Min datter har ændret sig

Hejsa, jeg håber I vil svare på dette indlæg med nænsomhed, da dette er noget der går mig rigtig meget på.

Min datter på 3 år til februar bliver passet hjemme sammen med mig (sygemeldt), lillebror på 9 måneder og far (barsel). Dvs vi går alle sammen hjemme.

Storesøster forguder sin lillebror, hun er opmærksom på ham, vil gerne lege med ham, vise ham ting og passe på ham. Lillebror forguder ligeledes storesøster. Men de sidste par dage har storesøster været voldsom overfor ham. Hun er stille og roligt gået hen til ham og har revet ham i håret, eller pludseligt skubbet ham så han falder og slår sig. Eller sat sig ved ham og revet i ham. 
Når jeg spørger hvad der sker, så siger hun bare at hun gjorde det fordi hun havde lyst. 

Hun savner helt sikkert legekammerater, da coronaen har sat en stopper for legekammerater og vi er lige flyttet for et par uger siden. Men jeg er virkelig bekymret, for hvorfor gør hun det lige pludselig? Hvordan stopper jeg det? Er det en fase? 
Vi forsøger at dele dem op, så hun får 1 til 1 tid med os begge to hver dag.

På forhånd tak :-)

Jeg vil tro, at det er kedsomhed og savnet efter sine venner.. 

Anonym skriver:

Hejsa, jeg håber I vil svare på dette indlæg med nænsomhed, da dette er noget der går mig rigtig meget på.

Min datter på 3 år til februar bliver passet hjemme sammen med mig (sygemeldt), lillebror på 9 måneder og far (barsel). Dvs vi går alle sammen hjemme.

Storesøster forguder sin lillebror, hun er opmærksom på ham, vil gerne lege med ham, vise ham ting og passe på ham. Lillebror forguder ligeledes storesøster. Men de sidste par dage har storesøster været voldsom overfor ham. Hun er stille og roligt gået hen til ham og har revet ham i håret, eller pludseligt skubbet ham så han falder og slår sig. Eller sat sig ved ham og revet i ham. 
Når jeg spørger hvad der sker, så siger hun bare at hun gjorde det fordi hun havde lyst. 

Hun savner helt sikkert legekammerater, da coronaen har sat en stopper for legekammerater og vi er lige flyttet for et par uger siden. Men jeg er virkelig bekymret, for hvorfor gør hun det lige pludselig? Hvordan stopper jeg det? Er det en fase? 
Vi forsøger at dele dem op, så hun får 1 til 1 tid med os begge to hver dag.

På forhånd tak :-)

Jeg tænker, også om det er en form for kedsomhed?

Er der lige lovlig meget "ro på" derhjemme? Forstået på den måde, at kommer I ud, fx. i skoven og på legeplads, får hun brugt noget kropslig energi?

Tænker også det er fordi hun keder sig. 

Hvis hun gør det, ville jeg kærligt, men bestemt fjerne hende. Feks sende hende på værelset, også ville jeg gøre et stort nummer ud af at trøste lillebror. Dermed lære hun, at hun ik får opmærksomhed af hendes numre. 

Og jeg ville også høre det til noget stort, at hun er større og derfor må nogle flere ting, som i ka lave med hende, fordi hun jo bare er SÅ STOR og SÅ MEGET DYGTIGER til det, end feks lillebror. 

Kom ud og tumle, læs en bog KUN for hende osv, så hun lære at hun er sød og dejlig, men at hun samtidig ik får opmærksomhed, når hun ik er sød ved lillebror. Vh Stine 

Jeg synes det lyder helt normalt for en 3 årige.

Min dreng var også slem på et tidspunkt og han elsker og har altid elsket sin lillesøster.

Der er ikke andet for end at sige klart fra og hvis det fortsætter i situationen fjerne hende fra den lille

Vores søn gjorde det samme. Hos os virkede det at give ham lidt overdrevet opmærksomhed i en periode og sætte ord på for ham når han slog: “hov slog du xxx? Var det fordi hun ville tage din togbane?” 

I den alder kan man ikke spørge dem hvorfor de slår, skubber mv. Det kan de slet ikke sætte ord på. Jeg tror at det har modsatte effekt hvis barnet bliver sat på værelset og “ignoreret” mens lillebror får opmærksomhed (som en anden foreslår) - så er der jo netop grund til at gøre skade på den lille som mor og far jo åbenbart bedst kan lide.