Svært ved nederlag

Er der andre der har børn som har meget svært ved at tackle nederlag eller som har svært ved at tingene ikke lige går som de skal. Har I nogen gode øvelser eller metoder I kan anbefale til at gøre det bedre? 

Da mine var yngre trænede vi det ved at spille en masse spil. Som regel kun mig sammen med barnet og så satte jeg ord på det der med at øve sig i at tabe... Men nu ved jeg jo så ikke lige, hvor gammel dit barn er

Anonym skriver:

Er der andre der har børn som har meget svært ved at tackle nederlag eller som har svært ved at tingene ikke lige går som de skal. Har I nogen gode øvelser eller metoder I kan anbefale til at gøre det bedre? 

Har du mulighed for at uddybe hvilke slags nederlag? For mit vedkommende takle jeg det forskelligt. 

Det første jeg gør er at spejle deres følelser. (Øv det var også træls at du ikke lige vandt/ det er svært at lærer en nye ting osv... og jeg kan godt forstå du bliver ked af det/ vred / frustreret. )

Mine drenge falder oftes til ro når de fornemmer de bliver forstået og mødt med at følelsen ikke er forkert. Derefter har jeg mulighed for at give råd til at undgå eller handle hensigtsmæssigt på trods af nederlaget. 

Jeg kunne give et eksempel på, at jeg også er en mega dårlig taber når det kommer til spil, men det er når jeg begynder et spil med hensigt på at vinde/ imponere. Hvis jeg derimod spiller med henblik på at hygge sig med dem man spiller med, betyder det ikke det store om jeg taber eller vinder. 

Det kunne også være et eksempel på at jeg heller ikke er fejlfri, som at jeg ikke fik når mel i rugbrødsdejen, så den var klistret efter det var bagt. Men jeg lærte at være mere nøjagtig med at følge opskriften næste gang, så jeg derved har lært noget af min fejl. Men det selvfølgelig ikke garantere jeg ikke laver en anden fejl næste gang jeg skal lave rugbrød. 

Det kunne også være alternativer til at håndtere følelsen. (Dyb vejrtrækningen, måske fjerne sig selv fra situtationen hvis det bliver for meget osv.) 

Håber der er noget du kan bruge 

Ravnholt skriver:

Har du mulighed for at uddybe hvilke slags nederlag? For mit vedkommende takle jeg det forskelligt. 

Det første jeg gør er at spejle deres følelser. (Øv det var også træls at du ikke lige vandt/ det er svært at lærer en nye ting osv... og jeg kan godt forstå du bliver ked af det/ vred / frustreret. )

Mine drenge falder oftes til ro når de fornemmer de bliver forstået og mødt med at følelsen ikke er forkert. Derefter har jeg mulighed for at give råd til at undgå eller handle hensigtsmæssigt på trods af nederlaget. 

Jeg kunne give et eksempel på, at jeg også er en mega dårlig taber når det kommer til spil, men det er når jeg begynder et spil med hensigt på at vinde/ imponere. Hvis jeg derimod spiller med henblik på at hygge sig med dem man spiller med, betyder det ikke det store om jeg taber eller vinder. 

Det kunne også være et eksempel på at jeg heller ikke er fejlfri, som at jeg ikke fik når mel i rugbrødsdejen, så den var klistret efter det var bagt. Men jeg lærte at være mere nøjagtig med at følge opskriften næste gang, så jeg derved har lært noget af min fejl. Men det selvfølgelig ikke garantere jeg ikke laver en anden fejl næste gang jeg skal lave rugbrød. 

Det kunne også være alternativer til at håndtere følelsen. (Dyb vejrtrækningen, måske fjerne sig selv fra situtationen hvis det bliver for meget osv.) 

Håber der er noget du kan bruge 

F.eks ved at være taberen i et spil. Hvis man bliver den anden sidste i et spil er der ikke nogen sure miner, men er man den sidste er det helt galt. 
hvis man f.eks. har en idé oppe i sit hoved om at ens fødselsdag skal forløbe på en måde også sker der noget andet.

hvis tingene ikke lige går efter sit hoved så tager barnet det som et nederlag.

et barn der ellers er normalt fungerende men blot har lidt problemer med at takle sådan nogen episoder.