Er vi klar til et barn?

Kæresten og jeg står i den situation hvor vi overvejer et barn, vi har været sammen 1.5 år nu, og har en okay stabil økonomi og er et stabil sted i livet. Min kæreste er uddannet sosu hjælper om 7 måneder, og jeg bliver færdig med min bachelor om 6 måneder, og skal herefter ud og arbejde. Og min kæreste især er allerede garanteret arbejde efter uddannelsen, hvis hun ikke vælger at tage den videre og gøre den til en sosu assistent. Vi har sparet 70K op til det her projekt, til alle de forskellige " gadgets " og ekstra udgifter. Så økonomisk set er vi lige nu og fremtidsmæssigt rimelig sikre føler vi selv, vi bor dog i en 2 værelse lige nu, bør vi lede efter en 3 værelses allerede nu, eller kan man vente med det til barnet er 1-2 år? Herudover er der andre ting vi bør overveje før vi kaster os ud i projektet? Vi er 25 og 27 år.

Hej med dig

Det er svært at svare på - har I lyst til et barn, med alt hvad det indebærer af at sætte sig selv og hinanden til side for en periode? Er I et godt sted både hver for sig og i jeres parforhold? Så skal I da bare klø på

Lejlighed og “gadgets” er i mine øjne den mindste forhindring. Hvor mange værelser I har og hvor meget udstyr I køber gør jer hverken mere eller mindre klar til forældreopgaven I kan bo i en 2-værelses så længe I orker og 70.000 kr. ville I mine øjne være en vanvittig sum penge at smide efter en baby

Så.. mærk efter hvad I er klar på, følelsesmæssigt? 

Det lyder til at I har de fysiske rammer i orden. Man kan sagtens få barn i en 2 vær. Vi fik også barn i en lejlighed med kun ét soveværelse. Vi havde dog en stor træng til at komme væk så da hun var næsten et år begyndte vi at kigge på huse. 
Noget andet er om I er helt klar til at miste meget af jeres kærestetid.

Halvandet år sammen er i mine øjne ikke længe(dermed ikke sagt at det er “for kort tid” )Jeg er glad for at vi havde været sammen i 7 år da vi fik barn. Man mister meget tid sammen, men vi havde brugt meget tid på hinanden og kendte hinanden rigtig godt.

Det at blive forældre forandrer en og man ser nogle gange sider af hinanden man ikke troede eksisterede.
Midt i alt det kan man nogle gange godt glemme grunden til at man overhovedet gerne ville have barn sammen: at man elsker hinanden over alt og at blive forældre binder en sammen på en måde der aldrig kan gøres om. 

SSA uddannelsen vil forresten være at foretrække da de de fleste steder ikke ansætter ssh’er længere. I hvert fald ikke hvor jeg arbejder. 

Hej. 

Det lyder som om I har meget af det praktiske på plads. I kan sagtens bo i en 2 værelses så længe baby er lille, vi boede med vores søn i en 2 værelses indtil han blev 3 og vi flyttede. Trangt til sidst, men også super hyggeligt. Især når de er helt små er der intet problem med en 2 værelses, der er de alligevel der hvor man selv er. 

MEN det vigtigste når man spørger om man er klar til er barn er faktisk ikke det praktiske, det er det mentale. Lysten til et barn skal være der. Lysten til at lave hele ens liv om ( og ja det tror man ikke det bliver, men det gør det). Det er pisse hårdt at få er barn. Seriøs søvnmangel det første år ( for du får aldrig rigtig mulighed for at indhente søvnen). Skænderier, for alle er trætte og pludselig skændes man om hvem der har mest ret til et bad. Men også kærlighed, en hel ny slags kærlighed man ikke troede fandtes. 

Der hvor jeg tænker I måske ikke er parate er på længden af jeres forhold. 1,5 år er ikke meget og man kender ikke hinanden så godt som hvis man fx havde været sammen i flere år. Det betyder dog ikke at forholdet ikke kan klare et barn, men I vil nok skulle kæmpe lidt mere hen af vejen som I lære flere af hinandens forskellige sider st kende. Derudover, er I færdige med at bare være kærester? Har I taget de weekendture, biografture, cafeture, byture, rejser, koncerter osv sammen som I ville? For når først et barn kommer er der langt mellem de ting og rejser og cafeture bliver aldrig den samme som da I bare var jer to. Tænk over det ihvetfald. 

Mit bedste svar til folk der spørger om de er klar til et barn er, “ I er klar når I er ligeglade med om andre synes I er klar. I er klar når I ikke kan lade vær” og når praktikken er på plads selvfølglig. 

Jeg siger det samme som de andre.. Det mentale og forholdet skal være på plads.. 

Jeg og kæresten havde været sammen 4 måneder, da jeg blev gravid.. Og midt under graviditeten fik jeg en efterfødselsreaktion (eller rettere førfødselsreaktion), som efter fødslen udviklede sig til en depression.. Er du klar til, at din kæreste måske får det, og du både skal tage dig af barnet OG hende?

Er hun klar til, at DU måske får det, og hun så skal klare det hele?

Uden at blive bitre på hinanden og gå fra hinanden efter 3 måneder? 

Er I klar til alle de andre helt almindelige hårde ting såsom alvorlig søvnmangel, en skrigende unge, evig bekymring for om baby er okay og om I klarer opgaven som forældre godt nok.. Er I klar til et sygt barn, hvis det skulle ske? 

Forventningsafstem.. Hvad forventer du af hende, og omvendt? Forventer du at hun klarer hele huset og laver mad, mens hun går på barsel, eller forventer du at I laver 50/50? Hvad forventer hun? 

Har I samme måder at opdrage på, eller er I fuldstændig modsætninger? 

Det er bare nogle af de spørgsmål, som I skal stille både jer selv og hinanden 

Jeg tænker det er svært at få lov at blive ved med / få arbejde som sosu hjælper. De vil gerne have assistenter alle veje, så et andet spørgsmål, har I mod på et barn som studerende?

Ellers tænker jeg da bare I skal i gang. 

Jeg havde termin med min første den dag vi havde været sammen 1,5 år. Vi er stadig sammen her 6 år senere (og 3 børn), så tænker ikke at det har den store betydning for længe man har været sammen tværtimod