Hej med jer.
Jeg er den glade mor til to velfungerende unger på 3 og 5 år. Jeg arbejder som lærer og er på nedsat tid (80%) og jeg er rigtig glad for mit job.
Min udfordring er, at jeg simpelthen er så smadret når jeg kommer fra arbejde, de dage hvor jeg ikke har nedsat tid (4 dage i ugen)Så jeg synes slet ikke, jeg får nok ud af mine børn. Jeg har ikke lyst eller overskud til at lege eller sætte gang i noget, fordi jeg er helt fyldt op og træt i knolden. Jeg synes det mest hyggelige er, hvis vi ser noget ramasjang sammen, men jeg synes også bare det er lidt ærgerligt, at jeg ikke lige sætter gang i noget. Faktum er bare, at det ikke er noget jeg nyder, hvis vi fx tegner eller lignende, for jeg er bare træt!
Så mit spørgsmål er: hvordan er jeres energiniveau om eftermiddagen? Og hvilke små aktiviteter sætter I i gang med jeres unger, som er rolige og hyggelige for både børn og voksne?
Er det mig, der forventer for meget af hverdagen, eller er der mon nogle gode råd til, hvordan man kan holde energien lidt højere oppe, så man får nydt sin eftermiddag med børnene og ikke bare flader ud på sofaen?
Ps: Jeg kan godt lide at lave ting med mine børn i weekenden osv.
Vi henter som regel ca 15:30, så der er jo alligevel noget tid før det er puttetid.
Anmeld
Citér