Nægte sit barn legeaftale

Hvad tænker i om at undgå/nægte sit barn legeaftaler med enkelte børn? 
min søn går i 0 kl. og er meget vellidt. En af de drenge som han leger meget med i skolen og som er en af hans bedste venner er ret vild og grim i munden. Jeg synes ofte deres legeaftaler bliver trælse fordi vennen konstant opfordrer til ballade og drilleri af lillebror. Der bliver snakket virkelig grimt. Min søn kan hurtigt blive lidt en medløber, og så gør han det samme som vennen og “spiller sej” når jeg beder ham stoppe. Jeg er virkelig der hvor jeg ikke ønsker de skal have legeaftaler fordi jeg heller ikke synes han bidrager med nogle gode værdier til min søn. Men kan jeg tillade mig at nægte ham legeaftaler med det barn? Og i så fald hvordan går jeg det bedst?.

har i andre prøvet noget lignende? 

Det synes jeg godt du kan. Det er vel bare at fortælle din søn det som det er, at så længe de ikke kan finde ud af at lege ordentligt, er det slut med legeaftaler og så tage en lang pause, hvis det stadig efterspørges efter noget tid, giv dem chancen igen men understeg hvad der er ok og hvad der ikke er overfor dem begge

Jeg tænker jeg ville tage en snak med forældrene. Omkring at sprogbruget og attituden er lidt et problem når de to leger sammen og om de også oplever det når de leger hos dem ( så du ikke peger fingre af deres barn men mere de to sammen). Og så opfordre til at vi begge tager en snak med hvert vores barn omkring hvordan man er når man er på besøg, hvordan man opfører sig som gæst i andres hjem osv. 

Men selvfølgelig, trænger ingenting igennem og er forældrene slet ikke til at gå i dialog med - jamen så må det jo i sidste ende være en pause fra det barn i en periode. 

Jeg tænker at du selvfølgelig har ret til at sig fra. 

Jeg vil dog sige. Når de er hjemme ved jer. Er det jeres regler der gælder. Du må minde drenge om hvad jeres er. At i taler pænt til hinanden og italesætte jeres værdier. Det er netop dette med at lave legeatler. Gør at man ser i andre familier gør man tingene anderledes og det er okay. Kan jo være de(de taler sådan hjemme ved ham og det er normalt for drengen)

Som barn elsket jeg have legeaftaler. (er ikke dansk har dog boet her i 25år) første da jeg blev pædagog forstå jeg hvorfor. Jeg fik lov til at se og opleve andre familie mønster som i nogle tilfælder var sundere end min og andre dårligt. Vi spist aldrig sammen som familie hjemme ved mig. Troede alle var sådan. Da jeg var på legeaftaler fandt jeg udaf dette. Og det er noget der fx har siddet ved mig siden. At det er blevet min værdi.

Så fra mig er der kun at sige. Sig fra på en pænt måde. Jeres hus jeres regler og værdier.. 

Ja, det havde jeg gjort. Vi havde en ven til vores søn, som lavede en del ballade, var yderst grim i munden, hørte ikke når jeg sagde noget - ignorerede mig, og stak af hjemmefra flere gange. En dag da min søn legede over hos ham stak han min søn en ordenltlig en på siden af hovedet under et playstationspil (med controlleren) så han kom hjem med mærker i ansigtet flere timer efter. Fra den dag legede de kun hos os, og det blev gradvist mindre og til sidst helt stopper. Jeg mente ikke han var godt selvskab (min søn hverken slår, bander eller er ulydig, de var RET forskellige), så jeg så ingen grund til det dårlige selvskab. Moderen skrev i en måned ca. 1-2 gange i ugen om de skulle lege, det blev bare FOR MEGET. Jeg måtte finde på undskyldninger fordi både sønnen og moderen var yderst påtrængende og ikke forståd et nej. Meget ubehageligt, men hun forstod pointen til sidst og nu er vi flyttet af andre grunde og de ses ikke længere...

Min mellemste søn gik også i klasse med en dreng af den kaliber, som du fortæller om. Jeg fastsatte rammer/regler til dem begge når de kom her og lege (selvom min søn ikke var den der lavede balladen/talte vulgært og grimt). Fortalte vennen at han blev ringet hjem hvis han fortsatte ballade/grimt sprog efter jeg havde bedt ham/dem lade være. Knægten blev sendt hjem få gange. Men han lærte hurtigt at jeg mente det jeg sagde, og for at hygge med os måtte han hellere gøre som reglerne var her, i stedet for at blive ringet hjem. Det virkede.Fik et virkelig fint forhold til den knægt hen ad vejen. Af min søn så selv droppede ham som nær ven efter et par år, så drengen ikke kom så tit på besøg, jo en anden side af sagen.

