Stress / angst - gode råd søges

Jeg vil forsøge at gøre en meget lang historie kort.

Jeg har 3 børn sammen med min mand. De er 2, 6 og 8 år. Den ældste har for et halvt år siden fået diagnosen infantil autisme. Vi har altid vidst at der var noget. Han har krævet utrolig meget af os i forhold til hvad et “normalt” barn gør. Han kræver stadig meget, især i øjeblikket hvor hans trivsel i skolen er rigtig dårlig.

Det har været mig der har taget 90% af arbejdet herhjemme. Jeg har afleveret, hentet, haft styr på hjemmet, børnene og hvad der dertil hører. Jeg har holdt min søn hjemme i perioder hvor skolen ikke kunne have ham.

Jeg har haft vores mindste hjemme indtil nu, både fordi det har været et ønske, men også for at frigive mere tid til de to store.

Nu er den lille kørt ind i vuggestue og jeg skal egentlig finde et job. Men det skal jeg ikke, for det kan jeg ikke. Jeg er meget stresset og har egentlig været det i mange år snart. Jeg har været sygemeldt fra mit tidligere job pga. vores udfordringer med vores søn.

Nå, det blev langt. Det skulle det ikke. :-)

Jeg har haft en snak med min læge, som har henvist mig til en psykolog og min mand og jeg har besluttet at leve på hans indkomst så længe jeg har brug for det, for at komme ovenpå igen.

Og nu til mig egentlige spørgsmål.

Kom gerne med alle jeres gode råd til at få det bedre i sådan en situation. Jeg døjer med konstant uro i kroppen, ofte kvalme, mere eller mindre konstant svimmelhed og koncentrationsbesvær. Desuden også søvnbesvær.. jeg er ikke sådan som type angst, men stressen udløser desværre angst, som for mig viser sig på bestemte tidspunkter.

Hvad har hjulpet jer? Det kan være alt mellem himmel og jord.. bare fyr løs. 

Havde meget kortvarigt en belastningsreaktion, udløst af stress og udbrændthed. Så vi har slet ikke samme baggrund, og ikke sikkert mit svar er særlig brugbart. Her hjalp tiden og en accept af min situation, og at jeg godt måtte have det skide fucking dårligt selvom man er mor, husholderske, karrierekvinde, etc etc. Jeg snakkede med mine nærmeste om alt og intet, fik samtaler med en familieterapeut der kørte ud til mig, sørgede for at “forkæle” mig selv som tiden nu var til det i dagligdagen (god mad, varme bade, ansigtsmasker, VARM kaffe) Skar ned på det og dem, der ikke var værd at bruge tid på. 

Efter et par måneder kom krop og sind ovenpå og startede op på min løbetræning igen. I dag mærker jeg intet. 
ved godt det er totalt individuelt, men det er min historie ☺️❤️

Anonym skriver:

Jeg vil forsøge at gøre en meget lang historie kort.

Jeg har 3 børn sammen med min mand. De er 2, 6 og 8 år. Den ældste har for et halvt år siden fået diagnosen infantil autisme. Vi har altid vidst at der var noget. Han har krævet utrolig meget af os i forhold til hvad et “normalt” barn gør. Han kræver stadig meget, især i øjeblikket hvor hans trivsel i skolen er rigtig dårlig.

Det har været mig der har taget 90% af arbejdet herhjemme. Jeg har afleveret, hentet, haft styr på hjemmet, børnene og hvad der dertil hører. Jeg har holdt min søn hjemme i perioder hvor skolen ikke kunne have ham.

Jeg har haft vores mindste hjemme indtil nu, både fordi det har været et ønske, men også for at frigive mere tid til de to store.

Nu er den lille kørt ind i vuggestue og jeg skal egentlig finde et job. Men det skal jeg ikke, for det kan jeg ikke. Jeg er meget stresset og har egentlig været det i mange år snart. Jeg har været sygemeldt fra mit tidligere job pga. vores udfordringer med vores søn.

Nå, det blev langt. Det skulle det ikke. :-)

Jeg har haft en snak med min læge, som har henvist mig til en psykolog og min mand og jeg har besluttet at leve på hans indkomst så længe jeg har brug for det, for at komme ovenpå igen.

Og nu til mig egentlige spørgsmål.

