Deltidssygemeldt med stress - hvad så nu?

Åh jeg synes det er svært. Jeg er i denne uge blevet sygemeldt på deltid. Årsagen er alt for lang tids massiv overbelastning. Jeg kommer fra et job med super dårlig arbejdsmiljø, adskillige store skift inden for samme afdeling på bare ét år og konstant kamp for at præstere og blive forlænget i vikariat. For 4 mdr. Siden fik jeg fast job på en anden afdeling. Jeg er vanvittigt glad for mit job. Fantastisk arbejdsmiljø, søde kollegaer, spændende opgaver. Men det har bare været for meget for længe, og jeg har kørt med 200 km i timen og har mistet kontakten til mig selv.

Set i helikopterperspektiv kan jeg godt se det. At jeg har alle psykiske og fysiske symptomer på stress. Altså kunne skrive lange lister. Jeg har bwre hele tiden skudt det hen og givet det en anden årsag. Indtil mit hjerte som sidste led i de fysiske gener begyndte at fucke op i sidste uge. Hjertebanken, trykken for brystet, en hvilepuls mellem 90-100.

Jeg var hos lægen med min mand, mit hjerte fejler ikke noget, til gengæld tog de begge et alvorord med mig ift. Stress. Min mand sagde stop for han kan se, at mit hoved kører konstant, jeg kan ikke slappe af og skal hele tiden ordne noget. De mente jeg skulle sygemeldes fuldtid, men det ønsker jeg ikke. 

Jeg havde en svær og sårbar snak med min leder og hun sygemeldte mig straks på deltid. Hun tog kontrollen, fjernede opgaver fra mig og lagde en plan. Fantastisk leder. Jeg starter midt februar i forløb hos psykolog hos arbejdsmedicinsk klinik. Hjemme har min mand også fjernet nogle belastninger og vi har lagt plan. 

Men hvad så nu? Jeg kan forstå på dem omkring mig at det er netop den stressede tankegang der driller. At jeg egentlig tænker, at jeg er klar igen på mandag. Og at der jo ikke sker noget ved at arbejde flere timer endnu. Jeg kan ikke finde ud af at forholde mig til mine symptomer og aner ikke hvordan jeg så finder ud af, hvornår jeg skal tilbage. Det er svært, jeg vil så gerne bidrage på mit arbejde, jeg har vigtige forløb osv osv. Hvordan ved man det er tid? Og hvad gør jeg nu?

Vi blev enige om deltidssygemelding dels pga. Jeg ikke ønsker at slippe jobbet helt, da særligt det kollegiale giver mig meget. Og min leders erfaring er, at det er svært at komme tilbage, når man har været sygemeldt helt. 

Jeg ved ikke hvordan man gør, når man er tydeligt syg, men ens hoved siger keep going, måske er der ikke et problem, måske bilder du dig bare det ind.. 

Del jeres erfaring, så bliver jeg glad! 

Kan anbefale dig at se 

"stå af ræset" på DR

og

"Heal" på netflix

Der har jeg fået mange ideer til hvad jeg kan gøre og tænke anderledes, så jeg ikke bliver så stresset. 

Måske det kan hjælpe, at anskue det hele lidt, fra et andet perspektiv? I stedet for at tænke på at du er sygemeldt, og på hvornår du er klar igen osv, så måske sæt dig ned sammen med din mand eller din psykolog og ‘skemalæg’ din dag, så du lærer at stresse ned og slappe af. Eksempelvis : du har fri hver mandag - så skal du bruge minimum tre timer den dag på at lave ‘ingentinf’ Eller kun ting, der er gode for dig. En middagslur, en gåtur eller whatever. Jeg kan heller ikke finde ud af at slappe af, uden nogen fortæller mig, hvornår det er ok. Så for mig er det nemmere, når andre hjælper mog med at tage ansvar for mit eget helbred. Giver det mening? Hvis ikkejeg VED at i det her tidsrum SKAL jeg sætte mig og læse en bog f.eks. Så kan. Ikke finde ro til det, men skal liiiige sætte vasketøj over,tjekke mails, tømme opvasker osv osv. 

Jeg har selv været sygemeldt med stress. Jeg havde i starten konstant dårlig samvittighed over for kollegerne og en følelse af at jeg bare gik og dovnede mens de havde travlt. Så tænker det er en del af stress-symptomerne.

Min chef var også meget opsat på at jeg ikke skulle være fuldtidssygemeldt, men komme hurtigt tilbage, med fuldstændig samme argument. Jeg prøvede men det fungerede slet ikke. Jeg havde brug for at trække stikket fuldstændig i nogle måneder og få fuldstændig ro på. 