Hvad tænker i om at undgå/nægte sit barn legeaftaler med enkelte børn? 
min søn går i 0 kl. og er meget vellidt. En af de drenge som han leger meget med i skolen og som er en af hans bedste venner er ret vild og grim i munden. Jeg synes ofte deres legeaftaler bliver trælse fordi vennen konstant opfordrer til ballade og drilleri af lillebror. Der bliver snakket virkelig grimt. Min søn kan hurtigt blive lidt en medløber, og så gør han det samme som vennen og “spiller sej” når jeg beder ham stoppe. Jeg er virkelig der hvor jeg ikke ønsker de skal have legeaftaler fordi jeg heller ikke synes han bidrager med nogle gode værdier til min søn. Men kan jeg tillade mig at nægte ham legeaftaler med det barn? Og i så fald hvordan går jeg det bedst?.

har i andre prøvet noget lignende? 

Jeg ville klart sige ja tak til alle legeaftaler,  men det skulle være i mit hus

Så ville jeg mandsopdække dem og rette ALT, der faldt udenfor mine rammer. Der går ikke lang tid, før ungen stopper med at efterspørge legeaftale. Hvis moderen spørger efter legeaftale hos dem, vil jeg sige nej og sige sandheden, hvis hun efterspørger årsag. Men jeg har så heller ikke noget problem med konflikter, det lyder du til at have.

Begge mine unger har haft/har sådanne venner.

Den ældstes bedste veninde havde en lang overgang en tendens til at kalde lillesøster grimme ting. Råbe at hun skulle skride, at hun var træls og dum osv osv. 

Her fik hun at vide, at hvis hun havde et problem med lillesøster, stod det hende heldigvis frit for at tage hjem. Og hvis hun ik ville hjælpe med at rydde op, så ku få lov til at sidde på en stol, indtil hendes forældre kunne hente hende (hun var typen der rodet en million ting på 5 minutter, også ikke gad lege med det alligevel) Efter en lege aftale, hvor hun havde været så strid, fik hun at vide at nu kunne hun ikke længer lege med vores datter, og fik forklaret hvorfor, samtidig med at vi flere gange havde  taget en snak om det med hende og hendes forældre, gik der 6 mdre, hvor de ikke fik lov til at lege sammen, forstod hun det, og lege aftaler kunne genoptages. Nu går de i nye klasser og ses ikke så tit mere (de er 12, og han kendt hinanden siden 0 klasse) 

Lillesøster har en veninde, som har rigtig svært ved at følge regler, stikker af, snakker knap så pænt, skylder ikke ud i wc'et, vasker ikke hænder og gå direkte i frugtskålen bagefter (addddddd) Vi kan ikke ha en slikskål på bordet, uden hun går direkte i den og propper munden og tømmer skålen.

Hende har vi virklig også været nød til at sætte stramme regler op for. Feks skal hun altid sige når hun går på wc, også står vi udenfor døren, så vi kan høre hun skylder ud og vasker hænder, og når hun glemmer det (og det gør hun hver gang) så blir hun sendt tilbage, og grundigt vejledt. Hoveddøren bliver låst på begge låse, slik skålen fjernes, frugten bliver ligeligt fordelt i hver deres skåle.

Alt grim tale bliver korrigeret og hun får at vide, hvordan JEG forventer at hun snakker til mig/is i mit hus. Jeg gider simpelhen ikke høre på eder og forbandelser. Og man behandler vores dyr ordentligt.

De har så også holdt en pause fra lege aftaler, og nu er det mere periodisk de leger sammen, for orker ikke altid at hun blir sur, når hun ikke får sin vilje (de er 8 og har kendt hinanden altid)

Jeg er veninde med moren og faren, og vi har self haft mange snakke omkring deres lege aftaler. 

Min datter har haft en periode, hvor hun slog nabopigen næsten hver gang de legede. Det endte med, at vi (både os og naboerne) ikke ville have at de skulle lege sammen, før vores datter forstod, at det ikke er måden at løse en konflikt.

Der gik en måned, hvor de ikke legede, og siden er det simpelthen gået så fint ��