"Kræsen"? Sansemotorisk udfordret?

Hej.

Jeg har en dreng på 1 år, der har det svært med mad. Han er fra ca. 5½ måned blevet vænnet til vores mad og har fra starten fået lov til selv at spise med fingrene, samtidig med at jeg har givet ham skemad. Han er blevet præsenteret for alle smage, vi bruger i køkkenet og alle konsistenser. Fra starten har jeg blendet hans mad groft og ja - jeg synes, jeg har gjort alt rigtigt.

Men han vil sørme ikke rigtigt spise. Han smager på alt, men så spytter han det ofte ud. Han kan nemt få kuldegysninger af nye smage. Han har en enkelt gang kastet op af maden, fordi hans far blev ved med at prøve at give ham en smøreost, han ikke kunne holde ud.
Han spiser egentlig en del forskelligt og er heldigvis glad for grøntsager, så han får det, han skal have - men det meste af hans mad bliver spyttet ud eller kastet demonstrativt på gulvet! Han er meget glad for frugt og er nærmest bundløs på det punkt (men han får ikke særlig meget!) Han er stort set umulig at få rugbrød i - han kan ligesom ikke rigtigt holde det ud. Han virker til at væmmes...

Han drikker gerne meget vand fra glas og beder ofte om vand under måltidet.

Jeg synes godt nok, det er anstrengende at give ham mad og det har det været fra starten.

Jeg mistænker lidt, at han måske kunne være sansemotorisk forstyrret eller hvad man kalder det? For han virker ekstremt følsom med sin mad - kuldegysninger, opkastninger og sådan. Han er ikke kræsen og kan lide mange smage, men han virker bare til virkelig at have svært ved maden...

Er der nogen herinde, der har erfaringer med det?

Jeg tænker han er et barn der er som børn er flest alle mine har gjort som du beskriver og den yngste på to gør det endda stadigvæk til tider. Lad ham sidde selv med maden, lad ham undersøge, smage og spytte ud. Sådan gør jeg ved min søn. Når han begynder at kaste med maden tager jeg det væk. Hvad vejer han? 

Hvis han trives og udvikler sig som hun skal, tror jeg mest bare at jeg ville bakke ned og give ham ro til at klare tingene selv. Det lyder ikke mærkeligt, at det er konsistensen eller smage han  ikke bryder sig om - det er jo helt okay. Og han kommunikerer det jo egentligt ret fint til jer, ved at spytte det ud. Lad ham styre selv og lad være med at presse på?