Om at skifte job

Hej søde piger, (og drenge) 

jeg er blevet kaldt til jobsamtale - ved et job jeg naturligvis selv har søgt. 
jeg har været ansat på mit nuværbddd job siden 2011. Jeg er mega glad for mine kolleger - men ikke som sådan nit job... 

Pludselig er jeg mega angstprovokeret over, at skulle forlade mine kolleger!!!! 
nogen der har haft det sådan? Og alligevel er endt ud med, (selvfølgelig!) at blive eigtig glade for jeres nye kolleger 

Jeps, her var det dog spring fra job til studie. Men, same-same  

Jeg var 4-5 år om at tage springet  jeg havde været ansat i 10 år det samme sted og ELSKEDE mine kollegaer, chefer og samarbejdspartnere. Men opgaverne hang mig laaaaangt ud af halsen og der var ikke mulighed for at gøre noget andet, indenfor firmaets rammer. Desværre.   

Endelig tog jeg mig sammen og skiftede retning. Og jeg er VILD med mit valg. Jeg elsker min nye hverdag og jeg har mødt de skønneste mennesker som jeg har fået et kanon sammenhold med jeg savner naturligvis mine gamle kollegaer, men de er der jo endnu, på Facebook osv og jeg ses stadig med nogen stykker af dem af og til  

Mor11 skriver:

Jeps, her var det dog spring fra job til studie. Men, same-same  

Jeg var 4-5 år om at tage springet  jeg havde været ansat i 10 år det samme sted og ELSKEDE mine kollegaer, chefer og samarbejdspartnere. Men opgaverne hang mig laaaaangt ud af halsen og der var ikke mulighed for at gøre noget andet, indenfor firmaets rammer. Desværre.   

Endelig tog jeg mig sammen og skiftede retning. Og jeg er VILD med mit valg. Jeg elsker min nye hverdag og jeg har mødt de skønneste mennesker som jeg har fået et kanon sammenhold med jeg savner naturligvis mine gamle kollegaer, men de er der jo endnu, på Facebook osv og jeg ses stadig med nogen stykker af dem af og til  

Tak for det svar! Dejligt du trives. 
her er det simpelthen både arbejdsopgaver - og min leder og selv proceduren i vores hverdag.... 

samtidig er det er job 7 km fra hvor vi bor istedet for 25 som mit nuværende job. Så rent logistisk, ned tre børn, ville det være noget nemmere. Fordi vores børn ogaå går i skole/ vuggestue i denne by.... 

så jeg er både SkAL og rent proffesions mæssigt, bør jeg også - for at fremme min selvværdafølelse lidt..... 

men Gud, det er svært.... 

(jeg er iøvrigt ikke blevet tilbudt det jo , jeg snakker som om jeg bare er første valg) 

Jeg er igang med at tage springet nu, og jeg er simpelthen også bare mega nervøs. 
Jeg kommer fra et job med fantastiske kollegaer, en virkelig god chef og nemme og overskuelige arbejdsopgaver. Oven i købet er det praktisk og fleksibelt i forhold til mit familieliv. 
Jeg hygger mig med kollegaerne, men keder mig bravt med arbejdsopgaverne, så da et rigtig spændende job meldte sig, så kom jeg til at søge, kom til samtale og fik jobbet 

Puh det var en hård beslutning at sige mit job op, men nu skal jeg til at starte på det nye og jeg glæder mig faktisk - er dog ligesom dig vildt nervøs for hvordan de nye kollegaer er 

Cvbn skriver:

Jeg er igang med at tage springet nu, og jeg er simpelthen også bare mega nervøs. 
Jeg kommer fra et job med fantastiske kollegaer, en virkelig god chef og nemme og overskuelige arbejdsopgaver. Oven i købet er det praktisk og fleksibelt i forhold til mit familieliv. 
Jeg hygger mig med kollegaerne, men keder mig bravt med arbejdsopgaverne, så da et rigtig spændende job meldte sig, så kom jeg til at søge, kom til samtale og fik jobbet 

Puh det var en hård beslutning at sige mit job op, men nu skal jeg til at starte på det nye og jeg glæder mig faktisk - er dog ligesom dig vildt nervøs for hvordan de nye kollegaer er 

Ej nej nej! Hvor vildt! Hvornår skal du starte på det nye? 
må jeg spørge hvad du laver? 
ej, jeg føler virkelig, hvordan du må havd det! 
hvad sagde dine kolleger? Mine er virkelig ikke glade for jeg (måske) skal stoppe.... de vil savne mig, siger de - tit! Og det rører mig bare Så dybt..,,,  men jeg er nok bare nået til den konklusion, at jeg ikke kan blive udelukkende pga det kollegiale 

Anonym skriver:

Ej nej nej! Hvor vildt! Hvornår skal du starte på det nye? 
må jeg spørge hvad du laver? 
ej, jeg føler virkelig, hvordan du må havd det! 
hvad sagde dine kolleger? Mine er virkelig ikke glade for jeg (måske) skal stoppe.... de vil savne mig, siger de - tit! Og det rører mig bare Så dybt..,,,  men jeg er nok bare nået til den konklusion, at jeg ikke kan blive udelukkende pga det kollegiale 

Jamen de er jo rigtig trætte af det, men de forstår også godt, at jeg har brug for mere udfordring. Jeg håber, at kunne holde kontakten med de af dem, jeg er tættest med, og så har jeg en klar tro på, at gode mennesker findes alle steder  

- men hvem ved, måske skriver jeg herinde om et par uger, at det var den dummeste beslutning ever....