Sygemelding som lærer under nedlukning - ekstrem t

Jeg er lærer. Inden juleferien gik jeg til lægen med mange fysiske symptomer på stress og overbelastning. Jeg arbejder et sted hvor tingene ikke fungerer og ikke har gjort det længe - jeg kom som ny lærer i sommer med en masse tro på at jeg kunne ændre tingene. Det kunne jeg ikke, og nu er jeg selv en af de utallige lærere der er blevet syge af at arbejde netop der. Jeg aftalte med læge og tr at jeg her efter juleferien skulle melde mig syg i foreløbigt 14 dage, og undervejs finde ud af med mig selv hvad fremtiden skal bringe.

Jeg har selvfølgelig være plaget af dårlig samvittighed overfor børnene, og nu er jeg så splittet over den forestående nedlukning. Hvis jeg melder mig syg har mine små elever stort set ingen genkendelighed mens de er hjemme. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at sygemelde mig nu, men jeg føler jo ikke anderledes om hele situationen end jeg gjorde før. Arbejdet gør mig syg og jeg er udbrændt.

Derudover er jeg også bange for at mine ledere vil tro at jeg melder mig syg fordi jeg ikke "gider" hjemmeundervisning, selvom problemet er arbejdsmiljøet og vilkårene til hverdag. Jeg har været hjemme på ferie i 14 dage og har selvfølgelig en form for overskud nu, men min erfaring fra tidligere siger at det kun tager et par dage tilbage på job får jeg igen har alle symptomerne på stress. 

Hvordan ser situationen ud fra jeres perspektiv som udenforstående? Min mand prøver at lytte og hjælpe, men han har selvsagt svært ved at rådgive mig til hvad jeg bør gøre, han har jo også aktier i hvordan jeg har det.

Jeg har desværre ingen gode råd, men sender et kram.

Hvad er der galt på arbejdspladsen? Eller er det mere generelle arbejdsvilkår som lærer?

Anonym skriver:

Jeg har desværre ingen gode råd, men sender et kram.

Hvad er der galt på arbejdspladsen? Eller er det mere generelle arbejdsvilkår som lærer?

Tak

Det er begge dele. Men jeg har arbejdet et andet sted hvor jeg sagtens kunne være i det fordi jeg havde gode kolleger at spare med og ikke nær så mange elever med meget særlige behov som jeg har nu, selvom det er en almindelig folkeskole. Det er bare virkelig svært at være i fordi jeg ikke kan udføre mit job godt nok med den tid og ressourcer jeg har til rådighed. Jeg har heller ingen kollegaer der underviser samme klassetrin, fordi skolen er så lille.

Jeg vil starte med at sige, at jeg også er lærer.

Uden at kende nærmere til din situation, synes jeg, du skal holde fast i din sygemelding. Jeg synes også det er et pres at skulle fjernundervise - det er måske på en anden måde, men stadig et pres, fordi man slet ikke har føling med eleverne på samme måde, som når man er sammen, og der er 1000 ting at følge op på hele tiden. Og hvis din læge har ment, at en sygemelding var det fornuftige, så tænker jeg, det er det, du skal holde fast i. 

Jeg forstår fuldstændig den dårlige samvittighed over for eleverne. Men den ville du jo også have haft, som du selv siger, hvis de stadig skulle afsted, og skulle have en vikar. Og du kan ende med at blive kørt helt ned, hvis du ikke tænker på dig selv, når du er så presset, som det lyder til, du er. 

Hvis ledelsen tror, du ikke ‘gider’ fiernundervise, så må det ligge for deres regning. Det er deres ansvar, at der bliver taget hånd om et usundt arbejdsmiljø, som det lyder til, der er. Hvis de vælger at pege fingre af deres sygemeldte ansatte, ville jeg finde mig en ny arbejdsplads hurtigst muligt!

Rigtig god bedring. 

Jeg er ikke lærer, men har selv været sygemeldt med stress. Og jeg kan virkelig godt genkende den der dårlige samvittighed, i mit tilfælde over for min kolleger der blev endnu presset af at jeg ikke var der. 

Ved godt det er nemmere sagt end gjort, men du må prøve at give slip på den dårlige samvittighed. Og så synes jeg at det lyder til at være det bedste at du holder fast i sygemelding. Selvom du føler det går bedre, så tror jeg, som du selv siger, at du hurtigt du vil få det værre igen. Jeg kan godt forstå at du synes det er synd for børnene, men lige nu må du tænke på dig selv og på at få det bedre. Du kan ikke tage dig af andre hvis du selv har det skidt. Ligesom i flyet hvor du får besked på at tage maske på selv før du hjælper andre.

Jeg syntes selv det var rigtig svært at vurdere hvad der var det rigtige at gøre da jeg havde stress, især fordi at min stress påvirkede min evne til at tænke klart. Det hjalp mig at forestille mig at det var min ven og ikke mig selv som jeg skulle rådgive i de forskellige situationer, og det hjalp.

Håber du kan bruge det til noget. Og rigtig god bedring 

Sygemeldinger er aldrig belejelige for arbejdsgiver. Du er syg = meld dig syg. Dit job er i øvrigt dit job. Du er ikke personlig ansvarlig for samtlige af dine elevers trivsel for altid, eller for at rette op på arbejdsiljø. Du har et professionelt ansvar, men dit personlige ansvar handler først og fremmest om at passe på dig selv. Og det kommer først -du kan alligevel ikke hjælpe nogen hvis du er syg. Du kan også spørge dig selv om dine elever er vigtiger end dit helbred, end din egen famiie? For hvis du kører dig selv helt ned, vil det gå ud over dem. Det lyder osm om du ikke er fudstændig færdig og ligger apatisk på en sofa (når du kan nå at restiturer i ferie) men hvis du bliver ved, vil du ikke engang kunne det og så vil du altid have det dårligt. Pas på dig selv

Lidt koget andet men jeg måtte selv bide i det sure æble og melde mig syg til to 12 timers vagter d 23 og 24 december fordi jeg var syg. Men ej hvor jeg kan følge dig ! Jeg var bange for at folk tænkte jeg pjækkede når du det lige var de to dage.. men det gjorde jeg ikke, jeg var hammer dårlig med smerter.

