Jeg føler jeg falder fra hinanden.

Jeg føler jeg er ved at falde fra hinanden, jeg føler konstant at jeg har en stor pose fyldt med luft i maven, bedre kan jeg ikke forklare det.

Jeg er træt, trods jeg sover 12-14 timer om dagen, og motivationen til at lave noget som helst er der ikke mere.

Jeg har hele min barndom været udsat for massiv omsorgssvigt, både psykisk og fysisk, med vold osv. Jeg har været total overladt til mig selv.
Jeg har så selv fået nogle børn, som pludselig for tre år siden blev akut fjernet, fordi man troede jeg slog dem, jeg var derfor igennem et helvede for at få dem igen. Jeg var anmeldt og stod til knap 8 års fængsel. Derefter en FKU for at bevise jeg var en god mor for mine børn.

Jeg fik dem derefter hjem, og siden da har jeg været gået i stykker inden i, jeg kan ikke finde ud a og hele igen, jeg kan ikke finde ud af bare at nyde det - jeg er panisk for at få dem fjernet igen. 

Jeg har i to år nærmest ikke sovet eller spist, og nu har det vendt sig til at jeg nærmest ikke kan sove nok. Det bekymre mig, og det bekymre min læge, men der ud over er min læge ikke til nogen hjælp, hans forslag var bare medicin hvilke jeg ikke er intressereret i

jeg døjer rigtig meget, med at jeg om eftermiddagen bliver total overstimuleret, får tisch i nakken, hovedet osv.

jeg har flere angstanfald om ugen hvis det har betydning 

Min veninde siger hun er bange for at min krop snart siger helt fra, og det er jeg også.
men jeg er samtidig også bange for at det bare er indbildning, og at jeg bilder mig selv ind at jeg har det dårligt? Er der nogle der har prøvet at føle at man har en pose med luft i maven / hul i maven ? og er der nogle der ved hvorfor kroppen pludselig går fra 0 søvn, og fin energi til MEGET søvn og ingen energi.

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen længere, for at få det bedre 

Kære du

Det er meget tydeligt at læse, at du har det rigtig dårligt. Og at du har akut brug for hjælp, for ingen fortjener at lide som du gør lige nu. Du har været igennem gennemgribende traumer både tidligt i livet og i livet som mor. Du reagerer helt forståeligt, og din krop og dit sind siger nej tak til mere. Det skal du lytte til, selvom det er svært. Når man har det så svært som du, er det ikke unormalt ikke selv at kunne vurdere, hvad man har brug for.

Jeg synes at du skal prøve at lytte til din venlndes bekymringer og din læges forslag om for at stund at hjælp igennem medicin til at få det bedre. Du skriver ikke hvorfor du ikke ønsker denne løsning - men det er jo en fuldkommen legitim måde at få fred for en stund - og hvis det kommer du og dine børn til gode, er det måske værd at genoverveje, om ikke det er bedre at have det okay og få medicin, end at gå fuldkommen ned uden. Ideelt set finder du selvfølgelig samtidig en professionel at tale med - hertil bør din læge også kunne henvise med den baggrund du beskriver.

Jeg ønsker dig alt godt.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære du

Det er meget tydeligt at læse, at du har det rigtig dårligt. Og at du har akut brug for hjælp, for ingen fortjener at lide som du gør lige nu. Du har været igennem gennemgribende traumer både tidligt i livet og i livet som mor. Du reagerer helt forståeligt, og din krop og dit sind siger nej tak til mere. Det skal du lytte til, selvom det er svært. Når man har det så svært som du, er det ikke unormalt ikke selv at kunne vurdere, hvad man har brug for.

Jeg synes at du skal prøve at lytte til din venlndes bekymringer og din læges forslag om for at stund at hjælp igennem medicin til at få det bedre. Du skriver ikke hvorfor du ikke ønsker denne løsning - men det er jo en fuldkommen legitim måde at få fred for en stund - og hvis det kommer du og dine børn til gode, er det måske værd at genoverveje, om ikke det er bedre at have det okay og få medicin, end at gå fuldkommen ned uden. Ideelt set finder du selvfølgelig samtidig en professionel at tale med - hertil bør din læge også kunne henvise med den baggrund du beskriver.

Jeg ønsker dig alt godt.

Tak for dit svar 

jeg har bare angst for medicin .

ja, det er ufattelig invaliderende. Jeg føler ofte børnene er bedre tjent uden mig, og jeg har svært ved og forstå kommunen gav mig dem hjem npr jeg er sådan en mor 

jeg elsker mine børn, over alt! Men det er svært og være mor pt

Anonym skriver:

Jeg føler jeg er ved at falde fra hinanden, jeg føler konstant at jeg har en stor pose fyldt med luft i maven, bedre kan jeg ikke forklare det.

