Fødsels angst

Hej ❤️

jeg har grundet svær helbredsangst fået et “ja” til PKS. Det var ikke svært at få det godkendt, da min egen JM og læge anbefalede det. Det skyldes at en førstegangs fødendes fødsel kan tage over 24 timer og kræver en aktiv mor som kan rumme situationen, grundet min angst for kropslige uvante fornemmelser er det ikke Realistisk at føde vaginalt for mig. Selvom jeg i starten af graviditeten havde et enormt ønske herom. Det skyldes til dels at angst hormonet reducere kroppens ve stimulerende stof, at jeg ikke kan rumme akutte situationer OG at sygehuset mener det er bedst for vores start at jeg har ro på ift. hvad der skal ske... Beslutningen om et PKS er  Således taget, men jeg er nu også begyndt at få enorm angst om komplikationerne forbundet hermed  jeg syntes generelt tankerne om fødsel er ENORMT svære at rumme. Mon der er nogle på linjen som har døjet med det samme og som har gode råd?? Jeg elsker at bære mit barn og glæder mig til at se ham/hende, men hvor ville jeg dog ønske at barnet faktisk kom med storken...

sorry for mit ynk, men jeg syntes bare det er så svært at være i. 

Anonym skriver:

Hej ❤️

jeg har grundet svær helbredsangst fået et “ja” til PKS. Det var ikke svært at få det godkendt, da min egen JM og læge anbefalede det. Det skyldes at en førstegangs fødendes fødsel kan tage over 24 timer og kræver en aktiv mor som kan rumme situationen, grundet min angst for kropslige uvante fornemmelser er det ikke Realistisk at føde vaginalt for mig. Selvom jeg i starten af graviditeten havde et enormt ønske herom. Det skyldes til dels at angst hormonet reducere kroppens ve stimulerende stof, at jeg ikke kan rumme akutte situationer OG at sygehuset mener det er bedst for vores start at jeg har ro på ift. hvad der skal ske... Beslutningen om et PKS er  Således taget, men jeg er nu også begyndt at få enorm angst om komplikationerne forbundet hermed  jeg syntes generelt tankerne om fødsel er ENORMT svære at rumme. Mon der er nogle på linjen som har døjet med det samme og som har gode råd?? Jeg elsker at bære mit barn og glæder mig til at se ham/hende, men hvor ville jeg dog ønske at barnet faktisk kom med storken...

 

sorry for mit ynk, men jeg syntes bare det er så svært at være i. 

Hvad siger din jordemoder i forhold til at få snakket med nogen omkring denne angst? Har hun evt anbefalet en psykolog? Måske også samtaler med egen læge. Psykologen har måske ikke forstand på de kliniske ting, men bestemt angsten. 
Personligt frygter jeg kejsersnit så meget at jeg næsten ikke kan sove og får ondt i maven. Nu har mit barn så også ligget i tværleje i nogen tid, så det hjælper ikke på det. Hun har vendt sig nu, men frygter stadig kejsersnittet, hvis det skal gå hen og blive aktuelt. 
Kæmpe krammer

Der ER jo muligheden for kejsersnit under fuld bedøvelse, hvis det er selve kejsersnittet, du frygter. MEN det løser jo intet at blive ved med at udvise undgåelsesadfærd og lade angsten styre. Du ser frem til konstant angst RESTEN AF DIT LIV (for sådan er livet med børn). Hårdt og brutalt. Så du skal arbejde med angsten og igang nu. Måske kan du endda nå at føde vaginalt. 

Jeg er ked af at virke så bister, men kejsersnit som løsning på fødselsangst er jo bare som at tisse i bukserne for at holde varmen. Angsten vokser / man ender med at blive ENDNU koldere. Så jeg synes ikke, at du har fået god nok hjælp til din fødselsangst. 

Abracadabra skriver:

Der ER jo muligheden for kejsersnit under fuld bedøvelse, hvis det er selve kejsersnittet, du frygter. MEN det løser jo intet at blive ved med at udvise undgåelsesadfærd og lade angsten styre. Du ser frem til konstant angst RESTEN AF DIT LIV (for sådan er livet med børn). Hårdt og brutalt. Så du skal arbejde med angsten og igang nu. Måske kan du endda nå at føde vaginalt. 

Jeg er ked af at virke så bister, men kejsersnit som løsning på fødselsangst er jo bare som at tisse i bukserne for at holde varmen. Angsten vokser / man ender med at blive ENDNU koldere. Så jeg synes ikke, at du har fået god nok hjælp til din fødselsangst. 

Så præcist sagt!

Det er en ond cirkel TS befinder sig i. Det må være hårdt.

Ja,når graviditet er gennemført og barnet er ud ender bekymringet ikke. Hvad med vuggedøden ig hvad med tiden,hvor de skal af sted med fx offentlig teansport til skole.

Jeg ville aldrig fokusere på det,at førstegangsfødende skal "arbejde"i 24 timer. Jeg ville fokusere på at man er så heldig,at man få lov at gennemfør en fødsel. 

Her er så mange piger som skriver at de fødte meget hurtigt,også 1.gang. ja,også mig-ca 3,5 timer.

Men vi er jo så forskellige. 

Kære TS,håber du vil få hjælp og alt vil ende som er befst både for dig og dine kære.

Barn3 skriver:

Så præcist sagt!

Det er en ond cirkel TS befinder sig i. Det må være hårdt.

Ja,når graviditet er gennemført og barnet er ud ender bekymringet ikke. Hvad med vuggedøden ig hvad med tiden,hvor de skal af sted med fx offentlig teansport til skole.

Jeg ville aldrig fokusere på det,at førstegangsfødende skal "arbejde"i 24 timer. Jeg ville fokusere på at man er så heldig,at man få lov at gennemfør en fødsel. 

Her er så mange piger som skriver at de fødte meget hurtigt,også 1.gang. ja,også mig-ca 3,5 timer.

Men vi er jo så forskellige. 

Kære TS,håber du vil få hjælp og alt vil ende som er befst både for dig og dine kære.

Nemlig! 

Min første fødsel tog i øvrigt 10 timer, og jeg var i ekstase efterfølgende. Helt høj på endorfiner og i lykkerus. En fantastisk fødsel!