brug for fif....

Hej allesammen

Jeg har været til tryghedsscanning i onsdags, da lægen havde mistanke om en graviditet uden for livmoderen. ALT OK, det var spændende og der var hjerteblink og en lille pakke som overlægen kaldte den. Egen læge havde sagt 6+0, men overlægen sagde det måtte minimum være 6+4 da der var hjerteblink, men hvor var det skønt.

Mit råd jeg søger er, hvordan får i tankerne væk fra det værst tænkelige ABORT. Jeg/vi ønsker SÅ meget det her, og hver dag jeg står op tænker jeg JUBII en dag mere gået, uden blødning, fortsatte graviditets symptomer og stadig muren i underlivet. Hvordan er I andre kommet igennem de 12 uger uden at blive bims?? Og lige en ting mere hvordan foregår en NF.

Mange hilsner Tvilling 6+0 (6+4)

Først og fremmest tillykke med hjerteblink hvor er det stort!

Jeg vil gerne læse med på sidelinjen mht det at aflede tankerne fra abort da en god veninde er/har været ude for det samme som dig. Er jo også selv gravid (surprise ud fra billedet..) men har en idé om at de tanker jeg har gjort mig er af en anden "grad" end dem du gør dig. Har naturligvis vendt scenariet med manden men pt er strategien for mit vedkommende at "ignorere tankerne og regne med det er som det skal være", de kloge siger jo at når man har kvalme er det fordi bebyen har det godt;-) Når jeg alligevel skal afledes lidt, går jeg ture med hunden, læser eller vrider hjernen med suduko så jeg tænker på andet/anderledes. Jeg skal først scannes om 2-3 uger, burde få brev i næste uge med dato.

NF foregår udvendigt på maven, går ud fra du er blevet scannet indvendigt her i onsdags? Og så forsøger de selvf at måle nakkefolden for at se om det ser fornuftigt ud. Endvidere scanner de (lårbensknoglen mener jeg det er) for at beregne terminen, ved min sidste graviditet blev jeg ved begge scanninger rykket bagud (og gik 11 dage over tid..). De kigger selvf også efter om der nu er det der skal være, 2 arme, ben, hjerte, blære osv. For mig/os var det hyggeligt og sjovt og samtidig rørende virkeligt at se det lille myr derinde! Husker det som om det tog en lille halv time, kommer meget an på hvordan barnet ligger ifht at blive scannet, jeg måtte op at hoppe for at få den til at ligge så hun kunne måle nakkefolden!

Håber du kan bruge mit rod til bare lidt.

Held og lykke med det hele

Tusind tak. Stort tillykke til dig også. Det er bare det er 1 gang og har været ønsket i 3 år. Er så glad og vil bare SÅ gerne det lykkedes, men tænker samtidig hvis ikke, er der en grund her til. Men tak for svarene og de gode råd. Jep blev scannet indefra i onsdags og egentlig er det jo 6+3 (7+0) i dag he he.

Først og fremmest stort tillykke

Er selv meget tæt på mål, men kan sagtens selv huske hvordan det var at gå og frygte at tabe den lille spirrevip de første 12 uger.

Men som min læge sagde til mig, "Skulle det ske, ja så er det naturens måde at sortere fra på fordi det på en eller anden måde ikke er stærkt nok"

Syntes først det var lidt hårdt sagt - men hun havde/har jo ret.

Så da det gik op for mig, ja så rettede jeg fokus på at jeg var sund og stærk og at ham den lille derinde også var det.

Det hjalp mig lidt, og desuden så løber de uger afsted (selvom det ikke føles sådan ligenu..)

Er sikker på at du har en sund lille spire inde i maven, som bare skal ligge og hygge sig, samt vokse sig stor og stærk

Hej. Ja jeg ville lige dele mit med dig også jeg er lige knap 12 uger henne (11+5), men jeg har været sindssygt nervøs for, at der skulle været noget galt, at hjertet ikke slår eller at det bare pludselig er forbi, her tænker jeg på abort.
Det har været nogle vildt lange uger at nå hertil, for jeg vidste det meget meget tidligt, var kun lige blevet gravid stort set.
Men jeg har været nervøs konstant. Men som de andre erfarne siger, så vil man være nervøs resten af graviditeten. Og dette er bare begyndelsen med ens barn når det først er ude.
Jeg skal til NF på fredag, og glæder mig helt vildt, men er samtidig er jeg vildt nervøs for at det ikke vil gå som man håber. Så for mig er de her 6 dage deritl vildt lange.
Jeg har bare ladet dagene gå, timerne gå, for har ikke vidst hvordan jeg skulle få tankerne væk fra det negative, har så svært ved at tænke positivt, for man ved der er en risiko.

Noget helt andet er, at jeg ingen symtomer har overhovedet, er hverken dårlig, eller noget, og brystspændingerne er gået totalt væk her de sidste to uger ca, så nu er JEG nervøs fordi jeg ingen symtomer har overhovedet. :/ Men der er jo selvf. nogen der intet mærker.

(undskyld den lange besked, håber det går)
Held og lykke. Marikka, knap nået den første milepælen.

Puha marikka.. Ja men som de jo også skriver tænker jeg hvis det ikke går er det fordi der er noget galt, jeg har de sidste 3 år arbejdet med multihandicappet børn, og ville da kunne klarer det, men det er jo ikke det vi ønsker. HELD og LYKKE med NF

Tillykke med din graviditet:-)

Jeg tror ikke der er så meget at gøre ved bekymringerne, det er vist noget som alle gravide skal igennem. Jeg var selv syg af bekymring de første mange uger og pinte mange gange mig selv ved at sidde og læse om MA/SA.. Hvorfor? Ææhhh godt spørgsmål!!

Tror bare du skal tage en dag ad gangen og forsøge at glæde dig over at du er gravid!:-) For selvom det er hårdt sagt, så ER det jo fordi der er noget galt med fosteret, hvis du aborterer. Og hellere nu end senere i forløbet - sådan havde jeg det ihvertfald.

Knus Tulle

Tvilling skriver:

Puha marikka.. Ja men som de jo også skriver tænker jeg hvis det ikke går er det fordi der er noget galt, jeg har de sidste 3 år arbejdet med multihandicappet børn, og ville da kunne klarer det, men det er jo ikke det vi ønsker. HELD og LYKKE med NF

Ja det er jo også det. Men som du jo nok keder til kan det være svært at tænke den tanke, for man vil jo have intet skal være galt. Jeg krydser fingre for os begge to, det er jo nok ikke brugbare tanker i længden. Lad og glæde os over vi er gravide, ja