Hvad laver jeres mænd med jeres børn?

Jeg er så frustreret over min mand. 
vi har en lille datter sammen på 3 år. Hun har aldrig rigtig ville sin far og har altid kun ville have mig. Jeg har forsøgt at inddrage ham fra starten af med den lille, men interessen for vores datter har aldrig rigtig været der 100 %. Jeg skal altid opfordre ham til samvær med vores datter både i dagligdagen og i weekenderne. Jeg mangler bare at få ham på banen sådsn rigtigt så jeg også kan lade op. Jeg misunder virkelig dem der har en nærværende far til deres barn  

han har selv fortalt mig at hans egen far var meget fraværende og at han derfor ikke ved hvordan man er far. Hvordan hjælper jeg ham? 

hvordan er jeres mænd med jeres barn/børn? 

Du tager på en tøsetur med en veninde og lader dem klare sig i en weekend. 
du tager ud af huset i flere timer og lader ham giver mad, bade gå på legeplads.....og og og

Jeg tror det er de færreste der kan huske hvordan deres egen far var, da de var 3 år gamle. Så det er nok ikke mange der kan spejle sig i egne forældre helt fra starten af forældrelivet. 

Jeg tror på at man bliver forældre når man er tvunget til at være det uden mulighed for at sige nej tak. Men det er vigtigt at man får lov at finde sin egen forældrerolle. Der er ikke et facit og alle mennesker er forskellige. Lad dem have tid alene. Tvungen tid. Du skal tage ud af huset og lade ham 100% finde ud af om de så skal sidde på gulvet og lege, gå en tur eller putte i sofaen med tegnefilm. Det er op til ham. Man behøver ikke lave en masse fede aktiviteter med sine børn for at være en nærværende og god forældre.  Jeg er og har aldrig været god til at lege, til gengæld kan jeg andre ting og forkæler mine unger på anden vis og så er jeg mega god til at give krammere og kysser på dem 100 gange dagligt. Jeg tror i hvertfald ikke de er i tvivl om min kærlighed selvom jeg ikke sætter mig og leger med Lego og Barbie. :-D  

"Hun har aldrig rigtig ville sin far og har altid kun ville have mig."

Har du ladet ham? - Givet ham plads også selvom han "laver fejl" (efter din mening ?)

Men ja, tag ud af hus og lad dem finde ud af det, han kunne jo også tage i zoo, legeland osv med hende

Min mand arbejder meget, men når han er hjemme deler vi ofte børnene op, så han fx cykler en tur med en, tager på legepladsen, hjem til hans forældre, ud og handle osv

Enig med de andre. Stik af hjemmefra et par timer, og lad dem lære hinanden at kende. Det er svært at involvere sig, hvis man føler man ikke kan, ikke ved hvordan og i øvrigt har sin kone, som bare kan det der og som barnet foretrækker, stående ved siden af.

Min mand tager på legeplads, går tur, køre i zoo, osv, når han er sammen med vores datter alene. Eller de hjælpes ad med at bage boller og lave mad, læser bøger, leger med Lego, osv. Men det har helt sikkert krævet noget tilvænning for ham, at lege med et lille barn, lige at finde selvtilliden og det indre legebarn frem.

Jeg er så frustreret over min mand. 
vi har en lille datter sammen på 3 år. Hun har aldrig rigtig ville sin far og har altid kun ville have mig. Jeg har forsøgt at inddrage ham fra starten af med den lille, men interessen for vores datter har aldrig rigtig været der 100 %. Jeg skal altid opfordre ham til samvær med vores datter både i dagligdagen og i weekenderne. Jeg mangler bare at få ham på banen sådsn rigtigt så jeg også kan lade op. Jeg misunder virkelig dem der har en nærværende far til deres barn  

han har selv fortalt mig at hans egen far var meget fraværende og at han derfor ikke ved hvordan man er far. Hvordan hjælper jeg ham? 

 

hvordan er jeres mænd med jeres barn/børn? 

tja tror egentlig bare han laver det samme med ungerne som jeg. De løber sammen, legeplads, ud på eventyr, ihvertfald også ting mor ikke plejer også er de i mega humør og hemlighedsfulde når de kommer hjem, han bager, tager til starnden/skoven. Bygger lego, tegner, perler. Spiller fodbold, bygger huler. Tager dem med på overnatning hos farmor og farfar uden mor.

De laver mange ting, men egentlig indgår de bare i hverdagen.

Min mand synes heller ikke hans far var ret meget til stede i hans barndom, så fra starten af har han sagt at han ville være sammen med sine børn og være en stor del af deres liv og det er han ihvertfald.

