Erfaringer jordemoderstudie

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.073 visninger
6 svar
7 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
9. februar 2020

Anonym trådstarter

Kære alle,

Jeg håber at finde nogle med erfaring.

Jeg læser til læge og er bachelor lige straks. Jeg klarer mig ok, men bruger egentlig alle døgnets timer på min uddannelse og føler alligevel ikke jeg er helt med og jeg har ikke altid tid til mine børn.

Jeg overvejer at søge ind på jordemoderstudiet i stedet. Hvordan er jeres erfaring med studiet ift. undervisning, sværhedsgrad, praktikker, familieliv...?

Hilsen en studerende, der gerne vil det hele, men ikke kan det hele

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. februar 2020

Abracadabra

Don’t do it!!! 
Læger har bedre løn og bedre arbejdstider. Bliv obstetriker, hvis fødslerne er det mest interessante. Men lad være med at skifte nu! De tungeste fag er du igennem, fra nu af er det langt nemmere. 

Virkelig: Bliv på studiet!!

Anmeld Citér

9. februar 2020

Babilooo

Dårlige arbejdsforhold og det er ikke et lettere studie.

Anmeld Citér

9. februar 2020

Anonym

Jeg er jordemoder. Og jeg vil virkelig ikke anbefale nogen at blive det, medmindre de 120% brænder for faget. Det er hårdt, lønnen er ikke god , arbejdsforholdene mange steder er dårligt (værst jo tættere på kbh)

Skoledagene er lange og der er meget læsning, også tekstungt. Der er tre skoler, og der er praktiksteder på alle fødeafdelinger i landet. Du kan være i skole i esbjerg f.eks. og have praktiksted i holbæk. Du kan ønske praktiksted, men det afgøres ved lodtrækning og der tages ikke hensyn til personlige forhold. I praksis betyder det virkelig meget pendling eller flytning hver halve år ca

Praktikkerne er hårde. Man arbejder selvfølgelig på alle tider af døgnet også helligdage (ligesom når man er færdig) dog er man ikke underlagt samme beskyttelse som når man er færdig. Fordi mange jordemødre arbejder deltid, har man oftest flere kontaktjordemødre og må tage de vagter, som de nu har. De fleste uddannelsessteder er så proppet at man ikke bare kan bytte vagter. Det resulterede i flere gange med dobbeltvagter, hjem og sove et par timer og forfra igen. Eller vagtplaner med weekende arbejde 8 ud af 10 weekender. Simpelthen for at man kan få timer nok til at blive indstillet til eksamen

Der var flere der blev sygemeldt med stress undervejs. Da vi var nærsten færdige talte vi et hold på 20. 3 ville ikke sætte deres ben på en fødeafdeling igen. De fleste var enige om at det var heldigt vi var i den fødedygtige alder, så vi kunne få et par pauser (barsler), fordi vi så måske kunne klare jobbet i 5 år.

Jeg vil så sige at som uddanet er der bedre vilkår, netop fordi man har arbejdstidsregler til at beskytte én. Jeg er dog stadig glad for at have fået et par børn, for man kan godt mærke presset. Nu er jeg så heldig at have været på nogle af de mindre pressede afdelinger, men jeg kunne aldrig finde på at flytte til kbh f.eks. (som jeg får fortalt hvordan forholdene er) så skulle jeg finde et andet job i hvert fald.

Så du skal vitterligt kun skifte hvis du brænder for at være JORDEMODER. Du får bestemt ikke bedre tid med dine børn, og det er ikke et studie man kommer sovende til

 

Jeg er glad for at jeg først fik børn efter jeg var færdig, ellers var jeg droppet ud.  

Anmeld Citér

9. februar 2020

FraMalling

Jeg er også jdm og vil aldrig anbefale det til nogen.. jeg elsker mit fag, men afskyede forholdende under studiet, som var virkelig hårdt! (Har tidligere læst på uni, hvilket var en fest til sammenligning) arbejdsvilkårene er urimelige og lønnen ynkelig.

Anmeld Citér

9. februar 2020

Anonym trådstarter

Abracadabra skriver:

Don’t do it!!! 
Læger har bedre løn og bedre arbejdstider. Bliv obstetriker, hvis fødslerne er det mest interessante. Men lad være med at skifte nu! De tungeste fag er du igennem, fra nu af er det langt nemmere. 

Virkelig: Bliv på studiet!!



Men får jeg mere tid til at være en familie under kandidaten? Jeg har kæmpet og kæmpet og er kommet igennem det hele, dog med et par reeksaminer undervejs, hvilket sker for virkelig mange på studiet. Vi kommer jo ikke sovende til noget (ikke at jeg tror det som jordemoderstuderende), men min psyke kan snart ikke være med mere og derfor overvejer jeg nu, om det er det værd... Jeg ønsker virkelig at blive læge, men ikke for enhver pris. Studiet tærer virkelig på mig og vores familieliv 

Anmeld Citér

9. februar 2020

Abracadabra

Anonym skriver:



Men får jeg mere tid til at være en familie under kandidaten? Jeg har kæmpet og kæmpet og er kommet igennem det hele, dog med et par reeksaminer undervejs, hvilket sker for virkelig mange på studiet. Vi kommer jo ikke sovende til noget (ikke at jeg tror det som jordemoderstuderende), men min psyke kan snart ikke være med mere og derfor overvejer jeg nu, om det er det værd... Jeg ønsker virkelig at blive læge, men ikke for enhver pris. Studiet tærer virkelig på mig og vores familieliv 



Nu er det en del år siden min kandidat, men jeg husker 7. semester som nemt, 8. som lettere anstrengende, 9. som ok, 10. som svært, 11. som latterligt let og 12. som fint nok (bortset fra, at jeg manglende min sidste store opgave - det var derfor 11. var så nemt!). 

Du må ikke skifte. Du kommer VIRKELIG til at fortryde! Jordemødre har så dårlige arbejdstider. Det er langt mere familievenligt at være læge. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.