Er man syg, er man syg. Færdig.

Men du skal skrive eller ringe til din arbejdsmiljørepræsentant. For hvis der ikke bliver gjort noget og du vender tilbage igen om 14 dage, vil du hurtigt få stresssymptomer igen.

Det lyder også hårdt, at du mangler kollegaer at tale med om de forskellige situationer, der konstant opstår i løbet af en dag.

Jeg er selv lærer i specialklasserne, så ved hvor vigtigt det er med et godt team.

Du er syg også selvom du lige har haft ferie, og også selvom vi står i en anderledes situation.

Ja måske kan det virke lige til. Nu skal du jo "bare" sidde der hjemme, og skal ikke ind til det som har gjort det syg. Men for det første er det ikke bare, virtuel undervisning presser på en helt anden måde, for hvornår har man egentlig fri, hvad når en forælder skriver klokken 17 svarer man så, for man har jo ikke været på i alle sine timer osv.

Derudover så forsvinder symptomer på stress ikke over natten, du er stadig stresset også selvom omstændighederne ændrer sig. 

Så tænk ikke op hvad ledelsen tænker, men på hvad din krop fortæller dig.

Tak for alle jeres svar - jeg tror det var vigtigt at høre fra nogen udefra at jeg skal lytte til min krop og til mig selv. Jeg er på 5 måneder gået fra at elske mit fag og glæde mig til mange gode år med elever og kollegaer, til at tvivle så kraftigt på om jeg overhovedet kan og vil være lærer. Fra en tro på at jeg er dygtig, både fagligt og relationelt, til en fornemmelse af at lærerfaget er fuldstændig uoverskueligt og umuligt for mig at klare. Hvis jeg skal holde som lærer i de mange mange år der forventes, så skal jeg ændre noget i mit arbejdsliv...

Min lille dreng på 18 måneder er gået glip af tid med en glad mor med overskud , og min mand har mange gange stået med det hele fordi jeg ikke havde mere overskud efter endt arbejdsdag. 

Tak fordi I tog jer tid til at svare. Jeg er mere rolig i beslutningen om at holde fast i sygemeldingen nu. 

Anonym skriver:

Jeg er lærer. Inden juleferien gik jeg til lægen med mange fysiske symptomer på stress og overbelastning. Jeg arbejder et sted hvor tingene ikke fungerer og ikke har gjort det længe - jeg kom som ny lærer i sommer med en masse tro på at jeg kunne ændre tingene. Det kunne jeg ikke, og nu er jeg selv en af de utallige lærere der er blevet syge af at arbejde netop der. Jeg aftalte med læge og tr at jeg her efter juleferien skulle melde mig syg i foreløbigt 14 dage, og undervejs finde ud af med mig selv hvad fremtiden skal bringe.

Jeg har selvfølgelig være plaget af dårlig samvittighed overfor børnene, og nu er jeg så splittet over den forestående nedlukning. Hvis jeg melder mig syg har mine små elever stort set ingen genkendelighed mens de er hjemme. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at sygemelde mig nu, men jeg føler jo ikke anderledes om hele situationen end jeg gjorde før. Arbejdet gør mig syg og jeg er udbrændt.

Derudover er jeg også bange for at mine ledere vil tro at jeg melder mig syg fordi jeg ikke "gider" hjemmeundervisning, selvom problemet er arbejdsmiljøet og vilkårene til hverdag. Jeg har været hjemme på ferie i 14 dage og har selvfølgelig en form for overskud nu, men min erfaring fra tidligere siger at det kun tager et par dage tilbage på job får jeg igen har alle symptomerne på stress. 

Hvordan ser situationen ud fra jeres perspektiv som udenforstående? Min mand prøver at lytte og hjælpe, men han har selvsagt svært ved at rådgive mig til hvad jeg bør gøre, han har jo også aktier i hvordan jeg har det.

 

Nu er jeg ikke selv lærer men arbejder i sundheds sektoren. 
jeg blev sygemeldt lidt før sommerferien. Det var en rigtig svært beslutning fordi jeg havde det så dårligt i forhold til mine kollegaer og de beboere jeg var omkring. 
det jeg har lært igennem mit stress forløb er at tænke mere på mig selv. Ikke have dårlig samvittighed overfor mine kollegaer og beboere. Det hjalp mig at tænke på at de nok skulle klare sig. Det gør man jo uanset. Og at hver gang jeg valgte mine kollegaer, så fravalgte jeg min familie ( fordi jeg simpelhen var drønet for energi. 
Jrg fik af min stress coach fortalt at jeg kunne ende med hjerneskader hvis ikke jeg tog det her alvorligt. 
så mit råd til dig er at du følger din læges anvisning om Sygemeling. Det er ikke for sjov og du skal tage det meget alvorligt. 
Jeg er stadig sygemeldt men på nedsat tid. Jeg er så småt på vej ud på den anden side nu. Men der er stadig noget vej igen før jeg er helt tip top. Det tager tid. 

pøj pøj med det og rigtig god bedring