ErDuHerIkkeSnart skriver:
Som en anden skriver, er det en meget god øvelse at skelne lidt mellem, hvornår noget er reelt (livs)farligt og hvornår noget “bare” er ubehageligt. Børn vil jo komme til at stikke sig, rive sig, slå hul i hovedet, slå en tand ud, eller tusind andre muligheder - faktisk bliver det kun mere besværligt med tiden at undgå - det nemmeste er sgu når de er små og ikke mobile.
Men en nål er jo egentlig ikke nødvendigvis særlig farlig, med mindre ungen æder den (og ville formentlig stikke sig selv længe inden det lykkes at sluge den). Den kan give anledning til ubehag og det vil man selvfølgelig helst undgå - men det er langt derfra og til katastrofe.
Ift. at fx “børnesikre” vores hjem, har jeg brugt sammen logik - og egentlig gjort “så lidt som muligt”, fordi: Det er farligt at falde ud af vinduet, spise opvasketabs og hive en reol ned over sig... det er til gengæld ikke for alvor farligt at få hevet bøger ned over tæerne, vælte en vase, risikere en klemt finger, osv.
Amen. Vi har ikke spærret vores trappe af og har ikke gitter foran brændeovnen. Ungerne ved at trappen er til at gå (aka kravle) på når man skal op og ned (vi har soveværelser ovenpå og ophold nedenunder), og ellers forbudt område. Og brændeovnen kommer man bare slet ikke så tæt på at man ved et sindssygt uheld kunne risikere at falde ind i den.
Opvasketabs er røget i et glas med sikring, men det er vitterligt det eneste jeg kan komme i tanker om at vi har ændret
Anmeld
Citér
