Jeg har fejlet- dårlig samvittighed

puha jeg føler virkelig jeg har fejlet som mor. 
min ældste dreng er 6 år og er onde i en periode hvor han virkelig prøver nogle grænser af. 
her til aften blev han ved og ved med at råbe op og drille sin lillebror. Han lyttede slet slet ikke og det stod på lææænge. Jeg gik efter ham ind på hans værelse for at bede ham stoppe men han hørte slet ikke efter mig grinte bare, og så tog han sin papirsflyver og skød lige i hovedet på mig. 
ren refleks- fordi jeg var så træt og opbrugt af at diskutere med ham, tog jeg papirsflyveren, rev den i stykker og smed den ud... jeps... ikke mit stolteste tidspunkt som mor... 

øv hvor er jeg skuffet over mig selv... 

jeg sagde selvfølgelig efterfølgende undskyld, og byggede en ny til ham.... 

men jeg har det bare SÅ dårligt med mog selv. Normalt ville jeg bare have lagt den væk, og bedt ham blive på værelset til han er klar til at lytte... 

hvad tænker i? Er jeg virkelig så dårlig en mor som jeg føler mig lige nu? 

Åh da jeg læste overskriften og starten af indlægget, forventede jeg noget langt værre. 

Forældre er mennesker. Fejl sker. Det dør dit barn ikke af at lære. Tilgiv dig selv og kom videre. I morgen er en ny dag 

Det kunne jeg nok godt finde på uden at kalde det en fejl.

Anonym skriver:

puha jeg føler virkelig jeg har fejlet som mor. 
min ældste dreng er 6 år og er onde i en periode hvor han virkelig prøver nogle grænser af. 
her til aften blev han ved og ved med at råbe op og drille sin lillebror. Han lyttede slet slet ikke og det stod på lææænge. Jeg gik efter ham ind på hans værelse for at bede ham stoppe men han hørte slet ikke efter mig grinte bare, og så tog han sin papirsflyver og skød lige i hovedet på mig. 
ren refleks- fordi jeg var så træt og opbrugt af at diskutere med ham, tog jeg papirsflyveren, rev den i stykker og smed den ud... jeps... ikke mit stolteste tidspunkt som mor... 

øv hvor er jeg skuffet over mig selv... 

jeg sagde selvfølgelig efterfølgende undskyld, og byggede en ny til ham.... 

men jeg har det bare SÅ dårligt med mog selv. Normalt ville jeg bare have lagt den væk, og bedt ham blive på værelset til han er klar til at lytte... 

hvad tænker i? Er jeg virkelig så dårlig en mor som jeg føler mig lige nu? 

Overhovedet ikke...

du reagerede.. og du snakkede med ham efter at være kølet ned..

jeg er ikke sikker på at jeg ville have kunnet være lige så rolig som du i den situation...

Ærligt - jeg havde gjort det samme for mindre - nogle gange lytter børn ikke - det er en papirsflyver, handlinger har konsekvenser - børn skal jo lære det på et tidspunkt .. vi alle bliver presset , når det kommer til sure umedgørlige børn 

Den eneste fejl jeg ka se, er at du lavede en ny papiflyver til ham

Jeg har flere gange smidt nogen af ungernes ting væk, hvis de bevist vælger, ikke at høre efter, feks papiflyver eller andre ting. 

Dit barn, lære at mor har en grænse, og hvis man vælger, at overskride den, være flabet og ik høre efter, så kommer der en koncekvens. I dit tilfælde røg flyveren i skraldespanden. Og bagefter fik i jer en snak om hvorfor. 

Jeg havde så valgt, at han i stedet ku få en ny papiflyver i morgen, når han havde vist, at han feks ku finde ud at at tage tøj på uden brok, eller noget andet. Vh Stine 

Aldrig om jeg havde sagt undskyld og lavet en ny papirsflyver til ham 

Ligesom jeg heller ikke undskylder når jeg smider sten/sneglehuse og diverse ud, hvis ungerne ikke rydder op udenfor og jeg kan også finde på at sætte legetøj væk hvis de kaster med det.

Det hedder konsekvenser og det er en ret vigtig opdragelsesmetode. 

Så jeg havde nok bare sat mig ned og talt med ham om hans opførsel og det bare ikke er okay og hvis man kaster noget efter en, så har man samtidig smidt det væk 

Det bliver svært for både dig og dine børn, hvis du fortsat reagerer så voldsomt - og her tænker jeg ikke på, at du rev papirsflyveren i stykker, men på din reaktion efterfølgende. En 6-årigs verden går ikke i stykker af, at mor får nok og reagerer konsekvent - men det skaber forvirring og usikkerhed i hans lille hoved, at du bagefter angrer, som havde du slået ham eller brændt hans yndlingsbamse af. 
Hvad søren skal han læne sig op ad, når du er så usikker og tvetydig? - lige om lidt kan det være en pædagog eller lærer, der reagerer med konsekvens, når han ikke vil lytte, og så står han uden den erfaring og robusthed, der skulle gøre ham i stand til at tåle de bittesmå puf, alle børn vil opleve. 

Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittighed, for du er bare et menneske, som reagerede og det er helt ok. Og det var jo bare en papirsflyver. Men jeg forstår hvor du kommer fra. Børn gør som vi gør og ikke som vi siger. Så når vi gerne vil lære dem at reagere hensigtsmæssigt når de er vrede, så kan det selvfølgelig ikke nytte noget, at vi opfører os barnligt, når vi er vrede. Hvordan skal du fx lære ham, at han ikke må ødelægge dine ting når han er vred, når du nu ødelægger hans ting, når du er vred. MEN det var bare en papirsflyver og en konflikt. I fik talt om den og ryddet op og ligesom han er videre, så må du komme videre

Anonym skriver:

puha jeg føler virkelig jeg har fejlet som mor. 
min ældste dreng er 6 år og er onde i en periode hvor han virkelig prøver nogle grænser af. 
her til aften blev han ved og ved med at råbe op og drille sin lillebror. Han lyttede slet slet ikke og det stod på lææænge. Jeg gik efter ham ind på hans værelse for at bede ham stoppe men han hørte slet ikke efter mig grinte bare, og så tog han sin papirsflyver og skød lige i hovedet på mig. 
ren refleks- fordi jeg var så træt og opbrugt af at diskutere med ham, tog jeg papirsflyveren, rev den i stykker og smed den ud... jeps... ikke mit stolteste tidspunkt som mor... 

øv hvor er jeg skuffet over mig selv... 

jeg sagde selvfølgelig efterfølgende undskyld, og byggede en ny til ham.... 

men jeg har det bare SÅ dårligt med mog selv. Normalt ville jeg bare have lagt den væk, og bedt ham blive på værelset til han er klar til at lytte... 

hvad tænker i? Er jeg virkelig så dårlig en mor som jeg føler mig lige nu? 

Du er IKKE en dårlig mor 

men kender følelsen! Vi alle er kun mennesker og vi kan lave fejl. Dette er faktisk også sket for mig bare på en lidt anden måde.

Jeg tror næsten alle mødre har pebet at stå i en situation hvor de efterfølgende føler sig som den dårligste mor., men du er ikke en dårlig mor og jeg sender dig en kæmpe krammer