske hvordan jeg puttede ham for 2 uger siden og hvordan dagene forløb indtil puttetid.. Men de sidste 2 dage, har vi ikke gået barnevognstur og han har stadig fået bad kl 20 og så har vi prøvet at putte ham kl 22.

Hvordan er jeres daglige ritualer/rutiner (eller forsøg på at lave rutiner)? Måske er der bud på noget der giver mening.. Og hvad laver jeres baby i den vågne tid og hvor lang tid er baby vågen? Og hvornår putter i og hvad laver i op til puttetid? 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. januar 2021

Porcuriosidad

Profilbillede for Porcuriosidad

Jeg synes det lyder meget lig min baby da hun var i den alder - både ift. hvordan vi gik ture, søvn nat og dag, vågentid og opvågninger - og bedre søvn ved kropskontakt. Men det er dog lidt svært at huske det præcist for mig, da hun er 3 år nu  

Men jeg kan huske at jeg tænkte det mere som holdepunkter end rutiner i den alder - fordi ordet rutiner gav lidt pres, da alt var flydende i den tid. Synes ordet rutiner (som jeg læste om det og som sundhedsplejesken talte om det) bærer lidt præg af at hele dagen skal forløbe forudsigelig - og det tror jeg slet ikke kan lade sig gøre med så små babyer.

Jeg tror det første holdepunkt fx var at jeg og baby fik nattøj på og gik i seng ved 20.30 tiden hver dag. Men det betød langt fra at hun begyndte at sove på et fast tidspunkt eller på en forudsigelig måde. Nogle gange sov hun med det samme og andre gange blev hun bare ammet i sengen i timevis. Og nogle nætter tog hun 5 timer i rap, mens hun andre nætter vågnede hver halve time.  Og så trængte alle fx bare til at sove tre sammenhængende timer om dagen hvor baby sov på min mave, selvom den mest fornuftige rutine ville have været at fortsætte med at putte i barnevognen fast hver dag. 

Jeg tror at deres rytme og behov skifter så meget i den tid, at det kan føles lidt som et pres at forsøge at få skabt ensartede rutiner over en længere periode. For mig virkede "go with the flow" og så de få holdepunkter i dagene, som du fx gør med badet kl. 20. Stille og roligt (som i over mange måneder!) indrettede babys behov sig efter holdepunkterne, og vi fandt ind i nogle rytmer, som fungerer super fint.

Men selv nu hvor hun er 3 år kan der komme perioder, hvor det vi plejer at gøre af en eller anden årsag alligevel ikke fungere - fx at putning i en periode går fra at tage 10 minutter til at tage 1½ time. 

Men sådan ændrer behovene sig jo løbende - over lang tid og i perioder med nye indtryk og udviklinger. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.