Kom gerne med alle jeres gode råd til at få det bedre i sådan en situation. Jeg døjer med konstant uro i kroppen, ofte kvalme, mere eller mindre konstant svimmelhed og koncentrationsbesvær. Desuden også søvnbesvær.. jeg er ikke sådan som type angst, men stressen udløser desværre angst, som for mig viser sig på bestemte tidspunkter.

 

Hvad har hjulpet jer? Det kan være alt mellem himmel og jord.. bare fyr løs. 

Jeg blev ramt af stress for 5 år siden og var temmelig langt nede. Stressen udløste angst og selvom jeg ikke havde en decideret depression, havde jeg også depressive tendenser.

Jeg gik til psykolog hver uge i en periode, havde samtaler med min læge og chef - også hver uge. Og brugte familie og venner. Jeg fik rengøring på i en periode og begyndte at handle via Nemlig, så de praktiske ting blev enklere. Det der virkelig hjalp mig var mindfulness, især kropsscanninger og vejrtrækningsøvelser. Mediterede ofte til jeg var grøn i hovedet - flere gange dagligt - og jeg kom ret hurtigt af med de fysiske symptomer (især hjertebanken og hyperventilation).

I dag lever jeg med en større følsomhed overfor stress. Jeg kan hurtigt få symptomer hvis jeg i en periode er presset, men mindfulness hjælper. Mediterer ikke hver dag, men i perioder bruger jeg det meget. Angsten har desværre ikke helt sluppet sit tag i mig, men kan håndtere det som regel, og lærer jævnligt nye metoder.

Rigtig god bedring - det skal nok blive bedre 

Anonym skriver:

Jeg vil forsøge at gøre en meget lang historie kort.

Jeg har 3 børn sammen med min mand. De er 2, 6 og 8 år. Den ældste har for et halvt år siden fået diagnosen infantil autisme. Vi har altid vidst at der var noget. Han har krævet utrolig meget af os i forhold til hvad et “normalt” barn gør. Han kræver stadig meget, især i øjeblikket hvor hans trivsel i skolen er rigtig dårlig.

Det har været mig der har taget 90% af arbejdet herhjemme. Jeg har afleveret, hentet, haft styr på hjemmet, børnene og hvad der dertil hører. Jeg har holdt min søn hjemme i perioder hvor skolen ikke kunne have ham.

Jeg har haft vores mindste hjemme indtil nu, både fordi det har været et ønske, men også for at frigive mere tid til de to store.

Nu er den lille kørt ind i vuggestue og jeg skal egentlig finde et job. Men det skal jeg ikke, for det kan jeg ikke. Jeg er meget stresset og har egentlig været det i mange år snart. Jeg har været sygemeldt fra mit tidligere job pga. vores udfordringer med vores søn.

Nå, det blev langt. Det skulle det ikke. :-)

Jeg har haft en snak med min læge, som har henvist mig til en psykolog og min mand og jeg har besluttet at leve på hans indkomst så længe jeg har brug for det, for at komme ovenpå igen.

Og nu til mig egentlige spørgsmål.

Kom gerne med alle jeres gode råd til at få det bedre i sådan en situation. Jeg døjer med konstant uro i kroppen, ofte kvalme, mere eller mindre konstant svimmelhed og koncentrationsbesvær. Desuden også søvnbesvær.. jeg er ikke sådan som type angst, men stressen udløser desværre angst, som for mig viser sig på bestemte tidspunkter.

 

Hvad har hjulpet jer? Det kan være alt mellem himmel og jord.. bare fyr løs. 

Lystbetonet aktiviteter og masser af søvn, ikke egen erfaring, det råder vi vores patienter til, og det virker.

Jeg har i perioder stres - som også kan udløse angst. 
søvn hjælper mig, utrolig meget. Vi har også tre børn, som dog er lidt ældre end dine. Ikke meget. 
men ellers så sørger jeg for, når børnene ikke er der, at lave ting jeg kan lide. Gå en tur. Rydde op i ting, som ubevidst genere mig. Fx børnenes værelser, skuffer eller skabe. Det kan skabe en del ro i mit hoved. 
ydermere, laver jeg ofte ikke noget efter kl 20. Fordi jeg simpelthen er nødt til, at lade op. Og have alenetid, Med fx tv eller tlf. 

så står jeg hellere 15 min før op om morgenen for at indhente fx madpakker eller en tøjvask. 
rigtig god bedring til dig - husk, du får det godt igen