Jeg er træt, trods jeg sover 12-14 timer om dagen, og motivationen til at lave noget som helst er der ikke mere.

Jeg har hele min barndom været udsat for massiv omsorgssvigt, både psykisk og fysisk, med vold osv. Jeg har været total overladt til mig selv.
Jeg har så selv fået nogle børn, som pludselig for tre år siden blev akut fjernet, fordi man troede jeg slog dem, jeg var derfor igennem et helvede for at få dem igen. Jeg var anmeldt og stod til knap 8 års fængsel. Derefter en FKU for at bevise jeg var en god mor for mine børn.

Jeg fik dem derefter hjem, og siden da har jeg været gået i stykker inden i, jeg kan ikke finde ud a og hele igen, jeg kan ikke finde ud af bare at nyde det - jeg er panisk for at få dem fjernet igen. 

 

Jeg har i to år nærmest ikke sovet eller spist, og nu har det vendt sig til at jeg nærmest ikke kan sove nok. Det bekymre mig, og det bekymre min læge, men der ud over er min læge ikke til nogen hjælp, hans forslag var bare medicin hvilke jeg ikke er intressereret i

 

jeg døjer rigtig meget, med at jeg om eftermiddagen bliver total overstimuleret, får tisch i nakken, hovedet osv.

 

jeg har flere angstanfald om ugen hvis det har betydning 

Min veninde siger hun er bange for at min krop snart siger helt fra, og det er jeg også.
men jeg er samtidig også bange for at det bare er indbildning, og at jeg bilder mig selv ind at jeg har det dårligt? Er der nogle der har prøvet at føle at man har en pose med luft i maven / hul i maven ? og er der nogle der ved hvorfor kroppen pludselig går fra 0 søvn, og fin energi til MEGET søvn og ingen energi.

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen længere, for at få det bedre 

Det lyder meget voldsomt, og jeg tror, det er en reaktion på alt det, du har været igennem. Jeg vil foreslå dig at tale med professionel - måske en krisepsykolog, for du har jo været i totalt krise, da de pludselig tog dine børn. Det er jo meget voldsomt, og jeg forstår sådan set slet ikke kommunen ikke har tilbudt dig det, lige så snart de fandt ud af, at der ikke var hold i sagen.

Jeg håber, du finder en at tale med, som kan hjælpe dig videre, både for din skyld men også for dine børns skyld. Pøj pøj med det hele.

Har du ikke skrevet før - hvor du skrev du havde angst for medicin..?

Jeg  tænker du har behov for professionel hjælp - psykiater som med garanti vil råde dig til en form for medicin for at hjælpe dig.

men gør det for dig og dine børn

Mullemee skriver:

Det lyder meget voldsomt, og jeg tror, det er en reaktion på alt det, du har været igennem. Jeg vil foreslå dig at tale med professionel - måske en krisepsykolog, for du har jo været i totalt krise, da de pludselig tog dine børn. Det er jo meget voldsomt, og jeg forstår sådan set slet ikke kommunen ikke har tilbudt dig det, lige så snart de fandt ud af, at der ikke var hold i sagen.

Jeg håber, du finder en at tale med, som kan hjælpe dig videre, både for din skyld men også for dine børns skyld. Pøj pøj med det hele.

Det har de ikke. De hjemgav og så var det ligesom det

Tjullehej skriver:

Har du ikke skrevet før - hvor du skrev du havde angst for medicin..?

Jeg  tænker du har behov for professionel hjælp - psykiater som med garanti vil råde dig til en form for medicin for at hjælpe dig.

men gør det for dig og dine børn

Jeg er panisk for medicin 

Jeg er panisk for medicin 

Ja... og det kan lyde hårdt. Men du må få en professionel til at vurdere, hvad der vil være den bedste behandling. Du vil få et meget bedre liv ved at få overskud igen. 
Man kan ikke bearbejde overgreb og traumer osv, når man psykisk er helt nede. Det er lige så reelt som at brække en arm og få gibs, at man får medicin for i perioder at komme ovenpå. Og når du så er ovenpå, kan du bearbejde det som du nu skal bearbejde. 

igen det kan lyde hårdt .. men din sandsynlighed for at du får det bedre bare ved at ønske det bedre er meget lille. Og din sandsynlighed for st få “taget” dine børn er større, jo mere du falder ned i et hul.

Hvis det var dig der skrev sidst omkring angst for  medicin, var det det samme råd jeg gav. Tror du det går over uden medicin? Det lyder meget usandsynligt i mine øre..?

Få hjælp! Og der er intet svagt ved at bede om hjælp hos professionelle eller i medicin. Du dør ikke af medicinen men får det bedre og et længere liv.