Hej
Jeg undskylder på forhånd en lang besked...
For et par uger siden skrev jeg om smerter, som jeg forbandt med forstoppelse. Efter fire dage på magnesia stoppede smerterne, pudsigt nok lige ovenpå et besøg hos jordemoderen, hvor hun også havde rykket på babyen. Jeg blev alligevel sendt til scanning for at tjekke et tidligere kejsersnit ar, der dog har klaret en vaginal fødsel tidligere, samt moderkagen (har dog ikke blødt). Konklusionen var at det nok var en forstoppelse, som i løbet af den dag var blevet forløst på en eller anden måde eller måske mit smertende bækken (men det er altså en helt anden smerte, det her føles som muskulatur). Havde slet ikke ondt da jeg var på sygehus.
Nu 37+2 (halvanden uge uden smerter) er smerterne kommet igen og kommer og går. Jeg har i dag haft 3 normale afføringer og havde godt nok ikke taget magnesia torsdag, men tog det igen i går og alle dage forinden, så er i tvivl om det kan komme af det.
Smerterne er så ekstreme at jeg tænker veer, men samtidig har de slet ikke et ve-mønster. De kan ulme og gøre lidt ondt i længere tid og så nogle gange give ekstreme smertejag. Når babyen rører ved stedet indefra gør det også helt vildt ondt - og det er sådan ud mod maven og ikke om mod endetarmen, men trykker måske også derom (uden at det er der, smerten sidder - hvis det giver mening). Eftersom ingen vidste hvad det var sidst, vil jeg helst ikke ringe til fødegangen uden nogen idé om, hvad det er - hvis det nu er en skjult forstoppelse fx, vil det næsten være skørt at tage derind IGEN.
Hvad tænker I? Nogle gange synes jeg at maven spænder som en plukve, når jeg har sådan rigtigt ondt i jag, men ved ikke om den gør det hver gang. Min lænd og helt nede foran gør det sådan hele tiden ondt - igen, det føles som muskulatur, da det gør mere ondt at bevæge sig og jeg fx kan få meget ondt af at skulle strække mig efter noget. Jeg forstår det simpelthen ikke... hvad fanden er det???? 
Anmeld
Citér