Jeg kan ikke fortælle hvad der er bedst for dig, måske vil det fungere rigtig fint med deltidssygemelding. Men det er værd at have i baghovedet at lige nu styrer stressen din hjerne og din dømmekraft er måske ikke den bedste. Jeg ville personlig hellere lytte til min mand og læge end min arbejdsgiver... Din mand kender dig bedst, og din læge har den faglige viden. 

Noget der hjalp mig da jeg havde den dårlige samvittighed var, at tænke på hvis det var min veninde det var i min situation, hvad jeg så ville råde hende til at gøre. Det fik mig til at se lidt mere realistisk på min egen situation.

Rigtig god bedring! 

Anonym skriver:

Åh jeg synes det er svært. Jeg er i denne uge blevet sygemeldt på deltid. Årsagen er alt for lang tids massiv overbelastning. Jeg kommer fra et job med super dårlig arbejdsmiljø, adskillige store skift inden for samme afdeling på bare ét år og konstant kamp for at præstere og blive forlænget i vikariat. For 4 mdr. Siden fik jeg fast job på en anden afdeling. Jeg er vanvittigt glad for mit job. Fantastisk arbejdsmiljø, søde kollegaer, spændende opgaver. Men det har bare været for meget for længe, og jeg har kørt med 200 km i timen og har mistet kontakten til mig selv.

Set i helikopterperspektiv kan jeg godt se det. At jeg har alle psykiske og fysiske symptomer på stress. Altså kunne skrive lange lister. Jeg har bwre hele tiden skudt det hen og givet det en anden årsag. Indtil mit hjerte som sidste led i de fysiske gener begyndte at fucke op i sidste uge. Hjertebanken, trykken for brystet, en hvilepuls mellem 90-100.

Jeg var hos lægen med min mand, mit hjerte fejler ikke noget, til gengæld tog de begge et alvorord med mig ift. Stress. Min mand sagde stop for han kan se, at mit hoved kører konstant, jeg kan ikke slappe af og skal hele tiden ordne noget. De mente jeg skulle sygemeldes fuldtid, men det ønsker jeg ikke. 

Jeg havde en svær og sårbar snak med min leder og hun sygemeldte mig straks på deltid. Hun tog kontrollen, fjernede opgaver fra mig og lagde en plan. Fantastisk leder. Jeg starter midt februar i forløb hos psykolog hos arbejdsmedicinsk klinik. Hjemme har min mand også fjernet nogle belastninger og vi har lagt plan. 

Men hvad så nu? Jeg kan forstå på dem omkring mig at det er netop den stressede tankegang der driller. At jeg egentlig tænker, at jeg er klar igen på mandag. Og at der jo ikke sker noget ved at arbejde flere timer endnu. Jeg kan ikke finde ud af at forholde mig til mine symptomer og aner ikke hvordan jeg så finder ud af, hvornår jeg skal tilbage. Det er svært, jeg vil så gerne bidrage på mit arbejde, jeg har vigtige forløb osv osv. Hvordan ved man det er tid? Og hvad gør jeg nu?

Vi blev enige om deltidssygemelding dels pga. Jeg ikke ønsker at slippe jobbet helt, da særligt det kollegiale giver mig meget. Og min leders erfaring er, at det er svært at komme tilbage, når man har været sygemeldt helt. 

Jeg ved ikke hvordan man gør, når man er tydeligt syg, men ens hoved siger keep going, måske er der ikke et problem, måske bilder du dig bare det ind.. 

Del jeres erfaring, så bliver jeg glad! 

Du er meget tæt på et fuldstændigt kollaps! Hvis ikke du vil høre efter hvad din krop skriger på at fortælle dig, så ender du med et fuldstændig stress kollaps som er Meget Meget alvorligt!

Gør nu dig selv (og din familie) den tjeneste at stoppe op og giv din hjerne RO!!!

Din læge bestemmer hvornår du er klar til at arbejde!

God bedring! 

Nu når du har en deltidssygemelding, så synes jeg du skal få sat en længde på, så du ved at du hvert fald som minimum skal være sygemeldt på deltid i F.eks. 3 måneder. Så skal du ikke gå og tænke: “På mandag er det fuld tid igen”.

også skal dig og din leder og evt. en intern konsulent på området have et status møde noget tid før det udløber, for at snakke om om den tid skal forlænges.

Når du er kommet igang hos psykologen, så kan I også sammen snakke om vejen frem (udover at du får hjælp til at komme ovenpå).

Husk at lytte til din krop og det den forsøger st fortælle dig, det kan godt kræve tid, fordi du hr ignoreret den så længe. 
Men få hvilet i løbet sf dagen, både hovede og krop. Og lav noget der giver dig energi.