Jeg er så frustreret over min mand. 
vi har en lille datter sammen på 3 år. Hun har aldrig rigtig ville sin far og har altid kun ville have mig. Jeg har forsøgt at inddrage ham fra starten af med den lille, men interessen for vores datter har aldrig rigtig været der 100 %. Jeg skal altid opfordre ham til samvær med vores datter både i dagligdagen og i weekenderne. Jeg mangler bare at få ham på banen sådsn rigtigt så jeg også kan lade op. Jeg misunder virkelig dem der har en nærværende far til deres barn  

han har selv fortalt mig at hans egen far var meget fraværende og at han derfor ikke ved hvordan man er far. Hvordan hjælper jeg ham? 

 

hvordan er jeres mænd med jeres barn/børn? 

Min mand har børnene med til de arbejdsopgaver, han selv skal lave, dette uanset deres alder. Så han har slået græs med en 6 mdr.s på armen, ryddet op udenfor med de 2 mellemste, klippet træer med den ældste. Han spiller fodbold, hopper på trampolin eller er i vandkamp, hvis de starter, men er ikke god til at tage initiativ (er dog blevet bedre).

Anonym skriver:

Jeg er så frustreret over min mand. 
vi har en lille datter sammen på 3 år. Hun har aldrig rigtig ville sin far og har altid kun ville have mig. Jeg har forsøgt at inddrage ham fra starten af med den lille, men interessen for vores datter har aldrig rigtig været der 100 %. Jeg skal altid opfordre ham til samvær med vores datter både i dagligdagen og i weekenderne. Jeg mangler bare at få ham på banen sådsn rigtigt så jeg også kan lade op. Jeg misunder virkelig dem der har en nærværende far til deres barn  

han har selv fortalt mig at hans egen far var meget fraværende og at han derfor ikke ved hvordan man er far. Hvordan hjælper jeg ham? 

 

hvordan er jeres mænd med jeres barn/børn? 

Jeg giver de andre ret, at du jo kan “tvinge” ham, ved at tage hjemme fra i større eller mindre grad. 
De skal jo finde nogen aktiviteter som fungerer for dem. Min mand og datter laver ting som hun ikke laver sammen med mig. Jeg gider ikke tumle lege, men det gør min mand og datter! Tilgengæld har min mand ikke tålmodighed til fx at tegne og male og perler - det synes jeg er mega hyggeligt. Hvis min datter vil læse bøger søger huN altid hendes far - han er meget bedre til at leve sig ind i historierne end jeg er. Hvis vi begge 2 er hjemme, laver vi de fleste ting sammen.
Jeg tror du skal lure lidt efter hvilke aktiviteter jeres barn nyder at lave med din mand og så trække dig og lade dem finde hinanden i det. Det er jo nok blevet en vane for jer alle 3 at det er dig der er den primære. 

Jeg stemmer i med de andre. Det er ikke dig der skal løse denne her, og ikke dig der skal arrangere hvordan din mand skal komme på banen. Det skal han selv. Dels fordi det er hans ansvar som voksen mand og far, og dels fordi problemet ikke løses ved at du er den der dirigerer samværdsformen.

Så du må pakke en taske, begynde at gå til yoga hver onsdag eftermiddag/aften, tage nogle dage for dig selv i weekenderne og spise ude med veninderne, tage et par dage på storbyferie, osv .... og så må far finde ud af hvad han vil gøre imens han har vagten derhjemme.

Selvfølgelig vil datter helst dig, hvis far aldrig er trådt til. Og hvis han ikke har lært det på de foregående tre år, så er det i den grad på tide.

Her laver far nok mere med ungerne end jeg gør.... han boev tvunget til det i sin tid, at være primær omsorgsperson fordi jeg var meget syg - dog var aftalen da vi overvejede børn at han SKULLE tag noget af barsel, vel og mærke hvis det kunne køre rundt økonomisk.

Jeg er af den erfaring at nogle gang er det simpelthen fordi fædre ikke får lov og får de lov står mor på siden og fortæller hvordan det skal gøres.... de får simpelhen sjældent lov og plads til at lære selv og bestemme hvordan det skal gøres, fordi vi kvinder står i vejen....

Min datters far er møg god til andres børn, men ikke sin datter....nøjagtigt som sin far.... her blev han tvunget til at tag ansvar og deltage, både ift. Praktisk og følelsesmæssigt..... nu er der ingen der "tvinger" ham længre og min datter på knap 15 år har brudt kontakten med ham, ganske enkelt fordi han sætter sig selv og andre før hende....